Anæstesisygeplejersker med fokus på det korte patientforløb søges snarest til Afdeling for Bedøvelse, Operation og In...

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Hellerup

Brænder du for høj faglighed og arbejdsglæde, og sætter du pris på familievenlige arbejdstider, så er du måske vores kommende kollega!

Gentofte Hospital er Region Hovedstadens udviklingshospital for elektiv kirurgi. Bl.a. er al brystkirurgi netop blevet samlet på hospitalet, der nu er regionens flagskib for området. Da elektiv kirurgi er et område i fortsat stor udvikling søger vi yderligere kolleger til vores afdeling.

Med udgangspunkt i hospitalets vision ”Godt behandlet”, bestræber vi os på at skabe det ypperste anæstesiforløb for patienter i korte behandlingsforløb. Selv en lille operation kan opleves stor for patienten. Vi har derfor løbende fokus på faglig udvikling, kvalitet og tværfagligt samarbejde i det samlede patientforløb.

Vi søger anæstesisygeplejersker med flair for at opbygge en omsorgsfuld og tryg relation til patienten på kort tid, og som brænder for kerneydelsen.

Mød Pernille, der fortæller, hvorfor hun synes, at du skal søge stilling hos os:

https://herlev-og-gentofte-hospital.23video.com/secret/72839268/7ca7c65f3a49ef900153f48d63337a65

Effektive patientforløb og høj patienttilfredshed er vores varemærke

Vi er ca. 40 anæstesisygeplejersker, en blandet flok af yngre og ældre, der tilsammen har en bred vifte af bredde- og dybdefaglige kompetencer. Vi bemander dagligt op til 28 operationslejer, hvor vi yder anæstesi til mange forskellige specialer:

  • Ortopæd- og håndkirurgi
  • Urologi
  • Idrætskirurgi
  • Abdominalkirurgi
  • Brystkirurgi
  • Kardiologi (invasive procedurer)
  • På sigt Plastikkirurgi

Desuden varetager vi en del eksterne funktioner, bl.a. døgnbemandet akutberedskab/ cardioteam, DC-konverteringer, endoskopiafsnit og billeddiagnostik.
Vi har fagligt ansvarlige anæstesisygeplejersker for hvert område, som sammen med nøglepersoner løfter sygeplejen igennem hele patientforløbet.

Hos os er hverdagen bygget op omkring de anæstesiologiske kerneopgaver. For at sikre en fortsat udvikling mod en evidensbaseret praksis, har vi etableret faglige interessegrupper inden for den grundlæggende anæstesisygepleje. Vi finder et godt læringsmiljø vigtigt, hvorfor vi arbejder med struktureret kompetenceudvikling, bl.a. gennem kompetencekort, 5 faglige minutter, ugentlig undervisning og årlig temadag samt tilbud om kliniske makkerpar.
Som ny i afdelingen får du del i hospitalets onboardingkoncept, som er et introduktions- og oplæringsprogram med mentorordning tilpasset din erfaring og dine kompetencer.

Sammen med vores uddannelsesansvarlige anæstesisygeplejerske varetager vi en stor uddannelsesopgave, idet vi er uddannelsessted for anæstesikursister (1., 2. og 3. modul), præhospital personale og lægestuderende.

Arbejdsglæde som pejlemærke

Et godt og konstruktivt arbejdsmiljø er noget vi arbejder for løbende, hvorfor vi prioriterer synlig ledelse, gensidigt samarbejde og medarbejderinddragelse. Vores vagtplaner lægges under store individuelle hensyn (MinPlan) og med få vagter per måned. Du vil kunne vælge mellem døgnvagt og 2 skiftet vagt. På grund af lavaktivitet i alle skoleferier og helligdage afvikler vi hovedsageligt ferie i disse perioder. Du vil få mulighed for deltid (30-32 timer) efter endt introduktion.

Vi ønsker os en kollega, der…

  • Er specialeuddannet i anæstesiologisk sygepleje
  • Ser udfordringer i effektive og gode patientforløb for hovedsageligt elektive patienter
  • Gennem faglig og engageret deltagelse finder inspiration i afdelingens udviklende og lærende miljø
  • Agerer bevidst i sin adfærd som rollemodel, fagligt og personligt
  • Er reflekterende og proaktiv i sin opgaveløsning
  • Bidrager positivt til samarbejdet og arbejdsmiljøet i afdelingen

Har du klinisk vejleder uddannelse er det en merit.

Vi tilbyder fleksibel arbejdstid og løn i henhold til gældende overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område med mulighed for forhandling.

Har du lyst til at høre mere om stillingen og evt. se afdelingen er du velkommen til at kontakte:

Oversygeplejerske Maria Hartmann, Gentofte Hospital på tlf. 38 67 24 43.

Ansøgningsfrist: den 15. januar 2023.

Ansættelsessamtaler afholdes løbende.

Stillingerne er til besættelse 1. marts 2023 eller efter aftale.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sygeplejerske", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Hellerup.

Jobbet er oprettet på vores service den 29.11.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sygeplejerske
  • Hellerup
  • Søndag den 15. januar 2023

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sygeplejersker i Hellerup

Herunder ser du udviklingen i udbudte sygeplejerske i Hellerup over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sygeplejersker.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sygeplejersker i Hellerup over tid

Dato Alle jobs som sygeplejersker
4. november 2024 10
3. november 2024 9
2. november 2024 9
1. november 2024 9
31. oktober 2024 9
30. oktober 2024 10
29. oktober 2024 10
28. oktober 2024 11
27. oktober 2024 11
26. oktober 2024 11
25. oktober 2024 7
24. oktober 2024 12
23. oktober 2024 12
22. oktober 2024 10
21. oktober 2024 9
20. oktober 2024 9
19. oktober 2024 9
18. oktober 2024 10
17. oktober 2024 10
16. oktober 2024 11
15. oktober 2024 12
14. oktober 2024 13
13. oktober 2024 13
12. oktober 2024 13
11. oktober 2024 13
10. oktober 2024 11
9. oktober 2024 9
8. oktober 2024 9
7. oktober 2024 8
6. oktober 2024 8
5. oktober 2024 8