Kære sygeplejerske. Vil du være en del af et afsnit med tårnhøj trivsel og stærkt fagligt fællesskab? Så søg stilling...

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København Ø

Har du et ønske om at blive afklaret med, om du vil arbejde i psykiatrien? Eller er du erfaren og ønsker et sceneskift til åbent afsnit? Så er din mulighed lige her!

”Du skal søge ind på 19.3, fordi vi drager omsorg for hinanden og sørger for, at opgaver og tyngde bliver fordelt ud fra den tid og de kompetencer, der er til rådighed.” siger din kommende kollega.

Trives du i et fagligt arbejdsmiljø, hvor alle stemmer og input vægter lige højt? Og kan du se dig selv arbejde i blandede dag- og aftenvagter samt hver tredje weekend?

Så tøv ikke med at søge en stilling som sygeplejerske hos os på 19.3!
Der er plads til alle – både nyuddannede og nye i psykiatrien. Vi justerer ansvar og arbejdsopgaver ud fra den erfaring, du kommer med. Som ny kommer du aldrig til at stå alene uden erfarne kolleger. Vi har også faste ansvarshavende sygeplejersker i både aften- og nattevagter på hele matriklen.

Hvem er 19.3?

Vi er et åbent psykiatrisk afsnit på Psykiatrisk Center København, Gentofte med plads til 16 patienter og en brugerstyret seng.

Du bliver en del af en stabil personalegruppe på 20 både nye og erfarne kolleger med høj faglighed og høj trivsel. Vi er meget stolte af vores seneste høje trivselsmåling, der viste stor tilfredshed blandt alle medarbejdere.

Dine kommende kolleger har sat ord på, hvorfor du skal søge jobbet hos os:

”Du kan præge dit arbejdsmiljø ved fx at deltage i diverse arbejdsgrupper.”

”Vi har struktur på dagligdagen og vores arbejdsgange. Men vi sørger også for jævnligt at tage dem op, så vi altid kan se en mening med den måde vi arbejder på.”

Kom hele vejen rundt om patienternes hverdag
Du er med til at tage imod patienter, og du vil blive kontaktperson for 4-5 patienter, sammen med 2-3 andre kolleger.

Dine opgaver vil blandt andet være:

  • sygeplejefaglige opgaver herunder medicindispensering og administration, samt observation for virkning og bivirkninger
  • kontaktpersonsopgaver, herunder stuegang med de patienter du er kontaktperson for, afholde målrettede samtaler samt kommunikere med eksterne/tværfaglige samarbejdspartnere
  • udarbejdelse, opfølgning og evaluering af patientplaner
  • miljøterapeutiske opgaver

Vores forventninger til dig
Du er autoriseret sygeplejerske og brænder for at arbejde med den psykiatriske patient i centrum.

Derudover søger vi dig, der:

  • vægter samarbejde højt og deler dine ideer og initiativer
  • ikke er bange for at bede om, og opsøge, hjælp, når du har brug for det
  • bidrager til et godt og trygt arbejdsmiljø

Vi kan tilbyde
Plads til faglig udvikling bl.a. igennem fagligt forum, månedlig fælles undervisning på tværs af afsnit, supervision med ekstern psykolog, deltagelse i arbejdsgrupper, mv.

Målrettet introduktion. Du får en mentor og et målrettet introduktions- og oplæringsforløb. Desuden får du viden om konflikthåndtering, og efterfølgende vil du 4 gange om året deltage i vedligeholdelsestræning.

Gode karrieremuligheder. Vi giver løbende vores medarbejdere mulighed for at udvikle sig fagligt bl.a. gennem kurser. Vi skal fx alle uddannes i kognitiv miljøterapi i 2023.

Læs og hør mere om dine karrieremuligheder og Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".

Er du interesseret?
Har du spørgsmål til stillingen, eller kunne du tænke dig at besøge os? Kontakt afdelingssygeplejerske Mie Leonhardt Vallentin på 38 64 74 73 eller [email protected].

