Sygeplejersker søges til psykiatrisk intensiv akutmodtagelse afsnit 2121 i Hillerød

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Hillerød

Kombinationen af kompleks psykiatrisk og somatisk sygepleje finder du hos os – og vi søger dig der tør og vil.

Vi søger sygeplejersker der har brug for at sætte deres kompetencer i spil og samtidigt søger den akutte sygepleje.

Hos os består sygeplejen hovedsageligt af 2 kerneområder:

  1. Bistå med den akutte psykiatriske udredning og behandling og som en del af dette have fokus på somatiske problemstillinger med henblik på differentiel diagnostik.
  2. Yde psykiatrisk sygepleje som bl.a. består af at udarbejde indledende sygeplejevurdering, tilrettelægge patientens forløb ud fra en recovery-orienteret tilgang, som understøttes af kognitive principper og dialektisk adfærdsterapi, samt planlægge meningsfulde aktiviteter i samarbejde med patienten.

Som sygeplejerske på afsnit 2121 bliver du en del af et afsnit, hvor der er fokus på trivsel, kompetenceudvikling og sikkerhed for patienter og personale. Vi arbejder efter Safewards som er en evidensbaseret konflikthåndteringsmodel, som er baseret på en venlig og faglig tilgang til patienten. Vi arbejder med forbedringer ved at give medarbejderen en høj grad af medindflydelse på sygeplejen og arbejdsgange i afsnittet. Vi har vedvarende fokus på udvikling og forbedring af vores arbejdsmiljø.

Vi tilbyder:

  • Grundig introduktion til afsnittets arbejdsgange, den psykiatriske sygepleje og Safewards
  • Uddannelse i kognitiv adfærdsterapi alt efter dit niveau
  • Kursus i konflikthåndtering og deeskalering
  • Mentorordning, hvor der løbende følges op på din introduktion
  • En uforudsigelig hverdag, hvor vi prioriterer høj faglighed, tæt samarbejde og en respektfuld omgangstone
  • Fokus på efteruddannelse, fx er det muligt for sygeplejersker at blive tilbudt efteruddannelse til akutsygeplejerske eller specialuddannet sygeplejerske i psykiatri når 2 års psykiatrisk erfaring er opnået

Vi søger dig som:

  • Har interesse i at arbejde med den psykiatriske patient og dennes pårørende i den akutte fase
  • Kan planlægge og strukturere sit arbejde i en uforudsigelig og udfordrende hverdag
  • Har en stærk fagidentitet
  • Kan indgå i et tæt samarbejde monofagligt såvel som tværfagligt
  • Kan bidrage til et positivt arbejdsmiljø og har gode samarbejdsevner

Vi ser gerne at du kommer med kompetencer og erfaring inden for en eller flere af følgende tilgange: Recovery, kognitiv adfærdsterapi, Dialektisk adfærdsterapi, Safewards.

I afsnittet er der rig mulighed for at fokusere på og få ansvar for særlige interesse områder såsom, forebyggelse af konflikter, patient tilfredshed, Safewards med fokus på et trygt og sikkert miljø for patienter og personale.

Lidt om psykiatrisk akutmodtagelse:
Intensiv akut modtagelse i Hillerød modtager hovedsageligt, patienter med svære psykiske lidelser, som f.eks. skizofreni, affektive lidelser, personlighedsforstyrrelser og dobbeltdiagnoser. Indlæggelsestiden i akutmodtagelsen er 7 døgn, og fokus under indlæggelsen er udredning, diagnostik og behandling i den akutte sygdomsfase.

Ansættelsesvilkår:
Stillingen er i blandede vagter med vagt hver 2. weekend og med timeantal mellem 24-37 t/uge.

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke ledende personale på Sundhedskartellets område indgået mellem Sundhedskartellets parter, herunder DSR og Regionernes lønnings- og takstnævn. Udover den faste løn gives et fast månedligt tillæg for at være ansat på intensivt afsnit.

Ansøgningsprocedure:
Hvis du vil vide mere stillingen er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Krista Einfeldt Güttler på tlf. 23 65 56 46

Ansøgningsfristen er d. 23. juni 2021

Ansøgning, CV samt uddannelsespapirer sendes online via linket på siden.

Ansættelsessamtaler afholdes løbende.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sygeplejerske", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Hillerød.

Jobbet er oprettet på vores service den 1.6.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sygeplejerske
  • Hillerød
  • Onsdag den 23. juni 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sygeplejersker i Hillerød

Herunder ser du udviklingen i udbudte sygeplejerske i Hillerød over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sygeplejersker.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sygeplejersker i Hillerød over tid

Dato Alle jobs som sygeplejersker
15. september 2024 6
14. september 2024 6
13. september 2024 6
12. september 2024 8
11. september 2024 6
10. september 2024 6
9. september 2024 3
8. september 2024 3
7. september 2024 3
6. september 2024 3
5. september 2024 3
4. september 2024 4
3. september 2024 4
2. september 2024 4
1. september 2024 4
31. august 2024 4
30. august 2024 6
29. august 2024 4
28. august 2024 5
27. august 2024 5
26. august 2024 5
25. august 2024 4
24. august 2024 5
23. august 2024 8
22. august 2024 8
21. august 2024 10
20. august 2024 10
19. august 2024 11
18. august 2024 11
17. august 2024 11
16. august 2024 14