Sygeplejerske til fast nattevagt til spændende speciale i infektionsmedicin på Nordsjællands Hospital Hillerød
Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger
Hillerød
- Er du nysgerrig på det infektionsmedicinske speciale?
- Vil du arbejde på et afsnit med passionerede kollegaer, hvor vi vægter faglig udvikling?
- Trives du med at arbejde om natten?
Så er vi stedet for dig, uanset om du snart er uddannet, nyuddannet eller erfaren sygeplejerske, gerne fra lignende eller andet speciale, men ikke et krav.
Ambitiøse og dygtige kolleger venter på dig
Vi er et afsnit med stor arbejdsglæde, et individuelt introduktionsforløb og et solidt fagligt fællesskab. Her behandler vi 21 patienter med akutte og kroniske infektioner, bl.a. sepsis, pneumoni, tuberkulose, erysipelas, corona og andre atypiske infektioner, forårsaget af både bakterier, vira eller måske en helt tredje årsag. Vi har som det eneste afsnit i Nordsjælland den akutte modtagerfunktion for patienter, som mistænkes for meningitis eller er undermistanke for tropesygdomme. Disse patienter modtages på en af vores akutstuer.
Vi finder arbejdsglæde i specialet, dels fordi vi sætter den faglige stolthed højt og dels arbejder vi sammen for at skabe de gode patientforløb.
Læs mere om vores afsnit her
Som sygeplejerske hos os
- Er der er mulighed for at arbejde hver 2. eller hver 3. weekend, begge i 8 timers vagter.
- Har du indflydelse på din egen vagtplan.
- Vil få mulighed for at komme i dagvagter med henblik på læring
Hvad går jobbet ud på?
Hverdagens opgaver handler bl.a. om den basale sygepleje, men i særdeleshed kommer du også til at arbejde med det akutte, infektionsmedicinske sygepleje, særligt til patienter med sepsis og meningitis. Her er der rig mulighed for at arbejde med instrumentel sygepleje.
Du kommer til at arbejde i vores sengeafsnit med vores infektionsmedicinske patienter. På sigt vil du kunne rotere og have vagter i LIAM, der er vores afsnit i Akutmodtagelsen. Her modtager vi vores infektionsmedicinske patienter og starter den initiale behandling, før de flytter op i sengeafsnittet. Dvs. at vi har en helt unik mulighed for at følge vores patienter lige fra starten af indlæggelsen og til de bliver udskrevet.
Dine kollegaer
Er foruden vores afdelingssygeplejerske og vores uddannelsesansvarlige sygeplejerske:
- Ca. 2/3 sygeplejersker og 1/3 social- og sundhedsassistenter. Både alder og erfaring varierer fra novice til ekspert.
- Et dygtigt hold af infektionsmedicinske overlæger, og én områdeansvarlig overlæge for sengeafsnittet.
- 2 afsnitsfysioterapeuter, der bl.a. bistår med mobilisering, den gode udskrivelse og faglig sparring.
- 2 afsnitsfarmakonomer, der hjælper med dispensering og administrering af medicin. Både i dagvagterne og i aftenvagterne.
- En kvalitetssygeplejerske, der hjælper os med at opretholde og fokusere på kvaliteten af vores sygepleje og dagligdag, f.eks. hygiejne og Sundhedsplatformen.
- En klinisk sygeplejespecialist, som særligt arbejder med optimering af pneumoniforløbet, men også generel faglig udvikling.
- Flere af vores medarbejdere har en eller anden nøglepersonsfunktion for områder, der findes særligt interessant, fx ernæring, tryksår, erysipelas osv.
- En sygeplejesekretær, der hjælper med pårørendekontakt og servicebestilling.
Vores forventninger til dig er
- At du er faglig ambitiøs, ansvarsbevidst og kan arbejde selvstændigt.
- At du er nysgerrig og har lyst til at arbejde med det infektionsmedicinske speciale og dets mange facetter.
- Og endelig skal du kunne bevare overblikket og være god til at prioritere nattens opgaver.
Mød Tiffanie, Pernille, Trine og Lone og bliv klogere på den hverdag, der venter dig
Hvad tilbyder vi dig?
Vi er en arbejdsplads, der er aktiv i forskning og faglig udvikling – og arbejder praksisnært med det. Derfor kan vi godt love dig et super spændende speciale, der giver dig mulighed for:
- Udvikling og faglig fordybelse.
- Løbende fagspecifik undervisning og simulationstræning.
- Et tæt samarbejde med afsnittets fysioterapeuter, læger og farmakonomer.
