Sygeplejerske med lyst til at arbejde med sårbare unge til Bispebjergs åbne ungdomspsykiatriske afsnit B103

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København NV

Vi har et 1-årrigt vikariat ledigt pr. 1. april 2021.

Du vil få mulighed for at påvirke udviklingen i et afsnit med ambitioner om et højt fagligt niveau. Der arbejdes ud fra undersøgelses- og behandlingsplaner for de enkelte patienter ud fra miljøterapeutiske principper, som gøres individuelle ved hjælp af patientplaner.

Du kommer til at arbejde med fokus på såvel den unge selv, men i lige så høj grad også med familien som helhed i en tværfaglig kontekst. Der er ugentlig planlagte familiemøder mellem den unge, familien og teamet.

Arbejdsopgaverne
Dine arbejdsopgaver vil bestå af individuel støtte til igen at få en dagligdag til at fungere mht. døgnrytme, motivation for skolegang/uddannelse, ernæring, bevægelse, almindelige daglige funktioner som personlig pleje, aktivering spil, kreative sysler, sport/bevægelse, socialt samvær med andre – generelt ungdomsliv.

Dette arbejde skaber rammerne for samtidigt fokus på symptomer i forhold diagnostisk udredning samt beskrivelse af den unges funktionsniveau. Netop den skriftlige beskrivelse af den unges funktionsniveau og beskrivelse af diverse gavnlige pædagogiske/miljøterapeutiske indsatser vil være med til at hjælpe den unge også efter udskrivelsen, hvor denne opgave typisk varetages af den enkeltes hjemkommune.

Om afsnit B103
Vi er et energisk og visionært afsnit, som står for at udvikle en høj og målrettet miljøterapeutisk behandling til 8 døgnindlagte unge, som er i mistrivsel. Målgruppen er unge mellem 13 og18 år, som ikke formår at fungere i et almindeligt hverdagsliv med skole og kammerater. Vi er tillige optaget af at videreudvikle den Recovery orienterede tilgang til de unge.

De unge indlægges typisk til observation, udredning og behandling for f.eks. affektiv sindslidelse, OCD, psykoser, udviklingsforstyrrelser og begyndende personlighedsforstyrrelser. Hver ung patient og dennes forældre får tildelt et team. Afsnittet har åbent alle ugens dage, men de fleste unge er hjemme i weekenderne og udskrives typisk efter 8 ugers indlæggelse.

Personalet
Afsnittet består af tværfagligt personale som læger, psykologer, fysioterapeut, socialrådgiver, sygeplejersker, pædagoger, social- og sundhedsassistent, ergoterapeut og skolelærere. Alle arbejder tæt sammen om opgaverne. Vi er en engageret og social personalegruppe både erfarne og nyansatte, og vi er gode til at støtte hinanden.

Vi tilbyder:

  • Fast tid til supervision hver 14 dag ved psykolog.
  • Psykofysisk grundkursus + løbende vedligeholdelsestræning.
  • Centeret arbejder med Forbedringskultur/KFM, der holdes tavlemøder hver 2. uge, og der er løbende forbedringstiltag i gang.

Hvem du er
Du er uddannet sygeplejerske med lyst til at arbejde målrettet og være med til at udvikle og være visionær omkring miljøterapien. Det vil være en fordel, hvis du har psykiatrisk erfaring fra børne- og ungdomspsykiatrien, voksenpsykiatrien eller bosteds erfaring. Til gengæld er det en betingelse, at du er moden, ansvarlig og har gode samarbejdsevner.

Samtidig har du gode formidlingsevner såvel mundtligt som skrifteligt. Dette er i relation til den unge selv, forældrene, kollegaer og studerende. Du besidder en evne og lyst til at reflektere over egen praksis.

Ansættelsesvilkår

Vikariatet er på 37 timer ugentligt i skiftende vagter og med weekendarbejde hver 4. uge. Vikariatet er ledigt i perioden 1. april 2021 til og med 31. marts 2022.

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.

I henhold til lovkrav skal der ved eventuel ansættelse på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center forevises ren børneattest. Centeret indhenter attesten hos Rigspolitiet med samtykke fra ansøger, når der indstilles til ansættelse.

Ansøgningsprocedure
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Hanne Bregnegaard på 38 64 10 41 eller sygeplejerske med speciel funktion Sofie Puggaard på 38 64 10 43.

Ansøgningsfristen er onsdag den 17. februar 2021, kl. 12.00.
Ansøgning, cv og relevante dokumenter sendes elektronisk via link andet sted på siden.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt fredag den 19. februar 2021.

Der indhentes efter aftale med ansøger altid referencer inden endelig beslutning om ansættelse.

Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) er en del af Region Hovedstadens Psykiatri. Centeret foretager udredning og behandling af børn og unge med alle former for alvorlige psykiske lidelser.

Centeret har to kliniske afdelinger: Afdeling Ambulant og Afdeling Døgn fordelt på flere matrikler i Regionen. Herudover har centeret en række støttefunktioner og en forskningsenhed. Samlet er vi ca. 750 medarbejdere, der indgår i et tæt tværfagligt samarbejde om de ca. 9.000 børn og unge i alderen 0-17 år, der årligt ses i centeret. Nærmere information om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center kan findes på BUC hjemmeside www.buc-regionh.dk

Læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien"

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sygeplejerske", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i København NV.

Jobbet er oprettet på vores service den 8.2.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sygeplejerske
  • København NV
  • Onsdag den 17. februar 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sygeplejersker i København NV

Herunder ser du udviklingen i udbudte sygeplejerske i København NV over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sygeplejersker.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sygeplejersker i København NV over tid

Dato Alle jobs som sygeplejersker
27. december 2024 17
26. december 2024 17
25. december 2024 17
24. december 2024 17
23. december 2024 17
22. december 2024 17
21. december 2024 17
20. december 2024 17
19. december 2024 17
18. december 2024 18
17. december 2024 18
16. december 2024 18
15. december 2024 17
14. december 2024 17
13. december 2024 17
12. december 2024 17
11. december 2024 17
10. december 2024 16
9. december 2024 16
8. december 2024 16
7. december 2024 16
6. december 2024 16
5. december 2024 15
4. december 2024 14
3. december 2024 14
2. december 2024 13
1. december 2024 14
30. november 2024 13
29. november 2024 13
28. november 2024 13
27. november 2024 13