Sygeplejerske, der motiveres af at give unge voksne psykiatriske patienter et positivt indlæggelses- og udredningsforløb

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Hillerød

Siger målgruppen af unge voksne, dialog, imødekommende patienter og lavt konfliktniveau dig noget? Og vil du være med til at hjælpe vores patienter godt på vej videre efter de har fået en stillet en diagnose? Så er det nu, du har mulighed for at søge vores eneste ledige stilling på åbent døgnafsnit 2421 i Hillerød.

Velkommen inden for hos os
På afsnit 2421 tilbyder vi udredning, diagnostisk afklaring og behandling af høj faglig kvalitet til yngre voksne mellem 18 og 35 år, hvoraf de fleste er mellem 18 og 25 år, med behov for indlæggelse. Det er ofte patienter med første kontakt til psykiatrien eller med tidligere forløb i B&U/voksenpsykiatri overvejende med tilstande inden for det affektive eller skizofrene spektrum.

Vi lægger vægt på tidlig intervention i et struktureret miljø, hvor den enkelte patient har et væsentligt medansvar for deltagelse i behandlingsprogrammet, herunder er motiveret for at arbejde med egne problemstillinger individuelt og i grupper. Vi arbejder tværfagligt inden for en kognitiv miljøterapeutisk referenceramme og vi har tæt samarbejde med centrets Opus-afsnit.

Kendetegnet for vores patienter er et godt samarbejde, lavt konfliktniveau, villighed til det lange seje træk og at patienterne er motiveret for og ønsker indlæggelse.

Hvem skal du arbejde sammen med?
Vi er en personalegruppe med mange års erfaring fra det psykiatriske speciale. Vi har flere kollegaer med erfaring fra somatikken, den sociale virksomhed og børne- og ungdomspsykiatrien. Samlet dækker vores kompetencer et bredt område, hvilket vi i hverdagen nyder godt af.

Vi er nysgerrige på vores udrednings- og behandlingsopgaver. Vores udviklingsdage bliver ofte brugt til fagligt input til inspiration i vores hverdag. Vi arbejder målrettet med forandringer, der højner kvaliteten af vores arbejde og er afstemt patienternes behov.

Dit ansvarsområde og arbejdsopgaver
Du skal varetage funktionen som kontaktperson for flere patienter og være med til at sikre, at patienten oplever en koordineret indsats samt tryghed, kvalitet, kontinuitet og sammenhæng under indlæggelsen. Du skal have opmærksomhed på pårørendearbejde og inddragelse af pårørende gennem hele indlæggelsesforløbet efter patientens ønsker og behov

Du arbejder herudover med:

  • Observation af patientens psykiske og somatiske tilstand og løbende vurdering af virkning/bivirkning ved medicinsk behandling
  • Støttende daglige samtaler
  • Iværksætte og justere sygeplejefaglige handlinger, aktiviteter, KAT indsatser, miljøterapi og pædagogiske indsatser og dokumentation heraf
  • Opfølgning på sociale problemstillinger i samarbejde med afsnittets socialrådgiver, overlæge og øvrige relevante samarbejdspartnere

Herudover lægger vi vægt på, at du

  • Har interesse for eller erfaring med at facilitere undervisning i grupper, fx psykoedukation, SFT (Social færdighedstræning)
  • Har blik for og ønsker at understøtte patientens velbefindende og ressourcer, så patienten oplever et meningsfuldt og tilfredsstillende liv ved at italesætte håb og personlige drømme


Hvorfor skal du søge job hos os?
Vi glæder os til at få dig med i teamet, hvor du bliver del af en velfungerende, fagligt engageret og erfaren personalegruppe. Vi har fokus på tværfagligt samarbejde og at der er tid til relations arbejde. Du vil opleve, at vi har et godt arbejdsmiljø og at der er en god atmosfære.

Du får et job med udfordringer og muligheder, og vi sørger selvfølgelig for at klæde dig godt på til jobbet. Derfor tilpasser vi din introduktion til afsnittet og patientgruppen med udgangspunkt i dine kompetencer og erfaring, ligesom du får tilknyttet en mentor.

Derudover tilbyder vi alle vores medarbejdere faglig udvikling i form af:

  • Løbende tilbud om psykofysisk træning og anden undervisning for personale og patienter
  • Kurser, temadage og uddannelse som fx Specialuddannelsen i Psykiatrisk sygepleje og uddannelse i kognitiv adfærdsterapi
  • Ugentligt supervision i afsnittet og udviklingsdage for hele afsnittet


Løn og ansættelsesvilkår
Vi ønsker, at du starter den 1. november 2024.

Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og takstnævn og Dansk Sygeplejeråd.

Døgnafsnittet er døgndækket, og du vil derfor blive planlagt med blandede vagter i overensstemmelse med arbejdstidsreglerne i den gældende overenskomst. Der vil dog primært være dag- og aftenvagter og weekendvagter hver 2. weekend som er overvejende aften- og nattevagter.

Vil du vide mere?
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Ulla Dremstrup på telefon 24 63 48 43.

Du er også velkommen til at komme forbi afsnittet i Hillerød til en uforpligtende samtale.

Har vi vakt din interesse?
Send din ansøgning, CV og uddannelsesbevis via linket her på siden senest fredag den 13. september 2024.

Vi modtager ikke ansøgninger pr. mail.

Vi glæder os til at læse din ansøgning og forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 38.

Læs og hør mere om dine karrieremuligheder og Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien"

Yderligere oplysninger om Psykiatrisk Center Nordsjælland findes på www.psykiatri-regionh.dk

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sygeplejerske", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Hillerød.

Jobbet er oprettet på vores service den 29.8.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sygeplejerske
  • Hillerød
  • Søndag den 15. september 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sygeplejersker i Hillerød

Herunder ser du udviklingen i udbudte sygeplejerske i Hillerød over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sygeplejersker.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sygeplejersker i Hillerød over tid

Dato Alle jobs som sygeplejersker
23. december 2024 8
22. december 2024 8
21. december 2024 8
20. december 2024 9
19. december 2024 8
18. december 2024 8
17. december 2024 8
16. december 2024 8
15. december 2024 7
14. december 2024 7
13. december 2024 9
12. december 2024 8
11. december 2024 8
10. december 2024 7
9. december 2024 7
8. december 2024 7
7. december 2024 7
6. december 2024 7
5. december 2024 7
4. december 2024 8
3. december 2024 8
2. december 2024 8
1. december 2024 8
30. november 2024 9
29. november 2024 9
28. november 2024 9
27. november 2024 10
26. november 2024 11
25. november 2024 10
24. november 2024 10
23. november 2024 10