Vikarstilling: Sygeplejerske til 1 års vikariat søges til Horserød Fængsel, [xxxxx] Hovedstaden

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Vikar - Helsingør

Er du en sygeplejerske med engagement for samfundets udsatte? Har du en stærk faglig profil og lyst til en dynamisk hverdag med plads til faglighed og fordybelse, så har vi stillingen til dig.

Da en af vores sygeplejersker har valgt at holde orlov i et år, søger Sundhedsenheden i Horserød Fængsel en engageret sygeplejerske til et vikariat 37 timer ugentligt. Stillingen er til besættelse pr. 1. april 2022 med udløb den 31. marts 2023.

Om jobbet
Du vil primært have tjenestested i Horserød Fængsel.

Du bliver en del af Sundhedsenheden i Område Hovedstaden, som betjener Københavns Fængsler, Horserød Fængsel, Helsingør, Frederikssund, Hillerød og Bornholm arrest og Udlændingecenter Ellebæk. Sundhedsenheden har hovedklinik på Vestre Fængsel.

Stillingen er på 37 timer om ugen. Arbejdstiden ligger fra kl. 07.30 – 15.00 de fleste hverdage. Dog en enkelt dag om ugen fra kl. 07.30 til kl. 18.00 og hver 4. fredag kl. 07.30 – 16.00. Der er fri i weekender og helligdage. Desuden optjenes 2 fridage hver 4. uge, der afholdes i forlængelse af en weekend.

Vi kan tilbyde et spændende arbejde i nogle anderledes rammer, hvor du forventes at kunne samarbejde i et tværfagligt miljø med bl.a. fængselsbetjente, socialrådgivere og eksterne samarbejdspartnere såsom misbrugscentre og hospitaler.

Som sygeplejerske i Horserød vil du varetage mange spændende opgaver:

  • Der er daglig sygeplejerskekonsultation, hvor de indsatte kan henvende sig, hvis de har brug for behandling. Du vil desuden assistere ved lægekonsultation og følge op efter konsultationen.
  • Derudover vil du hjælpe betjentene med at vurdere de indsatte, f.eks. om indsatte skal til akut behandling på hospital eller skadestue.
  • Ellers går arbejdsdagen med samtaler med nye indsatte for at afdække helbredsproblemstillinger, relationsarbejde med de indsatte og meget andet.
  • At være fængselssygeplejerske i Horserød kan nok bedst beskrives som værende et alsidigt, spændende - og til tider - en smule travlt arbejde.
  • Vi prioriterer også det kollegiale. Vi mødes og taler ofte i løbet af en dag, og vi ses altid om morgenen og spiser også frokost sammen.

Hvem er du?
Vores nye kollega skal kunne trives i et levende og anderledes miljø med mange forskellige klienter og samarbejdspartnere.

Vi kunne godt tænke os, at du opfylder følgende:

  • Du er uddannet sygeplejerske.
  • Du må gerne have erfaring med/interesse for misbrug og psykiatri.
  • Vi ser gerne, at du har somatisk erfaring evt. fra primær pleje eller medicinsk speciale.
  • Du skal have lyst til at arbejde med en patientgruppe, der lever i et fængselsmiljø og har multifacetterede sundhedsmæssige og sociale problemstillinger.

Din nye arbejdsplads
Dit primære arbejdssted er i Horserød Fængsel. Det kan forekomme, at du i mindre omfang skal løse sygeplejefaglige opgaver på øvrige matrikler.

Du bliver en del af en sundhedsgruppe med 4 sygeplejersker i Horserød Fængsel. Herudover en lægesekretær med primært arbejdssted i Horserød Fængsel. Der vil være læge på matriklen ca. 2 dage om ugen.

Sundhedsenheden i Område Hovedstaden består af i alt 25 sygeplejersker samt en lægegruppe på 5 afdelingslæger.

Om Horserød Fængsel
Horserød er et åbent fængsel med 251 pladser herunder 31 lukkede pladser.

Fængslet ligger i Gribskov nær Helsingør i naturskønne omgivelser. Fængslet blev taget i brug i 1945-1946. Det er et barakbyggeri opført under Første Verdenskrig, oprindeligt til brug for syge russiske, tyske og østrigske krigsfanger.

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker i henhold til fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation og CO10, samt gældende organisationsaftale for Sygeplejersker i staten. Aflønning sker efter principperne om Ny Løn.

Stillingen er et vikariat på 37 timer om ugen, og er til besættelse pr. 1. april 2022 med udløb den 31. marts 2023.

Ansættelsesstedet er Område Hovedstaden under Kriminalforsorgen.

Dit primære arbejdssted er Horserød Fængsel, Esrumvej 367, 3000 Helsingør.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med en evt. samtale giver dit samtykke til, at Kriminalforsorgen må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister.

Ved at søge elektronisk sikrer du, at ansøgningen modtages korrekt og dermed, at du kommer i betragtning til den ledige stilling.

Ansøgning, CV, dokumentation for uddannelse og forudgående erfaring samt andet relevant materiale skal være modtaget i rekrutteringssystemet senest fredag den 18. februar 2022.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 23. februar 2022.

Hvis du indkaldes til samtale, bedes du til samtalen medbringe identifikation f.eks. pas eller kørekort.

Yderligere information
Vil du vide mere om jobbet kan du kontakte enhedsleder/oversygeplejerske Lars Hemdorff på telefon 7255 3395 eller enhedsleder/oversygeplejerske Helle Sylvest Broberg på telefon 7255 5335.

Om Kriminalforsorgen Hovedstaden
Kriminalforsorgen Hovedstaden består af Områdekontoret i København, Transport og bevogtningsenheden, UngeKriminalforsorgen, 1 lukket fængsel, 1 åbent fængsel, 1 udrejsecenter, 1 udlændingecenter, 6 arresthuse, 5 afdelinger i friheden, samt 2 pensioner, som geografisk ligger i København, Nordsjælland, på Bornholm og Færøerne.

Området har ca. 1200 ansatte, fordelt på fængselsbetjente, transportbetjente, værkmestre, socialrådgivere, lærere, sundhedsfagligt personale, pædagogiske assistenter, akademikere og administrative medarbejdere.

For yderligere information om Kriminalforsorgen henvises til hjemmesiden www.Kriminalforsorgen.dk

Kriminalforsorgen Hovedstaden opfordrer alle interesserede – uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold – til at søge stillingen.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sygeplejerske", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Helsingør.

Jobbet er oprettet på vores service den 3.2.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sygeplejerske
  • Helsingør
  • Fredag den 18. februar 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sygeplejersker i Helsingør

Herunder ser du udviklingen i udbudte sygeplejerske i Helsingør over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sygeplejersker.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sygeplejersker i Helsingør over tid

Dato Alle jobs som sygeplejersker
28. december 2024 2
27. december 2024 2
26. december 2024 2
25. december 2024 2
24. december 2024 2
23. december 2024 2
22. december 2024 2
21. december 2024 2
20. december 2024 2
19. december 2024 2
18. december 2024 2
17. december 2024 2
16. december 2024 2
15. december 2024 2
14. december 2024 2
13. december 2024 2
12. december 2024 2
11. december 2024 2
10. december 2024 2
9. december 2024 2
8. december 2024 2
7. december 2024 2
6. december 2024 2
5. december 2024 2
4. december 2024 2
3. december 2024 3
2. december 2024 3
1. december 2024 4
30. november 2024 4
29. november 2024 4
28. november 2024 4