Vil du arbejde på et alsidigt, kirurgisk sengeafsnit med stor fokus på akut kirurgi og palliation?

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Herlev

Vi har meget stort fokus på at skabe gode patientforløb igennem højtspecialiseret og nærværende sygepleje. Vi er en arbejdsplads med fokus på det gode kollegaskab: Det skal være trygt, sjovt og spændende at gå på arbejde. Lyder det som noget for dig?

I Afdeling for Mave-, Tarm- og Leversygdomme, sengeafsnit 5 (Herlev Hospital) søger vi lige nu en sygeplejerske, der vil være en del af vores dygtige og stabile personalegruppe.

Du bliver en del af et højt specialiseret sengeafsnit med patienter med øvre gastroenterologiske sygdomme. Vi varetager postoperative forløb til patienter, der har fået foretaget akut højrisiko abdominal (AHA) kirurgi. Derudover varetager vi udredning, behandling og palliative tiltag til mennesker med øvre gastrointestinale cancere og behandling af ulcus og infektionstilstande i pancreas, galdeblære mv.
Vier generelt en afdeling, der byder på alsidige sygeplejeopgaver - fra akut-situationer hos den nyopererede patient til den nærværende og rolige pleje og omsorg til mennesket med terminal sygdom.

Vi har stor fokus på karriereudvikling, og vi tror på at løbende dygtiggørelse igennem daglig sparring, kursusaktivitet og formel uddannelse, skaber et spændende arbejdsmiljø, hvor sygeplejen er i konstant udvikling. Vi har flere sygeplejersker, som arbejder som kliniske sygeplejespecialister og arbejder med udviklings- og forskningsprojekter. Vi har derfor også muligheder for din fortsatte udvikling som sygeplejerske, hver enten du er nyuddannet eller erfaren sygeplejerske.

I dagligdagen arbejder vi sammen i kliniske makkerpar, dvs. 2-3 kollegaer sammen, hvor der er fokus på at understøtte hinandens kompetencer, viden og færdigheder. Derudover har vi et bredt team af tværfaglige samarbejdspartnere: vi sparrer løbende med afdelingens læger, fysioterapeuter, diætister, ergoterapeuter og farmakonomer, med det formål at sikre vores patietner den bedst mulige behandling og pleje.

Er du interesseret i at se glimt fra vores hverdag i sengeafsnittet og i afdelingen? Så hop over på vores Instagram: https://www.instagram.com/mave_tarm_lever_hgh/

Hos os vil du få kompetencer indenfor:

  • Sygepleje til den akut kritisk syge patient
  • Palliativ sygepleje
  • Accelererede patientforløb
  • Ernæring til patienter
  • Sygepleje til patienter med kræft
  • Alle former for instrumentel sygepleje

Du skal have en tryg start i dit nye job, derfor vil du få en seks ugers grundig introduktionsperiode uden for normering. Dag 1 og dag 2 samt 6 eftermiddage i introduktionsperioden, vil du bruge sammen med de kliniske sygeplejespecialister, hvor I taler om alt fra kommunesamarbejde til væskebalance. Du vil efter introduktionsperioden blive sat sammen med en erfaren kollega, der vil oplære og støtte dig gennem din videre udvikling som sygeplejerske.
Desuden vil du få tre dages basisuddannelse i øvre og nedre gastrokirurgi og gastromedicin, så du bliver tryg i vores spændende speciale. Du får også mulighed for at komme på simualtionstræning i praktiske færdigheder.

Vi tilbyder:

  • Fokus på uddannelse og udvikling af eksisterende og nye kompetencer (du er i samarbejde med din leder med til at lægge en plan for dit karriereforløb).
  • Et sammentømret team, der har fokus på inklusion af nyansatte, sociale arrangementer, mm.
  • En hverdag i vores nye Akuthus med lyse rammer, og hvor alle vore patienter har enestuer.
  • En mentor til at oplære og støtte dig gennem din udvikling.
  • Tæt samarbejde med alle faggrupper (vi er gode til at sparre på tværs af faggrupper, så vi sammen kan skabe førsteklasses behandling til vores patienter).

Ansættelsesvilkår
Vi kan tilbyde ansættelse i en fast stilling på alt imellem 32- 37 timer pr. uge i dag-, aften- og nattevagter og med weekendvagt hver 2. el. 3. weekend. Ansættelsesstart efter aftale og gerne snarest muligt. Vi giver dig muligheden for indflydelse på din vagtplan og tager udgangspunkt i dine ønsker, i forhold til planlægning af dit fremmøde.

Hvis du er interesseret i at vide mere om jobbet som vores nye kollega, er du velkommen til at komme forbi til en uforpligtende kop kaffe hos konstitueret oversygeplejerske Maja Sønderup Tarp: [email protected] / 38 68 93 91 / 23 64 95 55

Hvis du allerede har fået lyst til at sende, så ansøg via ansøgningsknappen i højre side.

Dine løn- og ansættelsesvilkår Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden, opfylde kravet til sprogkompetencer* i dansk. *Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med minimum følgende karakterer: • mundtlig kommunikation med karakteren 10 • læseforståelse med karakteren 7 • skriftlig fremstilling med karakteren 7

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sygeplejerske", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Herlev.

Jobbet er oprettet på vores service den 18.3.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sygeplejerske
  • Herlev
  • Søndag den 14. april 2024

Lignende jobs

  • Sundhedsplejerske

    Fri kontakt
    Du får mulighed for at blive en del af vores velfungerende sundhedsplejerskegruppe, der arbejder i selvstyrende teams på tværs af opgaverne. Du kommer til at varetage følgende arbejdsopgaver: Sundhedspleje til spædbørn Skolesundhedspleje Konsulentopgaver i dagtilbud, herunder motorisk screening af 4½ årige børn.
    • Sygeplejerske
    • Greve
    Få mere info
  • Sygeplejersker søges til vagter i Hørsholm Kommune

    Vil du selv bestemme, hvornår og hvor meget? Vil du selv bestemme, hvornår du skal have en velfortjent fridag og vil du selv vælge, hvornår du skal arbejde i weekenderne? Det er fleksibelt at ar..
    • Sygeplejerske
    • København
    Få mere info
  • Sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og ...

    Vil du selv bestemme, hvornår og hvor meget? Vil du selv bestemme, hvornår du skal have en velfortjent fridag og vil du selv vælge, hvornår du skal arbejde i weekenderne? Det er fleksibelt at ar..
    • Sygeplejerske
    • København
    Få mere info
  • Centersygeplejerske til Baldersbo Plejehjem

    Sygeplejerske søges til organisation/virksomhed i 2630 Taastrup
    • Sygeplejerske
    • Taastrup
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som sygeplejersker i Herlev

Herunder ser du udviklingen i udbudte sygeplejerske i Herlev over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sygeplejersker.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sygeplejersker i Herlev over tid

Dato Alle jobs som sygeplejersker
25. december 2024 10
24. december 2024 10
23. december 2024 10
22. december 2024 9
21. december 2024 9
20. december 2024 8
19. december 2024 7
18. december 2024 8
17. december 2024 10
16. december 2024 10
15. december 2024 11
14. december 2024 11
13. december 2024 11
12. december 2024 11
11. december 2024 12
10. december 2024 12
9. december 2024 11
8. december 2024 11
7. december 2024 11
6. december 2024 11
5. december 2024 12
4. december 2024 12
3. december 2024 12
2. december 2024 10
1. december 2024 9
30. november 2024 9
29. november 2024 10
28. november 2024 11
27. november 2024 10
26. november 2024 9
25. november 2024 8