Løn og vilkår
Løn i henhold til gældende overenskomst.

Der er tale om en fuldtidsstilling i blandet vagter, primært dag og aftenvagter, i hver 2., hver 2. hver 4. weekend eller hver 3. weekend i 8 timers vagter.

Stillingen er til besættelse fra den 1. december 2022 eller efter aftale.

Søg stillingen via link på siden senest den 12. oktober 2022

Fremtidens Psykiatri på Bispebjerg
Psykiatrisk Center København står over for en kompleks og spændende forandring. I de kommende år samler vi centret fysisk og organisatorisk i et funktionelt, lyst og imødekommende nybyggeri på Bispebjerg, som er designet ud fra den nyeste viden om helende arkitektur- Ny Psykiatri Bispebjerg.
Indflytningen foregår i faser. I 2022 flytter afsnit ind fra Bispebjerg og Rigshospitalet som betyder, at den psykiatriske akutmodtagelse, to akutte modtagerafsnit samt to intensive afsnit samles i Ny Psykiatri Bispebjerg. I 2024 flytter yderligere afsnit ind fra Gentofte-matriklen og Frederiksberg-matrikel.
Da indflytningen sker i faser og centret skal fraflytte Rigshospitalsmatriklen i 2022 vil nogle afsnit og enheder oplever at skulle bo midlertidigt i nyrenoverede bygninger på vores Frederiksberg-matrikel. Der vil i en årrække dermed fortsat være sengeafsnit, forskning og ambulatorier på Frederiksberg-matriklen.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sygeplejerske", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i København Ø.

Jobbet er oprettet på vores service den 26.9.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sygeplejerske
  • København Ø
  • Onsdag den 12. oktober 2022

Lignende jobs

  • Sygeplejerske

    Stillingen er på 37 timer om ugen.Brænder du for høj faglig kvalitet i den sygepleje du skal levere, og har du lyst til at være en del af et sygeplejerske team, hvor vi har en respektfuld og uh..
    • Sygeplejerske
    • Dragør
    Få mere info
  • Centersygeplejerske

    Er du sygeplejerske og vil du arbejde på et fantastisk plejehjem i naturskønne omgivelser? Så søger Enggården i [xxxxx] lige nu en ny kollega, der har lyst til at være en del af en udvikli..
    • Sygeplejerske
    • Dragør
    Få mere info
  • Er du på udkig efter verdens bedste kollegaer, et ...

    Om os: K1 er et dedikeret afsnit med 12 sengepladser, der fokuserer på elektive kirurgiske patienter. Vi er en mangfoldig gruppe af sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter, der deler en pa..
    • Sygeplejerske
    • København NV
    Få mere info
  • Sygeplejerske eller ergoterapeut søges til vores p...

    Er du nysgerrig på den ambulante psykiatri? - så læs videre Du bliver en del af et af de første teams, som igangsætter den integreret dobbeltdiagnose behandling. For at løse denne opgave er vi..
    • Sygeplejerske
    • København S
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som sygeplejersker i København Ø

Herunder ser du udviklingen i udbudte sygeplejerske i København Ø over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sygeplejersker.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sygeplejersker i København Ø over tid

Dato Alle jobs som sygeplejersker
11. november 2024 1
10. november 2024 1
9. november 2024 1
8. november 2024 1
7. november 2024 1
6. november 2024 1
5. november 2024 1
4. november 2024 1
3. november 2024 1
2. november 2024 1
1. november 2024 1
31. oktober 2024 1
30. oktober 2024 1
29. oktober 2024 1
28. oktober 2024 1
27. oktober 2024 1
26. oktober 2024 1
25. oktober 2024 1
24. oktober 2024 1
23. oktober 2024 1
22. oktober 2024 1
21. oktober 2024 1
20. oktober 2024 3
19. oktober 2024 3
18. oktober 2024 3
17. oktober 2024 3
16. oktober 2024 4
15. oktober 2024 4
14. oktober 2024 4
13. oktober 2024 5
12. oktober 2024 5