Studerende søges til klinisk forskningsprojekt om leveren

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Studiejob - København NV

Er du interesseret i leveren og effekterne af proteiner i mennesker? Har du lyst til at være med til kliniske forsøg? Vi søger en motiveret studerende til at hjælpe med vores forskningsprojekt om leveren og blive en del af vores forskningsgruppe, som aktuelt består af 4 ph.d.-studerende, 3 postdocs, 1 bioanalytiker, 1 klinisk assistent og 1 afdelingslæge/lektor.

Om forskningsprojektet:

Vores forskningsgruppe har stor fokus på forskning indenfor hormoner, der er vigtige for stofskiftet og formodes at spille en rolle i udviklingen af livsstilssygdomme som type 2 sukkersyge.

Formålet med dette projekt er at undersøge hvordan leverens hormoner påvirkes af aminosyrer (byggesten til proteiner) i mennesker. Du vil blive en del af et højt fagligt og dynamiske miljø, og vil få mulighed for at prøve kræfter med kliniske forsøg. I samarbejde med ph.d.-studerende Michael Richter, vil du være den primære drivkraft i projektet. Forsøgene foregår på Klinisk Biokemisk Afdeling, Bispebjerg Hospital.

Dine arbejdsopgaver indebærer bl.a.:

  • Screening og rekruttering af forsøgsdeltagere.
  • Forberedelse til forsøgsdage.
  • Udføre kliniske eksperimentelle forsøg (heldagsforsøg).
  • Dataindsamling og diverse ad-hoc opgaver.

Du vil blive oplært i blodprøvetagning, anlæggelse af perifært venekateter og andre procedurer. Det forventes, at du efter en oplæringsperiode kan udføre forsøgsdagene selv.

I forbindelse med dit arbejde, vil du få medforfatterskab på hovedartiklen samt mulighed for at få egne data fra forsøget til at skrive artikel som førsteforfatter, som du også vil kunne bruge til en evt. bachelor- eller kandidatopgave. Efter at det aktuelle forskningsprojekt er færdig, vil der også være mulighed for at fortsætte i vores forskningsgruppe og arbejde med nye spændende forskningsprojekter.

Vi forventer at du:

  • Er i gang med, eller har afsluttet, en sundhedsvidenskabelig uddannelse.
  • Kan arbejde både selvstændigt og som en del af et team.
  • Kan planlægge opgaver selv og synes det er sjovt at have mange bolde i luften.
  • Har gode samarbejds- og kommunikationsevner, da du vil komme til at arbejde sammen med forskellige faggrupper og forsøgsdeltagere.

Om stillingen:

Du vil blive ansat på Klinisk Biokemisk Afdeling, Bispebjerg Hospital som forskningsansat. Ansættelse som timelønnet eller tidsbegrænset efter aftale. Varighed af stillingen er 6 måneder med mulighed for yderligere forlængelse med 6 måneder. Ansættelse med start snarest muligt eller efter aftale.

Arbejdet foregår i dagstiden. Det forventes at du skal kunne arbejde ca. 10-20 timer om ugen. På forsøgsdage forventes det at man kan arbejde en fuld arbejdsdag. Arbejdstimerne og arbejdsdage i løbet af en uge vil afhænge af hvordan de kliniske forsøg planlægges. Der vil derfor også være mulighed for i perioder at arbejde mere eller mindre om ugen.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Det er en fordel, hvis du har forskningserfaring eller klinisk erfaring.

Hvis du kunne være interesseret i jobbet, så send din ansøgning (motiveret ansøgning samt CV) inden ansøgningsfristen d. 16. september 2024. Vi indkalder løbende til samtaler.

Klinisk Biokemisk Afdeling – en voksende og spændende afdeling

Vores afdeling yder døgnservice til Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, Københavns praktiserende læger/speciallæger, psykiatrien og flere private hospitaler. Vi afgiver godt 10,5 millioner analysesvar årligt og flyttede i januar 2020 ind i nye laboratorielokaler med nyt apparatur. Vi har desuden en forskningsgruppe og dyrestald og varetager undervisning af bioanalytikerstuderende, medicinstuderende og læger i speciallægeuddannelse indenfor klinisk biokemi og farmakologi. Afdelingen har cirka 140 ansatte, hvoraf de ca. 80 er bioanalytikere. Aldersmæssigt spænder vi fra de helt nyuddannede til det grå guld, som alle er klar til at tage imod en ny kollega.

Du kan læse mere om afdelingen på: www.bispebjerghospital.dk/kba.

Har du spørgsmål eller ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte:

Ph.d.-studerende Michael Martin Richter på tlf. 22154336.

Afdelingslæge og lektor Nicolai J Wewer Albrechtsen og ph.d.-studerende Michael Marin Richter vil indgå i ansættelsesudvalget.

Dit vejlederteam vil bestå af ph.d.-studerende Michael Martin Richter som din daglige vejleder samt afdelingslæge og lektor Nicolai J Wewer Albrechtsen som hovedvejleder.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sygeplejerske", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i København NV.

Jobbet er oprettet på vores service den 22.8.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sygeplejerske
  • København NV
  • Mandag den 16. september 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sygeplejersker i København NV

Herunder ser du udviklingen i udbudte sygeplejerske i København NV over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sygeplejersker.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sygeplejersker i København NV over tid

Dato Alle jobs som sygeplejersker
23. december 2024 17
22. december 2024 17
21. december 2024 17
20. december 2024 17
19. december 2024 17
18. december 2024 18
17. december 2024 18
16. december 2024 18
15. december 2024 17
14. december 2024 17
13. december 2024 17
12. december 2024 17
11. december 2024 17
10. december 2024 16
9. december 2024 16
8. december 2024 16
7. december 2024 16
6. december 2024 16
5. december 2024 15
4. december 2024 14
3. december 2024 14
2. december 2024 13
1. december 2024 14
30. november 2024 13
29. november 2024 13
28. november 2024 13
27. november 2024 13
26. november 2024 14
25. november 2024 15
24. november 2024 17
23. november 2024 17