Sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent som fast nattevagt til psykiatrisk intensivt afsnit i Hillerød

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Hillerød

Motiveres du af at gøre en forskel for mennesker, som har det psykisk svært? Og vil du være med til at skabe gode indlæggelsesforløb, med fokus på den enkelte patients behov og ressourcer?

Så er vi på afsnit 2422 nysgerrige på at møde dig og høre, hvad der driver netop dig i dit arbejde.

Vil du være vores nye kollega?
”Som ny kollega på afsnit 2422 har jeg følt mig velkommen af hele personalegruppen. Det prioriteres højt i afsnittet, at alle føler sig accepteret og anerkendt.

Gennem høj faglighed, høj sikkerhed i arbejdsgangene, og tid til hinanden kollegaer imellem, har jeg fra første dag været tryg ved at møde på arbejde. Personligt mener jeg at det er gavnligt at der dagligt er tid til sparring sammen, hvilket gør at jeg som sygeplejerske udvikler mig både fagligt og personligt”
Maria, sygeplejerske på 2422

Dine arbejdsopgaver
Din kerneopgave bliver behandling og pleje af patienterne på afsnittet, med udgangspunkt i deres ønsker og behov og med et fokus på relationsarbejde. I den forbindelse får du ansvaret for at finde en tilgang, der matcher den enkeltes ressourcer, og hvor de får den omsorg og tryghed, de har brug for.

Du bliver kontaktperson for nogle af vores 14 patienter, hvor dine opgaver bl.a. vil komme til at omfatte:

  • Medicinhåndtering
  • Kliniske beslutninger, såsom vurdering, intervention, kommunikation og organisering
  • Koordinerende opgaver i forbindelse med indlæggelsesforløbet
  • Håndtering af somatiske problemstillinger
  • Dokumentation

Som team arbejder vi med:

  • Beroligende metoder tilpasset den enkeltes arousal niveau.
  • Miljøterapi tilpasset den enkeltes behov for struktur og forudsigelighed i hverdagen.
  • Meningsfulde aktiviteter for at understøtte den enkeltes recovery proces.
  • Tværfaglig drøftelse af patientforløbene for at sikre kvalitet og kontinuitet i behandling.

Du bliver en del af den forebyggende indsats, hvor vi ønsker at minimere antallet af konflikter og nedbringe tvang. Du vil derfor få indflydelse på behandlingen og udviklingen i afsnittet, bl.a. ved at deltage i forbedringsarbejdet. Samtidig forventer vi, at du tager del i at sikre et godt arbejdsmiljø, hvor der er plads til forskelligheder.

Hvem er du?
Du er autoriseret sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent og har en særlig interesse for at arbejde med psykiatriske patienter. Dit CV er ikke det afgørende for os, vi vil derfor også meget gerne høre fra dig, selvom du ikke har psykiatrisk erfaring.

Så længe du er nysgerrig på specialet og kan byde ind med anden relevant erfaring og faglighed, så skal vi nok klæde dig godt på til opgaven.

Vi forestiller os, at du som vores nye kollega trives i en alsidig hverdag og ønsker at tage del i en sparringskultur, hvor der er plads til forskellighed.

Vi sørger for at klæde dig godt på
Vi tilpasser din introduktion ud fra dine ønsker, kompetencer og erfaring, og sørger for at du får en god introduktion til patientgruppen, afsnittets processer og arbejdsgangene og dine nye kollegaer.

Fra første arbejdsdag tilknyttes du vores mentorordning, så du løbende har en at sparre med om alt fra systemer og arbejdsgange til patient- og behandlingsudfordringer. Derudover sørger vi for at introducere dig til afsnittets referenceramme, herunder recovery, Safewards og kognitiv adfærdsterapi.

Et fokus på samarbejde og faglig udvikling
Du bliver en del af et team, der prioriterer samarbejde højt og hjælpes ad om opgaverne – store som små. Vi har fokus på sikkerhed, faglighed og kompetenceudvikling og bidrager alle til hinandens udvikling og trivsel. Vi prioriterer tiden til de faglige drøftelser i hverdagen og har et stort fokus på faglig sparring og udvikling. Vi tilbyder derfor:

  • Daglig Timeout
  • Ugentlig sparring
  • Ugentlig kognitiv supervision
  • 2 årlige udviklingsdage for den samlede personalegruppe
  • Relevante kursusaktiviteter som med udgangspunkt i dine ønsker om faglig udvikling, kan blive en del af din udviklingsplan


Løn og vilkår
Stillingen er fortrinsvis i nattevagter, og vi ønsker, at du starter pr. 1. december 2022 eller efter aftale.

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.

Vil du vide mere?
Har du nogle spørgsmål, eller ønsker du at vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Sussie Valentin på 29 66 05 11. Du er også velkommen til at besøge afsnittet. Vi byder gerne på en kop kaffe og en rundvisning.

Læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".

Søg stillingen
Send gerne en motiveret ansøgning, CV og uddannelsesbevis via linket på siden senest den 13. november 2022.

Vi holder ansættelsessamtaler ad hoc.

Om Psykiatrisk Center Nordsjælland
Psykiatrisk Center Nordsjælland er fordelt på 3 matrikler i Helsingør, Frederikssund og Hillerød. I Helsingør har vi 3 åbne døgn afsnit samt en ambulant enhed. I Hillerød har vi både åbne og lukket senge afsnit, akutmodtagelse samt ambulante enheder. I Frederikssund har vi en ambulant enhed samt 3 døgn afsnit på De Særlige Pladser.

Du kan læse yderligere om Region Hovedstadens psykiatri her: https://www.psykiatri-regionh.dk/

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sygeplejerske", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Hillerød.

Jobbet er oprettet på vores service den 20.10.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sygeplejerske
  • Hillerød
  • Søndag den 13. november 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sygeplejersker i Hillerød

Herunder ser du udviklingen i udbudte sygeplejerske i Hillerød over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sygeplejersker.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sygeplejersker i Hillerød over tid

Dato Alle jobs som sygeplejersker
26. november 2024 11
25. november 2024 10
24. november 2024 10
23. november 2024 10
22. november 2024 10
21. november 2024 9
20. november 2024 11
19. november 2024 11
18. november 2024 10
17. november 2024 12
16. november 2024 12
15. november 2024 13
14. november 2024 14
13. november 2024 14
12. november 2024 13
11. november 2024 13
10. november 2024 13
9. november 2024 13
8. november 2024 13
7. november 2024 11
6. november 2024 15
5. november 2024 15
4. november 2024 18
3. november 2024 19
2. november 2024 19
1. november 2024 20
31. oktober 2024 21
30. oktober 2024 18
29. oktober 2024 17
28. oktober 2024 17
27. oktober 2024 17