Palliativ Enhed på Hvidovre Hospital søger udekørende sygeplejerske til specialiseret palliation

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Hvidovre

Har du lyst til og interesse for at arbejde med specialiseret palliation? At gøre en forskel for patienten og deres pårørende i den sidste del af patientens liv?

Palliativ Enhed på Hvidovre Hospital består af et udekørende team samt et sengeafsnit. Patienter, der tilknyttes Palliativ Enhed, har hovedsageligt livstruende sygdomme og symptomer af både fysisk, psykisk, social og eksistentiel karakter. Arbejdet er komplekst og rummer flere aspekter af sygeplejen, hvorfor sygeplejerskerne i enheden har forskellige baggrunde og erfaringer.

Enheden består af sygeplejersker fra udekørende team, sygeplejersker i sengeafsnittet, læger, præst, psykolog, socialrådgiver, sekretærer og fysioterapeuter. Der er et tæt tværfagligt samarbejde mellem de mange faggrupper. Alle faggrupper færdes i afdelingen, og der er livlig sparring igennem dagen og tværfaglige konference en gang om ugen.

I enheden arbejder vi med at sikre gode palliative forløb for patienter og pårørende og tilstræber, at alt er koordineret for patienten og deres pårørende i såvel det ambulante forløb som ved udskrivelse fra vores sengeafsnit. Som sygeplejerske i det udekørende team er du tovholder for dine egne tildelte patienter, der opholder sig i eget hjem. Dette indebærer bl.a. hjemmebesøg, regelmæssig telefonkontakt til patienten samt tæt samarbejde og koordinering med hjemmesygeplejen. Den palliative behandling tilrettelægges i samarbejde med afdelingens læger. Dine nærmeste kollegaer er de andre sygeplejersker i det udekørende team, sygeplejerskerne i sengeafsnittet, afdelingens læger, psykolog og socialrådgiver.

Om Palliativ Enhed

Palliativ Enhed er organisatorisk en del af Afdelingen for Medicinske Sygdomme og består af et udekørende team og et sengeafsnit med 10 sengepladser. Vi modtager kun patienter elektivt.

  • Vi er alle meget engagerede i den palliative sygepleje og behandling og arbejder for en høj faglig standard.
  • Vi er gode til at sparre med hinanden og vise omsorg for hinanden.
  • Atmosfæren i afdelingen er behagelig og rolig. Her er masser af godt humør og kollegaskab.
  • Der er tid til og en forventning om, at du har mod på at lære mere om specialiseret palliation.

Arbejdsopgaver i den udekørende funktion

  • Ambulante visitationer i samarbejde med en af afdelingens læger.
  • Hjemmebesøg, planlagte og akutte.
  • Koordinering med hjemmesygeplejen og pårørende.
  • Delegeret ordinationsret
  • Rådgivning/undervisning af interne/eksterne samarbejdspartnere
  • Sygepleje tilsyn
  • Dialogmøder med kommunerne i vores optagerområde.
  • Sorgstøtte.

Vores ønsker til dig

  • Du har nogle års erfaring som sygeplejerske gerne fra palliation, hjemmesygepleje eller medicinsk afd.
  • Du har gode kompetencer ift. kommunikation. Hvilket bl.a. vil sige, at du evner at lytte, vise empati, er dygtig til at skabe relationer og har modet til at indgå i den svære samtale.
  • Du er i stand til at udvise en høj grad af tolerance - både ift. patienter, pårørende og samarbejdspartnere.
  • Du er refleksiv, empatisk, bevidst om egne kompetencer, handlekraftig, selvstændig, fleksibel og omstillingsparat.
  • Du er god til at planlægge og koordinere patientforløb - også de intense og komplekse.
  • Du er opsøgende og du kan se muligheder i de udfordringer, der kan være i hverdagen i forhold til patienter og udvikling i afdelingen.
  • Du kan arbejde selvstændigt og tværfagligt
  • Du bidrager aktivt til det gode samarbejde i såvel det udekørende team som i afdelingen samt deltager aktivt i udvikling af afdelingen.

Vi tilbyder dig

  • Planlagt individuelt oplærings- og introduktionsprogram med mentorordning samt besøg i afdelingens øvrige funktioner. Du vil også blive oplært i sygeplejerskefunktionen i sengeafsnittet, da weekendarbejdet ligger her.
  • Rammer, der giver de bedste muligheder for at yde en god og tilfredsstillende sygepleje ud fra det, der giver værdi for patienten og dennes nærmeste.
  • Et afsnit med et rigtigt stærkt og velfungerende tværfagligt samarbejde.
  • Løbende undervisning 1 gang ugentligt i forskellige palliative problemstillinger.
  • Supervision ca. hver 6. uge.
  • Eksistenslaboratorium og undervisning i egenomsorg ved hospitalspræst.
  • Medindflydelse på egen vagtplan i Optima
  • En arbejdsplads hvor trivslen vægtes højt
  • En stilling med dagvagt på hverdage i den udekørende funktion og weekendvagt hver 4. weekend i palliativt sengeafsnit samt enkelte vagter og helligdage

Du er velkommen til at lave en aftale om at komme på besøg i afdelingen inden du søger stillingen.

Stillingen er til besættelse snartest muligt og er fortrinsvis berammet til 37 timer pr. uge med mulighed for deltid.

Løn

Fastsættes efter gældende overenskomst og principperne om lokal løndannelse.

Yderligere oplysninger om stillingen kan rettes til oversygeplejerske Trine Vogelius Andersen på tlf. 21 43 89 84 eller mail [email protected].

Eller til assisterende oversygeplejerske Malene Holm på tlf. 40 42 56 14 eller mail [email protected]

Ansøgning

Fremsendes online via linket nedenfor sammen med dokumentation for uddannelse senest den 27.8.2023. Samtaler afholdes løbende.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sygeplejerske", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Hvidovre.

Jobbet er oprettet på vores service den 30.6.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sygeplejerske
  • Hvidovre
  • Søndag den 20. august 2023

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sygeplejersker i Hvidovre

Herunder ser du udviklingen i udbudte sygeplejerske i Hvidovre over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sygeplejersker.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sygeplejersker i Hvidovre over tid

Dato Alle jobs som sygeplejersker
23. november 2024 16
22. november 2024 16
21. november 2024 18
20. november 2024 19
19. november 2024 18
18. november 2024 19
17. november 2024 20
16. november 2024 21
15. november 2024 22
14. november 2024 22
13. november 2024 22
12. november 2024 21
11. november 2024 19
10. november 2024 19
9. november 2024 19
8. november 2024 20
7. november 2024 20
6. november 2024 18
5. november 2024 17
4. november 2024 16
3. november 2024 16
2. november 2024 16
1. november 2024 16
31. oktober 2024 15
30. oktober 2024 15
29. oktober 2024 16
28. oktober 2024 15
27. oktober 2024 17
26. oktober 2024 17
25. oktober 2024 9
24. oktober 2024 17