- 3 måneders samtale hvor der er mulighed for at lægge en karriereplan inden for afsnittets faglige profiler.
Når du starter, tager vores uddannelsesansvarlige sygeplejerske Kamilla hånd om dig med en måneds introduktionsprogram, så du føler dig tryg og velkommen. Her bliver du både introduceret til specialet, dine nye kolleger og vores sociale aktiviteter.Er du erfaren sygeplejerske får du muligheden for at tage infektionsmedicinsk specialuddannelse, som udløser et løntillæg.
Du kan læse mere om afdelingen som arbejdsplads her
Løn- og ansættelsesvilkår
Hvor mange timer, du skal arbejde, aftaler vi. Det gælder også din startdato.
Dine løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område indgået mellem Sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.
Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der ikke har en dansk uddannelse, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis.
Danskprøven skal bestås med samme karakterkrav, som Sundhedsstyrelsen kræver af sundhedspersonale fra lande uden for AU, for at de kan få dansk autorisation.
Vil du vide mere?
Er du blevet nysgerrig - og/eller vil du gerne vide mere om jobbet - så kontakt afdelingssygeplejerske Betina Wendel Lindgaard-Jensen på tlf. 48 29 59 46 eller uddannelsesansvarlig sygeplejerske Kamilla Bøttger på tlf. 48 29 27 74. Du har også mulighed for at komme på besøg i afdelingen.
Ansøgningsfrist
Send din ansøgning, CV mv. via Annoncelink.
Ansøgningsfristen er den 17. maj 2021 kl. 12.00. Vi holder ansættelsessamtaler løbende.
Kilde: Jobnet.dk
Information og data
Denne ledige stilling har jobtypen "Sygeplejerske", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".
Arbejdsstedet er beliggende i Hillerød.
Jobbet er oprettet på vores service den 8.4.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.
Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
- Sygeplejerske
- Hillerød
- Mandag den 17. maj 2021
Lignende jobs
-
Sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og ...
Vil du selv bestemme, hvornår og hvor meget? Vil du selv bestemme, hvornår du skal have en velfortjent fridag og vil du selv vælge, hvornår du skal arbejde i weekenderne? Det er fleksibelt at ar..- Sygeplejerske
- Nordsjælland
-
Sygeplejersker søges til vagter i Odsherred Kommun...
Vil du selv bestemme, hvornår og hvor meget? Vil du selv bestemme, hvornår du skal have en velfortjent fridag og vil du selv vælge, hvornår du skal arbejde i weekenderne? Det er fleksibelt at ar..- Sygeplejerske
- Nordsjælland
-
Sygeplejersker søges til vagter i Rudersdal Kommun...
Vil du selv bestemme, hvornår og hvor meget? Vil du selv bestemme, hvornår du skal have en velfortjent fridag og vil du selv vælge, hvornår du skal arbejde i weekenderne? Det er fleksibelt at ar..- Sygeplejerske
- Nordsjælland
-
Sygeplejersker søges til vagter i Gribskov Kommune
Vil du selv bestemme, hvornår og hvor meget? Vil du selv bestemme, hvornår du skal have en velfortjent fridag og vil du selv vælge, hvornår du skal arbejde i weekenderne? Det er fleksibelt at ar..- Sygeplejerske
- Nordsjælland
Statistik over udbudte jobs som sygeplejersker i Hillerød
Herunder ser du udviklingen i udbudte sygeplejerske i Hillerød over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sygeplejersker.
Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sygeplejersker i Hillerød over tid
Dato | Alle jobs som sygeplejersker |
---|---|
23. november 2024 | 10 |
22. november 2024 | 10 |
21. november 2024 | 9 |
20. november 2024 | 11 |
19. november 2024 | 11 |
18. november 2024 | 10 |
17. november 2024 | 12 |
16. november 2024 | 12 |
15. november 2024 | 13 |
14. november 2024 | 14 |
13. november 2024 | 14 |
12. november 2024 | 13 |
11. november 2024 | 13 |
10. november 2024 | 13 |
9. november 2024 | 13 |
8. november 2024 | 13 |
7. november 2024 | 11 |
6. november 2024 | 15 |
5. november 2024 | 15 |
4. november 2024 | 18 |
3. november 2024 | 19 |
2. november 2024 | 19 |
1. november 2024 | 20 |
31. oktober 2024 | 21 |
30. oktober 2024 | 18 |
29. oktober 2024 | 17 |
28. oktober 2024 | 17 |
27. oktober 2024 | 17 |
26. oktober 2024 | 17 |
25. oktober 2024 | 7 |
24. oktober 2024 | 22 |