Afdelingssygeplejerske til ny sundhedsenhed ved [xxxxx], Midt- og Nordjylland

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Hobro

Vil du stå i spidsen for en reorganisering af den sundhedsfaglige betjening af de indsatte i kriminalforsorgen Midt- og Nordjyllands fængsler og arrester, der skal definere og sætte retning for sundhedsfaglig behandling af indsatte i fængsler og arrester i Midt- og Nordjylland?

Så er du måske den afdelingssygeplejerske, vi søger til at indgå i Sundhedsenheden i kriminalforsorgen, Midt- og Nordjylland.

Som afdelingssygeplejerske skal du i tæt samarbejde med områdets eksternt ansatte læger sikre og være garant for en sundhedsfaglig betjening af høj, ensartet kvalitet samt sammenhængende forløb for en patientgruppe med mange forskellige sundhedsrelaterede behov.

kriminalforsorgen er en stor arbejdsplads med mange forskellige faggrupper, der alle bidrager med input til arbejdet med at hjælpe de indsatte til et liv uden kriminalitet. Sundhedsbetjening er en del af indsatsen, som har en fremtrædende plads i kriminalforsorgen, og området er præget af stor entusiasme og engagement. Der er højt til loftet, stor rummelighed og masser af humor i det daglige arbejde.

Opgaven:
Din første opgave bliver at medvirke til at tegne stregerne i en reorganisering af de sundhedsfaglige ressourcer, der i dag er lokalt ledet på de enkelte matrikler. Du skal i tæt samarbejde og koordinering med de eksterne læger, sætte retning for den fremtidige sundhedsbetjening i området.

På sigt skal du medvirke til at drive en fælles sundhedsenhed for kriminalforsorgen, område Midt og Nordjylland. Din ledelsesfunktion indebærer ansvaret for den sygeplejefaglig behandling og dermed det fagfaglige ansvar for områdets sygeplejersker og lægesekretærer. Du skal sikre gode rammer og vilkår for deres arbejde, som udføres på de i alt 15 matrikler, hvor sygeplejerskerne for nuværende er organisatorisk forankret. Din rolle bliver også at skabe overblik over de eksterne sundhedsfaglige leverancer, og sikre hensigtsmæssige visitationsprocesser til sundhedsfaglige ydelser internt og ekstern.

Sundhedsenheden har i tæt samarbejde med områdets eksterne lægeleverandører, der varetager den lægefaglige betjening af områdets 1.100 indsatte, ansvar for medicinhåndtering, lægelig misbrugs- og substitutionsbehandling samt udredning og behandling af somatiske og psykiatriske sygdomme.

Der er ansat godt 20 sygeplejersker i kriminalforsorgen Midt- og Nordjylland. Selve lægebetjeningen købes aktuelt udefra og leveres således af eksterne læger. Ud over de eksterne lægeleverandører er der også tilknyttet eksterne psykiatere, tandlæger, fodterapeuter, fysioterapeuter m.v. Som afdelingssygeplejerske vil du have et tæt samarbejde med de lokale ledelsesgrupper i fængsler og arrester, idet mange sundhedsfaglige opgaver i dagligdagen varetages af fængselsbetjente. Det er derfor vigtigt, at du trives i et miljø, der er præget af dialog, og drevet af forandringsledelse samt relationel koordinering.

Henset til områdets omfattende geografi skal du forvente en del kørsel, da tilstedeværelse på områdets matrikler vægtes højt.

Stillingen refererer ved ansættelsen sundhedsfagligt og personaleledelsesmæssigt til resocialiseringschefen. Du har base i Områdekontoret i Hobro, som også bliver dit tjenestested. Der vil være mulighed for at benytte en tjenestebil fra Områdekontoret, når du skal ud på områdets matrikler.

