Spændende projektsygeplejerskestilling i Neurologi og Fysio-ergoterapi

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Holstebro

Brænder du for forskning, udvikling og projektarbejde, og ser du samtidig nødvendigheden af at være helt tæt på og en del af den kliniske praksis, så er det måske dig der skal være vores nye projektsygeplejerske.

Vi søger en projektsygeplejerske med kandidat til stilling på 37 timer fra 1. september eller efter aftale. Du er ansat i en delt funktion med halv tid i forskning, udviklingsopgaver og databasearbejde inden for det neurologiske speciale og desuden halv tid med arbejdsdage i vores sengeafsnit. Denne arbejdstid kan variere afhængig af mængden af forskningsprojekter.

Om os:
Vores sengeafsnit er delt op i teams for patienter med akut apopleksi inkl. døgnfunktion for trombolysebehandling samt team for patienter med klassiske neurologiske sygdomme. Desuden pladser til rehabilitering på hovedfunktionsniveau. Vi modtager patienter akut og har både meget korte og længere indlæggelsesforløb.
Vi har en Neurologisk Dagklinik/akut TCI, samt et samarbejde med et udgående apopleksiteam om den gode udskrivelse til eget hjem eller en kommunal plads.
Vi har et tæt samarbejde med rehabiliteringsafsnittene i regionen. Der er ligeledes et tæt tværsektorielt samarbejde om gode patientforløb på tværs af hospital og hjemkommune.
Omkring patientforløbene arbejdes i tværfaglige teams, der kan bestå af plejepersonale, neurologiske og medicinske læger, fysio- og ergoterapeuter, talepædagog og neuropsykolog.

Vores patienter modtages akut, både i dagklinikken og i sengeafsnittet og er ramt på forskellig vis. Patienterne er vidt forskellige lige fra helt selvhjulpne til sengeliggende uden mulighed for selv at varetage basale behov, hvilket giver mange forskellige og vekslende arbejdsopgaver.

I sengeafsnittet er ansat sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter, uddannelsesansvarlig sygeplejerske, udviklingssygeplejerske og to afdelingssygeplejersker.
Vi er et afsnit med megen udvikling og forandring og har et rigtig godt læringsmiljø. Personalesammensætningen er i alle aldre, både meget erfarent personale og nyuddannede, som alle besidder stort engagement, høj ansvarlighed og faglighed. Vi er en arbejdsplads, hvor der er plads til alles mening og altid mulighed for at spørge og sparre. Vi arbejder med fokus på såvel den komplekse sygepleje, som på den helt grundlæggende sygepleje med de værdier den indeholder.

Dine arbejdsopgaver som projektsygeplejerske:

Ansøger skal i tæt samarbejde med en anden projektsygeplejerske og forskningsenheden i afdelingen, arbejde med nuværende og kommende projekter, der knytter sig til det neurologiske område.
Som projektsygeplejerske varetager du de administrative, koordinerende sygeplejemæssige opgaver i forbindelse med gennemførelse af de forsknings- og udviklingsprojekter du primært er tilknyttet. Dette sker i tæt samarbejde med de forskningsansvarlige læger og øvrige kollegaer.

Du vil også skulle indgå i et tæt samarbejde med de eksterne samarbejdspartnere, der varetager kvalitetssikring og kontrol af projektudførelsen, hvor indføring af data i elektroniske databaser vil blive en af dine opgaver. Neurologien er et område i en rivende udvikling, og vi har mange forespørgsler til deltagelse i projekter. Aktuelt er projekterne fordelt med 4 projekter omhandlende stroke og 3 projekter inden for multipel sklerose. Herudover er der undervisning og mulighed for deltagelse i kurser og kongresser.

Vi tilbyder:
  • Introduktionsperiode til alle dine arbejdsopgaver
  • Samarbejde med engagerede dygtige og meget erfarne kolleger
  • Spændende tværfagligt samarbejde på et højt fagligt niveau
  • Uddannelsesmuligheder, afhængig af hvad du kommer fra
  • Oplæring i neurologi med udgangspunkt i dine tidligere erfaringer
  • Medbestemmelse og medindflydelse på arbejdsopgaver og arbejdsvilkår
  • Godt socialt og kollegialt netværk, hvor vi løfter i flok og har plads til humor
  • En arbejdsplads i forandring og på vej til det nye hospital i Gødstrup
  • Mulighed for opstart af egne udviklingsprojekter og forskning, fx ph.d., inden for det neurologiske speciale


Vi lægger vægt på, at du besidder følgende kvalifikationer og kompetencer:
  • Dansk autorisation som sygeplejerske
  • Gerne forskningsrelevant uddannelse eller ønske om at erhverve sig dette
  • Dokumenteret erfaring fra klinisk udviklings- og kvalitetsarbejde
  • Kendskab til monitorering
  • Behersker engelsk i skrift og tale
  • Visionær og udviklingsorienteret
  • Er reflekterende, analytisk og arbejder struktureret
  • Har kommunikative evner i forhold til at etablere et tillidsfuldt samarbejde med patienter og kolleger
  • Bred klinisk erfaring gerne inden for neurologi, men ikke en nødvendighed, da du vil gennemgå et oplæringsforløb
  • Gode samarbejdsevner og et højt fagligt engagement
  • Arbejder selvstændigt og har evne til at prioritere og omstrukturere opgaverne
  • Høj grad af fleksibilitet og evnen til at omstille sig
  • Har humor og medvirker til en god stemning
  • IT på brugerniveau


Se stillings- og funktionsbeskrivelser her

Yderligere oplysninger:
Om Hospitalsenheden Vest og afdelingen på www.vest.rm.dk.

Neurologi og Fysio-ergoterapi, afdelingssygeplejerske Kirsten Starklint på tlf. 40120268.
Forskningsansvarlig afdelingslæge Morten Stilund på tlf. 22792219

Ansættelse er betinget af en tilfredsstillende børneattest og autorisation.

Ansøgningsfrist
Du kan søge jobbet online ved at klikke på ”send ansøgning”.
Vedhæft din ansøgning og dit CV senest d. 12. juli 2021.

Samtaler forventes afholdt fredag den 16 juli 2021.

Læs mere om et job med drive, dygtige kolleger og muligheder på vest.rm.dk/job

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sygeplejerske", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Holstebro.

Jobbet er oprettet på vores service den 7.7.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sygeplejerske
  • Holstebro
  • Mandag den 12. juli 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sygeplejersker i Holstebro

Herunder ser du udviklingen i udbudte sygeplejerske i Holstebro over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sygeplejersker.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sygeplejersker i Holstebro over tid

Dato Alle jobs som sygeplejersker
7. januar 2025 1
6. januar 2025 1
5. januar 2025 1
4. januar 2025 1
3. januar 2025 1
2. januar 2025 1
1. januar 2025 1
31. december 2024 1
30. december 2024 1
29. december 2024 1
28. december 2024 1
27. december 2024 1
26. december 2024 1
25. december 2024 1
24. december 2024 1
23. december 2024 1
22. december 2024 1
21. december 2024 1
20. december 2024 1
19. december 2024 1
18. december 2024 1
17. december 2024 1
16. december 2024 1
15. december 2024 1
14. december 2024 1
13. december 2024 1
12. december 2024 1
11. december 2024 1
10. december 2024 1
9. december 2024 1
8. december 2024 1