Sygeplejerske til Kvinde- og Bækkenbundssygdomme klinik 1 på Herlev & Gentofte Hospital

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Herlev

Vi mangler dig til et fantastisk ambulatorie med stort fokus på selvstændighed, medinddragelse og faglig udvikling.

Vi søger en ny kollega pr. 1. august eller efter aftale. Det er en fast stilling på 32-37 timer pr. uge i en kombinationsstilling med afdelingens sengeafsnit.

Stillingen er bygget op, så din primære ansættelse er i ambulatoriet, og herudover vil du have vagter i Kvindesygdomme sengeafsnit 1, som er afdelingens gynækologiske sengeafsnit, hver 6. uge. Vagterne i sengeafsnittet er et rul skiftende mellem dag-, aften- eller nattevagter, og hertil forventes der vagtarbejde 3 helligdage årligt. Dette er en del af hospitalets indsats ”Fælles om Vagtarbejde”.

Ambulatoriet er åbent alle hverdage i dagstid, og her er arbejdstiden mellem kl. 7:30-15.

Om os

I Kvinde- og Bækkenbundssygdomme, klinik 1 arbejder vi med at skabe gode, effektive, sammenhængende patientforløb for patienten og deres pårørende, og vi ser i gennemsnit 60 patienter om dagen i ambulatoriet.

Flere behandlinger overgår fra dagkirurgisk til ambulant behandling, hvilket bidrager til mange spændende faglige opgaver og udviklingsmuligheder for sygeplejerskerne. I Kvinde- og Bækkenbundssygdomme Klinik 1 varetager vores sygeplejersker derfor mange selvstændige sygeplejefunktioner, som fordeles efter kompetencer, interesser og kvalifikationer. Nogle af os er f.eks. certificeret til at foretage udredning af nyhenviste, ukomplekse inkontinente kvinder, mens andre er certificeret til at selvstændigt varetage botoxbehandling. Vi er stolte af at den første sygeplejerske i Danmark, der gav botox var her på Herlev Hospital for kun et par år siden, og flere sygeplejersker er blevet certificeret siden.

Kvindesygdomme, sengeafsnit 1 består af 11 sengepladser, som er fordelt på almen-, onkologiske og urogynækologiske patienter. Patientforløbene i sengeafsnittet veksler mellem korte standardiserede forløb og længere komplekse indlæggelsesforløb. Det kan f.eks. være palliativ og terminal pleje af onkologiske patienter med åben indlæggelse. Derudover består afsnittet af en døgnåben akutklinik for Kvindesygdomme med direkte henvisning i afdelingen.

Du kan forvente et grundigt oplæringsforløb til både ambulatoriet og sengeafsnittet, så du er godt klædt på til arbejdet i begge afsnit.

Vagterne i sengeafsnittet er med til at give en bredere forståelse af afdelingens speciale, og giver rig mulighed for afveksling i arbejdsopgaver, faglig vidensdeling og kollegaskab på tværs af afsnit i en stor afdeling.

Vi ønsker en sygeplejerske, der:

  • er visionær og som sætter faglighed og patienttilfredshed højt
  • er fagligt engageret og som er indstillet på at blive oplært i de relevante sygeplejemæssige opgaver
  • at du bidrager aktivt til det gode arbejdsmiljø, monofagligt såvel som tværfagligt
  • har lyst til en hverdag, der ikke er stabil og forudsigelig og som kræver overblik og handlekompetence
  • kan arbejde struktureret og bevare overblikket i travle perioder

Vi kan tilbyde dig:

  • individuel introduktion til henholdsvis sengeafsnittet og ambulatoriet
  • senere oplæring i specielle sygeplejeopgaver indenfor det urogynækologiske speciale
  • tæt og godt samarbejde med de urogynækologiske speciallæger
  • fokus på din faglige og karrieremæssige udvikling

Du bliver en del af en god dynamisk gruppe med unge og ældre sygeplejersker, som har et tæt dagligt samarbejde med de urogynækologiske læger. Desuden har vi som regel et lille antal elever og studerende på studiebesøg eller i uddannelsesforløb i klinikken.

