Afdelingslæge til Center for Multisygdomme, Aalborg Universitetshospital - Hobro

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Hobro

Vil du med som helt central nøgleperson, når vi inden længe åbner Center for Multisygdomme i Hobro, der dækker alle patienter inden for denne kategori i Nordjylland. Du har høje ambitioner på patienternes vegne, du excellerer i samarbejde på kryds og tværs, og så er du sikkert kendt for dit gode humør og dit faglige overskud.

Vi glæder os til at byde dig velkommen ombord.

Du bliver en central nøgleperson
Sammedagsløsninger er et nøgleord i centrets vision, hvor vi arbejder med respekt for patientens tid. Besøgene hos de forskellige speciallæger samt blodprøvetagning samles på én dag. Dette kræver en skarp koordinering, som varetages af en forløbskoordinator, der er tovholder i de forskellige patientforløb.
Du får det daglige ansvar for Center for Multisygdomme, og refererer fagligt til den specialeansvarlige overlæge. På sigt indgår du i den ambulante behandling alle hverdage, men i starten vil det være nogle dage om ugen. Vi har tilknyttet hoveduddannelseslæger i almen medicin, som du løbende skal supervisere. Ud over denne opgave skal du, på lige fod med de øvrige læger, varetage andre kliniske opgaver, herunder stuegang og funktion som intern medicinsk bagvagt på Hobro Sygehus.

Center for Multisygdomme
I Region Nordjyllands profilplan er der afsat midler til oprettelse af Center for Multisygdomme i Hobro med henblik på varetagelse af netop denne patientkategori. Center for Multisygdomme etableres i samarbejde med Medicinsk afdeling, Farsø og er en udvidelse af den nuværende ambulante aktivitet i Himmerland, der i dag består af daghospital, en række medicinske ambulatorier på begge hospitaler, og Diagnostisk Center og DVT-klinik i Farsø.
Visionen for Center for Multisygdomme er at skabe bedre sammenhængende patientforløb for multisyge patienter, både i forhold til de forskellige involverede specialer og tværsektorielt. De patientkategorier, der skal indgå i centret, er følgende:
  1. Komplekse multisyge patienter med særligt fokus på de 35-65-årige, der har familie- og arbejdsliv, der skal fungere samtidig med mange, f.eks. 12-14, årlige ambulante besøg på hospitalet samt blodprøvetagninger og besøg hos egen læge.
  2. Ældre skrøbelige patienter med mange kroniske sygdomme og højt medicinforbrug. Disse patienter oplever ofte nedsat livskvalitet og manglende sammenhæng i deres forløb.

Vi tilbyder dig
Du får en unik mulighed for at arbejde med implementering af tidsbesparende sammedagsløsninger for vores multisyge patienter, og løbende være med til at vurdere effekten. Vi har gode muligheder for faglig udvikling, og du har indflydelse på, hvordan din hverdag skal se ud. Du bliver en del af et velfungerende samarbejde på tværs af Medicinsk Afdeling, og vi har et stærkt tværfagligt samarbejde og fagligt miljø. Vi har det godt med hinanden, og der er plads til at være gode kolleger og lære hinanden godt at kende. Sidst men ikke mindst har vi et velfungerende læringsmiljø med gode forsknings- og undervisningsmuligheder.

Om dig
  • Du er færdig som speciallæge i intern medicin, når du starter i jobbet. Gerne med baggrund i endokrinologi, kardiologi, lungemedicin eller reumatologi
  • Du interesserer dig for multisygdom og polyfarmaci
  • Du er dygtig til tværfagligt og tværsektorielt samarbejde, og du er en dygtig kommunikator
  • Du har forskningserfaring eller interesse i at opstarte forskningsprojekter indenfor co-morbiditet og polyfarmaci
  • Du bidrager til et godt arbejdsmiljø som en god kollega, hvor der både er plads til høj faglighed, kvalitet og en munter omgangstone

Mere om os
Aalborg Universitetshospital, Hobro har tre afdelinger: Akut Modtageafdeling (AMA, 19 patienter), Intern Medicinsk Afdeling (M1, 13 patienter), Rehabiliteringsafdeling (M3, 20 patienter). Der er tilknyttet subakut ambulatorium / daghospital til varetagelse af subakutte funktioner (blodtransfusioner, opfølgning efter indlæggelse, vurdering af patienter med henblik på varetagelse af sygdom i subakut forløb).
Derudover er der på Hobro-matriklen ambulatorier for kardiologi, lungemedicin, ikke diabetisk-endokrinologi, nefrologi/hypertension og polyfarmaci. Vi er med andre ord et dynamisk team med mange specialer samlet, og netop denne sammensætning gør, at stedet modtager stor anerkendelse blandt især vores hoveduddannelseslæger i almen medicin. Ud over de nævnte specialer, der er samlet i Hobro, kan der trækkes på reumatologisk og diabetologisk ekspertise fra Farsø.

Hvis du vil vide mere
Så kan du kontakte ledende overlæge Dorte Jensen på 97 65 25 83 eller på [email protected].

Det praktiske
Vi forventer at holde samtaler den 13. januar 2022.
Jobbet er på fuld tid, med start 1. februar eller snarest muligt. Du har arbejdssted på Aalborg Universitetshospital – Hobro. Du ansættes som afdelingslæge, og løn- og ansættelsesforhold forhandles i henhold til gældende overenskomst mellem Yngre læger og Danske Regioner. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende autorisation. Den faglige bedømmelse af ansøgeren sker på baggrund af ansøgerens oplysninger om egne kompetencer inden for de 7 kompetenceområder, der svarer til de 7 roller i speciallægeordningen. Skema udfyldes som en obligatorisk del af ansøgningsprocessen.

Om Region Nordjylland
Region Nordjylland leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er ca. 15.000 medarbejdere om opgaven, der med et utal af forskellige fagligheder hver dag arbejder for at skabe værdi for de nordjyske patienter og borgere og et sammenhængende Nordjylland. Hos os kan du både gøre karriere, gøre hver dag vigtig og gøre en forskel. Læs mere om regionen på .


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sygeplejerske", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Hobro.

Jobbet er oprettet på vores service den 9.12.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sygeplejerske
  • Hobro
  • Mandag den 27. december 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sygeplejersker i Hobro

Herunder ser du udviklingen i udbudte sygeplejerske i Hobro over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sygeplejersker.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sygeplejersker i Hobro over tid

Dato Alle jobs som sygeplejersker
28. december 2024 0
27. december 2024 0
26. december 2024 0
25. december 2024 0
24. december 2024 0
23. december 2024 0
22. december 2024 0
21. december 2024 0
20. december 2024 0
19. december 2024 0
18. december 2024 0
17. december 2024 0
16. december 2024 0
15. december 2024 0
14. december 2024 0
13. december 2024 0
12. december 2024 0
11. december 2024 0
10. december 2024 0
9. december 2024 0
8. december 2024 0
7. december 2024 0
6. december 2024 0
5. december 2024 0
4. december 2024 0
3. december 2024 0
2. december 2024 0
1. december 2024 0
30. november 2024 0
29. november 2024 0
28. november 2024 0