Lungeambulatoriet på [xxxxx] søger ny sygeplejerske – så vil du arbejde i et velfungerende ambulatorie og...

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Hvidovre

Har du erfaring fra eller stor interesse i lungemedicin, så kom og arbejd i et ambulatorium, hvor afvekslingen mellem den sundhedspædagogiske og den teknologiske sygepleje vægtes højt, og hvor der er plads til alle.

18 sygeplejersker og 1 fysioterapeut er klar til at tage imod dig, og sammen danner vi rammen om alle de forskellige funktioner, der er i ambulatoriet, der er beliggende på både Amager og [xxxxx].

Denne stilling søges til Hvidovre matriklen, hvor der foruden et stort ambulatorium, er et rehabiliteringsteam, udgående funktion med KOL-sygeplejerske og et specialiseret palliativt team (PUST), men også specialistfunktioner indenfor biologisk medicin og telemedicin, ilt m.fl.

I ambulatoriet er der stor diversitet i arbejdsopgaverne, og du har derfor stor mulighed for at få afveksling i arbejdsdagene.

Arbejdet består blandt andet i udførelse og aflæsning af diverse lungefunktionstests, provokationstests samt assistere ved drænanlæggelse.

En del programmer er i tæt samarbejde med lægerne til årskontroller og i forbindelse med udredning af lungesygdomme.

Vi varetager også selvstændige sygeplejekonsultationer både indenfor KOL og sarkoidose, og vi er i gang med at udvikle disse ved brug af Fundamentals of Care for at skabe større fokus på sygeplejeindsatsen. Her er lysten til at arbejde med de kroniske patienter drivkraften, ligesom det er tilfældet for de svært syge KOL-patienter i vores telemedicinske tilbud, hvor sygeplejerskerne varetager selvstændige videokonsultationer.

Vores primære patientgruppe er KOL- og astmapatienter, men du vil også stifte bekendtskab med øvrige lungelidelser.

I stillingen indgår arbejde i vores sengeafsnit hver 6. weekend i dagvagt (fredag, lørdag og søndag) med mulighed for at ønske en anden vagttype.

Som sygeplejerske i ambulatoriet får du:

  • Individuel introduktion og oplæringsprogram med mentor efter dine behov
  • Rig mulighed for at udnytte og udvikle dine sygeplejefaglige kompetencer
  • Mulighed for at blive specialist indenfor det område, der interesserer dig mest
  • Kollegaer med høj faglighed, forskellige erfaringer og mange kompetencer, som alle brænder for sygeplejen til lungepatienterne
  • Mulighed for at være en del af en aktiv, engageret og udadvendt personalegruppe
  • Løbende undervisning i specialet af tværfaglige samarbejdspartnere
  • Et godt humørfyldt arbejdsmiljø med tæt tværfagligt samarbejde


Vi kunne godt tænke os, at du:

  • Har lyst til at arbejde sundhedspædagogisk med kroniske patienter med fokus på forebyggelse, livsstilsændring og livet med kronisk sygdom
  • Ser udvikling og forandring til gavn for patienterne
  • Kan lide at arbejde selvstændigt
  • Er fleksibel og gerne vil tage del i vores aktive team, hvor der hele tiden sker nye tiltag
  • Har erfaring fra eller stor interesse for lungemedicin – og lyst til at lære mere

Er du blevet nysgerrig? - og vil du vide mere?
Følg afdelingen på Instagram:
Lungeambulatoriet: hvh_lunge_amb255
Lungemedicinsk sengeafsnit: hvh_lungemedicin_220

Hele hospitalet: amager_og_hvidovre_hospital

Du må også meget gerne kontakte oversygeplejerske Dorte Müller [xxxxx] på telefon[xxxxx]eller kom forbi og få en uforpligtende samtale.

Løn og ansættelsesforhold:
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer med ansættelse pr. 1.1.25 eller efter aftale.

Løn sker efter gældende overenskomst og principperne om NyLøn.

Ansøgning:
Send din ansøgning og CV online via linket og dokumentation for din uddannelse senest den 28. november 2024.

Ansættelsessamtaler:
Vi holder samtaler løbende.

Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der ikke har en dansk uddannelse, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med samme karakterkrav, som Sundhedsstyrelsen kræver af sundhedspersonale fra lande uden for EU, for at de kan få dansk autorisation.

Kilde: [xxxxx]


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sygeplejerske", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Hvidovre.

Jobbet er oprettet på vores service den 14.11.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sygeplejerske
  • Hvidovre
  • Torsdag den 28. november 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sygeplejersker i Hvidovre

Herunder ser du udviklingen i udbudte sygeplejerske i Hvidovre over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sygeplejersker.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sygeplejersker i Hvidovre over tid

Dato Alle jobs som sygeplejersker
17. december 2024 9
16. december 2024 9
15. december 2024 9
14. december 2024 9
13. december 2024 9
12. december 2024 10
11. december 2024 9
10. december 2024 9
9. december 2024 8
8. december 2024 9
7. december 2024 9
6. december 2024 9
5. december 2024 9
4. december 2024 15
3. december 2024 13
2. december 2024 13
1. december 2024 14
30. november 2024 16
29. november 2024 17
28. november 2024 18
27. november 2024 17
26. november 2024 18
25. november 2024 15
24. november 2024 15
23. november 2024 16
22. november 2024 16
21. november 2024 18
20. november 2024 19
19. november 2024 18
18. november 2024 19
17. november 2024 20