Vores arbejdsmiljø er rigtig godt, og der er både stor lyst og mulighed for vidensdeling. Vi sætterne værdierne professionalisme, nærvær, respekt og medinddragelse højt i vores møde med patienterne og hinanden.

Karriereveje

Vi arbejder struktureret med kompetenceudvikling samt værktøjet Karriereveje. Karriereveje er et værktøj, som har din udvikling i fokus, og som kan inspirere og være med til at tydeliggøre og støtte dig i dine udviklingsmuligheder i vores afdeling.

Ansættelsesvilkår:

Stillingen er ledig til besættelse pr. 1. august 2024 eller efter aftale. Du bliver ansat i Kvinde- og Bækkenbundssygdomme, klinik 1 (ambulatorium) samt Kvindesygdomme sengeafsnit 1.

Løn og ansættelsesvilkår iht. gældende overenskomst forhandlet mellem Regionernes Takstnævn og Sundhedskartellet/DSR.

Hvis du har spørgsmål til stillingen eller er interesseret i en uforpligtende rundvisning, så er du velkommen til at ringe til oversygeplejerske Inger Mathiasen på tlf. 3868 9659 eller henvende dig via mail: [email protected].

Ansøgningsfrist: 23. juni 2024

Samtaler afholdes i uge 26.

Ansøgning og CV sendes online via linket.

_________________________________________________________________________________________________

Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden, opfylde kravet til sprogkompetencer* i dansk. *Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sygeplejerske", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Herlev.

Jobbet er oprettet på vores service den 7.6.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sygeplejerske
  • Herlev
  • Søndag den 23. juni 2024

Lignende jobs

  • Sundhedsplejerske

    Fri kontakt
    Du får mulighed for at blive en del af vores velfungerende sundhedsplejerskegruppe, der arbejder i selvstyrende teams på tværs af opgaverne. Du kommer til at varetage følgende arbejdsopgaver: Sundhedspleje til spædbørn Skolesundhedspleje Konsulentopgaver i dagtilbud, herunder motorisk screening af 4½ årige børn.
    • Sygeplejerske
    • Greve
    Få mere info
  • Centersygeplejerske

    Fri kontakt
    Centersygeplejerske i begivenhedsbestemt vikariat (barselsvikariat) med weekend vagt p.t hver 9 uge søges til Greve Kommunes Midlertidig pladser. Vil du være vores nye kollega? Så se her: Vores kollega skal på barsel, og vi søger derfor en sygeplejerske til vores stærke sygeplejefaglige team.
    • Sygeplejerske
    • Greve
    Få mere info
  • Konsulent til kvalitets- og udviklingsarbejde med ...

    Brænder du for at løfte sundhedsfaglig kvalitet og skabe udvikling, der gør en forskel for borgerne? [xxxxx] søger en engageret konsulent, der vil være med til at præge fremtiden i Sundhed..
    • Sygeplejerske
    • Herlev
    Få mere info
  • Centersygeplejerske til Ældrecentret Gildhøjhjemme...

    Dagvagtsstilling med tilbud om op til 37 timer ugentligt uden weekend, og med få helligdage om året.Vi søger en dygtig sygeplejerske, som brænder for den ældre medicinske borger. En sygeplejerske..
    • Sygeplejerske
    • Brøndby
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som sygeplejersker i Herlev

Herunder ser du udviklingen i udbudte sygeplejerske i Herlev over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sygeplejersker.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sygeplejersker i Herlev over tid

Dato Alle jobs som sygeplejersker
11. januar 2025 19
10. januar 2025 21
9. januar 2025 19
8. januar 2025 17
7. januar 2025 16
6. januar 2025 15
5. januar 2025 15
4. januar 2025 15
3. januar 2025 16
2. januar 2025 16
1. januar 2025 14
31. december 2024 15
30. december 2024 15
29. december 2024 13
28. december 2024 12
27. december 2024 11
26. december 2024 10
25. december 2024 10
24. december 2024 10
23. december 2024 10
22. december 2024 9
21. december 2024 9
20. december 2024 8
19. december 2024 7
18. december 2024 8
17. december 2024 10
16. december 2024 10
15. december 2024 11
14. december 2024 11
13. december 2024 11
12. december 2024 11