Er du erfaren sygeplejerske inden for diabetes og klinisk lægemiddelforskning?

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Hellerup

Center for Klinisk Metabolisk Forskning på Gentofte Hospital søger en engageret projektsygeplejerske

En toårig fuldtidsstilling som projektsygeplejerske på fase 2 lægemiddelstudiet REC1TE ved Center for Klinisk Metabolisk Forskning (CKMF), Gentofte Hospital, er ledig til besættelse per 1. juni 2023 eller snarest derefter.

Vi søger en selvstændig og dynamisk person med veludviklet sans for systematik og drive til at varetage rollen som bredtfavnende projektsygeplejerske i projektet REC1TE, der udføres i et tæt videnskabeligt og klinisk samarbejde mellem CKMF på Gentofte Hospital, Steno Diabetes Center Copenhagen og Hillerød Hospital.

Studiet skal belyse, hvorvidt det antiinflammatoriske lægemiddel colchicin kan reducere risikoen for hjertekarsygdom hos patienter med type 1-diabetes.

Om stillingen
Du har som projektsygeplejerske på REC1TE-studiet en central rolle med selvstændigt ansvar for at gennemføre besøg med deltagerne inklusive procedurer som blodprøvetagning, ultralydsundersøgelse af leverens fedtindhold, indsamling af data og vedligeholdelse af Trial Master File.

Desuden vil du indgå i arbejdet med både at rekruttere og fastholde deltagere i studiet samt indgå i samarbejde med ekstern Good Clinical Practice-monitor, der overvåger forsøgsafviklingen. Der vil også være mulighed for at blive en del af det akademiske arbejde med at skrive artikler og afrapportere studiets resultater.

Studiet har en stærk akademisk forankring i forskningsmiljøet omkring CKMF på Gentofte Hospital, men det udføres rent praktisk og klinisk som et multicenterforsøg fordelt over de nævnte sites. Du vil komme til at indgå i et dygtigt og erfarent studieteam med base på Gentofte Hospital, bestående af læger, projektsygeplejersker, bioanalytikere og diætister, og du vil selvfølgelig modtage den nødvendige kliniske og akademiske vejledning og oplæring.

Om dig
Det er en forudsætning, at du har erfaring med enten forskningsarbejde, Good Clinical Practice og afviklingen af kliniske lægemiddelforsøg eller med insulinbehandling af patienter med type 1-diabetes.

Rollen som projektsygeplejerske kræver derudover, at du er både detaljeorienteret, god til at skabe overblik og lærenem, da du vil blive introduceret til en række specifikke kliniske procedurer og IT-systemer fra starten. Desuden skal du være imødekommende og socialt anlagt og lydhør overfor deltagernes individuelle behov, da du som point of contact spiller en helt central rolle for både rekruttering og fastholdelse.

Af personlige kvaliteter lægger vi stor vægt på, at du er systematisk og kan gå til både de sjove og de mere rutineprægede opgaver med godt humør og ansvarlighed. Det er vigtigt, at du kan drive dig selv frem og at du både fungerer godt i samarbejder og med at tage selvstændigt ansvar. Til gengæld kvitterer vi med stor frihed til, at du kan tilrettelægge din arbejdsdag. Selvfølgelig under hensyntagen til studiet og forsøgsdeltagernes behov.

Center for Klinisk Metabolisk Forskning og de kliniske sites
CKMF blev etableret i sin nuværende form i foråret 2019 og er en enhed med vide rammer, hvor der er kort vej fra idé til handling i en dynamisk, positiv og arbejdsom personalegruppe.

Vores enhed huser aktuelt mere end 25 forskere (professorer, læger, humanbiologer og medicinstuderende) samt fire projektsygeplejersker, en sekretær, to studentermedhjælpere, en diætist og en bioanalytiker. Forskningsenheden har siden 2014 været udnævnt til Global Excellence-center i Region Hovedstaden for en indsats i verdensklasse, når det gælder forskning, udvikling og ibrugtagning af ny viden om teknologier og nye behandlingsformer rettet mod sundhedsvæsenet i Danmark

CKMF repræsenterer et af de stærkeste forskningsmiljøer inden for dansk klinisk metabolismeforskning. Vi er et ungt, innovativt og internationalt respekteret forskerhold med et omfattende netværk af kliniske forskere. Herudover er både det traditionsrige Steno Diabetes Center Copenhagen og Hillerød Hospital førende institutioner inden for behandling af og forskning i type 1-diabetes.

