Anæstesisygeplejerske til det neurokirurgiske speciale på OP NORD2 (Rigshospitalets nye nordfløj)

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København Ø



Med hjernen i fokus og en afdeling, hvor hjertet banker for det

Har du lyst til at blive endnu bedre og få indblik i et speciale udover det normale? Her på Nordeuropas største neurokirurgiske operationsgang søger vi en anæstesisygeplejerske som trives i en afdeling med høj faglighed og stor selvstændighed.

Vi er en afdeling som dækker alle hjørner af neuro-anæstesien fra vågenkirurgi til akutte endovaskulære procedurer. Samtidigt er vi også en afdeling, der sætter pris på et tæt fagligt og socialt fællesskab.

Hvad møder du hos os …

  • Vi er en anæstesigruppe med stor erfaring både på livet og specialet. Hos os vil du møde både nyuddannede og erfarne anæstesisygeplejersker
  • Et meget spændende speciale, hvor du har mulighed for at dygtiggøre dig
  • En anæstesigruppe på 20 medarbejdere med stort engagement og fokus på høj faglighed
  • Et godt og respektfuld tværfagligt samarbejde
  • En omskiftelig hverdag
  • Et godt læringsmiljø, med fast planlagt undervisning
  • Nordfløjens nye moderne og store, lyse operationsstuer

Som nyansat vil du blive mødt med et individuelt kompetenceprogram, hvor du får tilknyttet en mentor. Vi arbejder med kontinuerlig kompetenceudvikling (CPD) og faglig sparring /undervisning er en fast del af vores dagligdag.

Hvad forventer vi af dig …

Vi forventer, at du trives i en travl og uforudsigelig hverdag med mange spændende anæstesiologiske udfordringer. Derudover forventer vi at:

  • Du har lyst til en travl og specialiseret afdeling med plads til faglig sparring
  • Du ønsker medbestemmelse og indflydelse på specialet
  • Du har gåpåmod og en faglig undren
  • Du vil være med til at præge arbejdsmiljøet positiv

Facts

Arbejdstiden er 37 timer/uge, og der er mulighed for 32 timer/uge. Oplæringsprogram vil blive tilrettelagt ud fra dine kompetencer, så du bliver klædt på til at varetage de anæstesiologiske opgaver i neurokirurgien. Der er stor fokus på ønskeplan med ca. 3-4 vagter pr. mdr.

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst

Efter endt individuel oplæring vil du indgå i vagtfællesskabet som består af 16 timers tilstedeværelses- og 24 timers tilkaldevagter

I ledelsen arbejder vi aktivt med AMIR’erne for at udvikle det bedst mulige arbejdsmiljø, hvor der er fokus på sammenhængen mellem arbejds- og familieliv samt faglig udvikling og sociale arrangementer.

Vil du vide mere

Hvis opslaget har gjort dig nysgerrig, er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Torben Frost på tlf. 35 45 06 44 eller via mail [email protected]

Du kan også finde mere info om vores afdeling:

Lær vores arbejdsplads at kende ved at følge DR1’s nye serie om Rigshospitalet

https://www.dr.dk/drtv/serie/med-livet-i-haenderne_307239

og via vores hjemmeside

https://www.rigshospitalet.dk/afdelinger-og-klinikker/hovedorto/bedoevelse-operation-og-traumecenter/Sider/default.aspx

Det praktiske når du søger stillingen

Ansøgningsfrist er den 18. december 2022
Ansættelsessamtaler afholdes løbende
Tiltrædelse hurtigst muligt eller efter aftale

Om organisationen.
Afdeling for Bedøvelse, Operation og TraumeCenter i HOC er ansvarlig for anæstesi og operationsassistance samt opvågning til alle HovedOrtoCentrets specialer samt Neurokirurgisk Center. Det er afdelingens kerneopgave at modtage, klargøre og sikre opvågning af patienter til dag- og elektiv kirurgi, samt yde operationsassistance og anæstesi til alle kirurgiske indgreb. Afdelingen driver desuden en Trykkammerfunktion og en Akut Smerteenhed samt bidrager med væsentlig indsats i TraumeCentret og på det ortopædkirurgiske semi-intensive afsnit.

Vi lægger stor vægt på høj faglig kvalitet og udvikling af anæstesi- og operationssygeplejen, idet klinikken varetager højt specialiseret behandling af patienter fra hele Danmark. Den overordnede vision for klinikken er indenfor områderne behandling, forskning, uddannelse og udvikling at være førende i Danmark og på internationalt niveau blandt de bedste.

Ved indflytningen i Nordfløjen blev afdelingen organiseret i to operationsafsnit med i alt 33 operationsstuer og ét Afsnit for operationsmodtagelse og opvågning beliggende på to etager. Hvert afsnit har egen lokal afsnitsledelse bestående af afdelingssygeplejerske(r) og en anæstesiologisk overlæge. I afdelingen er i alt ca. 450 ansatte fordelt på flere forskellige faggrupper.

Stillinger i Afdeling for Bedøvelse, Operation og TraumeCenter er omfattet af bekendtgørelse om indhentelse af børneattest. Det er derfor en forudsætning, at du har blank børneattest

Efter lovgivningen har vi pligt til at indhente børneattester for de medarbejdere, der ansættes eller beskæftiges på børneafdelinger og børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger på sygehuse, såfremt der er tale om en fast tilknytning. Derudover er der pligt til at indhente børneattest for medarbejdere, der som led i udførelsen af deres opgaver skal have direkte kontakt med børn under 15 år samt personer, der som led i udførelsen af deres opgaver færdes fast blandt børn under 15 år, og derved har mulighed for at opnå direkte kontakt med disse.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sygeplejerske", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i København Ø.

Jobbet er oprettet på vores service den 17.10.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sygeplejerske
  • København Ø
  • Søndag den 18. december 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sygeplejersker i København Ø

Herunder ser du udviklingen i udbudte sygeplejerske i København Ø over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sygeplejersker.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sygeplejersker i København Ø over tid

Dato Alle jobs som sygeplejersker
22. november 2024 2
21. november 2024 2
20. november 2024 3
19. november 2024 3
18. november 2024 3
17. november 2024 2
16. november 2024 2
15. november 2024 2
14. november 2024 1
13. november 2024 1
12. november 2024 1
11. november 2024 1
10. november 2024 1
9. november 2024 1
8. november 2024 1
7. november 2024 1
6. november 2024 1
5. november 2024 1
4. november 2024 1
3. november 2024 1
2. november 2024 1
1. november 2024 1
31. oktober 2024 1
30. oktober 2024 1
29. oktober 2024 1
28. oktober 2024 1
27. oktober 2024 1
26. oktober 2024 1
25. oktober 2024 1
24. oktober 2024 1
23. oktober 2024 1