Dine hovedopgaver:

  • Sætte kursen for det sundhedsfaglige arbejde, herunder oversætte og formidle målsætninger til flere forskellige faggrupper på forskellige niveauer i organisationen
  • Faglig ledelse af sundhedsenhedens medarbejdere efter aftale med områdechefen for resocialisering
  • Sikre kvaliteten af enhedens opgaveløsning, og at den sygeplejefaglige betjening ligger inden for kriminalforsorgens ramme og lever op til gældende regler og retningslinjer
  • Sikre at regler for patientsikkerhed og patientrettigheder overholdes
  • Sikre hensigtsmæssige arbejdsgange og koordinering af indsatser på tværs af faggrupper med henblik på at sikre ensretning, sammenhængskraft og sammenhængende patientforløb
  • Sikre optimal anvendelse af enhedens ressourcer samt overholdelse af enhedens budgetter
  • Sikre, at sundhedsenheden er kendt som en attraktiv og udviklende arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø.

Om dig:
Du har dansk autorisation som sygeplejerske, bred klinisk erfaring og har en relevant ledelsesmæssig videreuddannelse. Vi lægger vægt på, at du har dokumenteret erfaring med at lede, drive og udvikle en klinisk enhed, herunder erfaring med at arbejde i tværfaglige teams, og har erfaring med at løse opgaver inden for både strategisk ledelse, faglig ledelse, personaleledelse og driftsledelse.

Du har gode relationelle og kommunikative kompetencer og en ledelsesstil præget af dialog, imødekommenhed og lydhørhed.

Du er robust og har gennemslagskraft som følge af din faglige og personlige integritet på alle niveauer – både internt i kriminalforsorgens organisationen og eksternt i forhold til ydre samarbejdspartnere - og formår at skabe bred opbakning til- og forståelse for nye forslag og ideer.

Det er nødvendigt, at du behersker brugerniveau i relevante IT-systemer og har indsigt i relevante regelsæt og økonomistyring eller har kompetencerne til at erhverve den nødvendige viden.

Vi tilbyder et onboardingforløb, således du får en grundig introduktion til kriminalforsorgen. Du vil endvidere kunne opnå sparring hos andre ledende sygeplejersker, ansat i kriminalforsorgen.

Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til LC/CO10-fællesoverenskomsten og organisationsaftale for sygeplejersker i staten samt aftale om Ny løn.

Ansættelsesområdet er kriminalforsorgen.

Du ansættes i kriminalforsorgen Midt- og Nordjylland med tjenestested i Områdekontoret, Adelgade 75, 9500 Hobro.

Stillingen er på 37 timer, og er ledig til besættelse snarest muligt.

Sikkerhedsgodkendelse er en forudsætning for ansættelse, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsen.

Inden ansættelse skal vi modtage dokumentation for CV, f.eks. ansættelsesbeviser.

Hvis du indkaldes til samtale, så skal du til samtalen medbringe billedidentifikation f.eks. pas eller kørekort.

Yderligere oplysninger
Hvis du vil høre mere om stillingen eller har spørgsmål kan du kontakte fungerende resocialiseringschef Agnete E. Lund på telefon nummer 7255 4760.

kriminalforsorgen opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.

Du kan i øvrigt læse om os på www.kriminalforsorgen.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sygeplejerske", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Hobro.

Jobbet er oprettet på vores service den 30.6.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sygeplejerske
  • Hobro
  • Mandag den 01. august 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sygeplejersker i Hobro

Herunder ser du udviklingen i udbudte sygeplejerske i Hobro over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sygeplejersker.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sygeplejersker i Hobro over tid

Dato Alle jobs som sygeplejersker
26. november 2024 0
25. november 2024 0
24. november 2024 0
23. november 2024 0
22. november 2024 0
21. november 2024 0
20. november 2024 0
19. november 2024 0
18. november 2024 0
17. november 2024 0
16. november 2024 0
15. november 2024 0
14. november 2024 0
13. november 2024 0
12. november 2024 0
11. november 2024 0
10. november 2024 0
9. november 2024 0
8. november 2024 0
7. november 2024 0
6. november 2024 0
5. november 2024 0
4. november 2024 0
3. november 2024 0
2. november 2024 0
1. november 2024 0
31. oktober 2024 0
30. oktober 2024 0
29. oktober 2024 0
28. oktober 2024 0
27. oktober 2024 0