Alle centre samarbejder med flere udenlandske universiteter samt en række medicinalvirksomheder i bestræbelserne på at identificere nye, sikre og effektive behandlinger af diabetes. Centrene arbejder desuden på at øge kendskabet til diabetes og sætter uddannelse af dygtige klinikere og forskere højt.

Løn og ansættelsesvilkår
Projektsygeplejersken ansættes i en toårig projektansættelse på overenskomstvilkår i henhold til aftale mellem Dansk Sygeplejeråd og Region Hovedstaden.

Stillingen er som udgangspunkt en vagtfri fuldtidsstilling. Der kan dog i nogle tilfælde forekomme arbejdstid udover almindelig dagtid, hvor der forventes en vis fleksibilitet, men dette vil i høj grad kunne planlægges lokalt i studieteamet. Stillingen er tidsbegrænset til 2 år, med mulighed for forlængelse.

Kontakt
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte: Forsøgsleder Nicklas Järvelä Johansen [email protected] eller Clinical Operations Manager Nina Løn [email protected] / 20543508.

Ansøgning og ansøgningsfrist
Send din ansøgning, CV samt andre relevante bilag på nedenstående link senest onsdag d. 1. marts 2023. Der vil blive afholdt samtaler løbende. Samtaler forventes afholdt medio marts.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Center for Klinisk Metabolisk Forskning

Nordsjællands Hospital

Steno Diabetes Center Copenhagen

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sygeplejerske", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Hellerup.

Jobbet er oprettet på vores service den 7.2.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sygeplejerske
  • Hellerup
  • Onsdag den 01. marts 2023

Lignende jobs

  • Sundhedsplejerske

    Fri kontakt
    Du får mulighed for at blive en del af vores velfungerende sundhedsplejerskegruppe, der arbejder i selvstyrende teams på tværs af opgaverne. Du kommer til at varetage følgende arbejdsopgaver: Sundhedspleje til spædbørn Skolesundhedspleje Konsulentopgaver i dagtilbud, herunder motorisk screening af 4½ årige børn.
    • Sygeplejerske
    • Greve
    Få mere info
  • Sygeplejersker søges til vagter i Hørsholm Kommune

    Vil du selv bestemme, hvornår og hvor meget? Vil du selv bestemme, hvornår du skal have en velfortjent fridag og vil du selv vælge, hvornår du skal arbejde i weekenderne? Det er fleksibelt at ar..
    • Sygeplejerske
    • København
    Få mere info
  • Sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og ...

    Vil du selv bestemme, hvornår og hvor meget? Vil du selv bestemme, hvornår du skal have en velfortjent fridag og vil du selv vælge, hvornår du skal arbejde i weekenderne? Det er fleksibelt at ar..
    • Sygeplejerske
    • København
    Få mere info
  • Centersygeplejerske til Baldersbo Plejehjem

    Sygeplejerske søges til organisation/virksomhed i 2630 Taastrup
    • Sygeplejerske
    • Taastrup
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som sygeplejersker i Hellerup

Herunder ser du udviklingen i udbudte sygeplejerske i Hellerup over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sygeplejersker.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sygeplejersker i Hellerup over tid

Dato Alle jobs som sygeplejersker
25. december 2024 6
24. december 2024 6
23. december 2024 6
22. december 2024 6
21. december 2024 6
20. december 2024 6
19. december 2024 5
18. december 2024 4
17. december 2024 3
16. december 2024 3
15. december 2024 2
14. december 2024 3
13. december 2024 4
12. december 2024 4
11. december 2024 4
10. december 2024 4
9. december 2024 5
8. december 2024 5
7. december 2024 5
6. december 2024 5
5. december 2024 5
4. december 2024 4
3. december 2024 4
2. december 2024 4
1. december 2024 4
30. november 2024 4
29. november 2024 5
28. november 2024 8
27. november 2024 9
26. november 2024 10
25. november 2024 11