Operationssygeplejerske til neurokirurgiske operationer på Rigshospitalet (HOC), OP NORD 2

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København Ø

Vi har brug for dig, da en af vores kollegaer skal på barsel

Har du lyst til at søge nye udfordringer som operationssygeplejerske eller lære operationssygeplejen på neurokirurgisk operationsafdelingen på Rigshospitalet - så læs videre.

Vi tilbyder fast stilling på 37 timer/ugentlig. Nedsat timetal kan aftales efter introduktionsperiode. Vi søger ny kollega, der ser muligheder i at være en del af en spændende højt specialiseret operationsafdeling.

Vi er et afsnit, der sammen med vores tværfaglige samarbejdspartnere, har et fantastisk sammenhold og en afvekslende og spændende hverdag. Vi er et højt specialiseret afsnit med 25 operationssygeplejersker, der betjener fem operationslejer på hverdage og et akut leje i weekender og helligdage. Vi har patienter i alle aldersgrupper og modtager både elektive- og akutte patienter til operation hele døgnet, og de akutte patienter udgør ca. 40 %. Afdelingen er på Rigshospitalets nye Nordfløj. Her er vi faldet godt til og nyder de store operationsstuer.

I neurokirurgisk operationsafsnit arbejder vi i subspecialiseret teams:

  • Scullbase – dyb hjernekirurgi
  • Børn
  • Parkinson
  • Den lokal-bedøvede patient
  • Hydroteam – patienter med vand i hovedet
  • LITT/MR-team – hjernekirurgi med helt ny intraoperativ MR-scanningsteknik
  • Studerende
  • T-DOK

Vi er aktuelt ved at omorganisere vores teams til en anden struktur.

Vi tilbyder dig:

  • Et spændende og udfordrende job i verdens bedste speciale og nye store moderne operationsstuer
  • En arbejdsplads, hvor det tværfaglige samarbejde fungerer og vægtes meget højt
  • En afdeling, hvor du vil få kollegaer med megen erfaring og nogle med mindre. Et godt mix af aldersgrupper og køn
  • Et veltilrettelagt introduktionsprogram, der er tilpasset dig, med to erfarne kolleger som mentorer. Introduktionsperioden er kun dagvagter
  • Et forløb med ’refleksion og udvikling’ til alle nyansatte
  • Uddannelse og kompetenceudvikling med FS for Operationssygeplejerskers 8 kompetencekort, for den uerfarne operationssygeplejerske, Regionens kompetencekort A for den erfarne operationssygeplejerske samt den nye efteruddannelse for erfarne operationssygeplejersker
  • En afdeling der er stolte af at kunne uddanne vores kommende sygeplejerskekollegaer
  • Vi arbejder med 5-faglige minutter, tirsdagstavle og torsdagsundervisning
  • Stor medindflydelse på egen tjenestetidsplan via Optima, så du kan tilpasse privatliv og arbejdsliv
  • Synlig og anerkendende ledelse, der vægter samarbejdet med tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter i afsnittet for at sikre et godt arbejdsmiljø og fokus på faglig udvikling

Som ny kollega kommer du med:

  • Humor og ønsket om at bidrage til et positivt arbejdsmiljø
  • Mod på en hverdag med den højt specialiserede operationssygepleje i fokus
  • Deltagelse og interesse i det sygeplejefaglige udviklingsarbejde
  • Gode samarbejdsevner og handlekraft, åbenhed og fleksibilitet
  • Engagement til at indgå i et af vores faglige teams på sigt
  • En positiv kritisk holdning til hverdagens udfordringer
  • Gerne med operationserfaring eller specialekendskab, men er ikke et krav

Dine arbejdstider:

  • Dagvagter fra kl. 7.30 – 15.30 (fredag til kl. 15), senvagter fra kl. 7.30 – 16.30 (fredag til kl. 16).
  • Vagter på hverdage kl. 09:00 – 18:30 og efterfølgende rådighed fra hjemmet indtil 07:30.
  • I weekend/helligdage er det rådighedsvagt fra hjemmet fra kl. 7.30 – 7.30.
  • Vagtbelastningen efter introduktionsperioden vil være på ca. 3 vagter og ca. 2 senvagter på en måned.

Hvis du vil vide mere om stillingen:

  • Du er altid velkommen til at komme forbi til en kop kaffe og se vores afdeling. Ring gerne og aftal en tid.
  • Ring eller skriv gerne til oversygeplejerske Lotte Grann tlf.: 35 45 04 13, eller mail [email protected], for at høre mere om stillingen.


Ansøgningsfrist d. 10.12.2022 – ansættelsessamtaler afholdes løbende Ansøgningen sendes til Regionens E-rekruttering. Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Stillingen er omfattet af Rigshospitalets retningslinjer om indhentelse af børneattester.

Bliv klogere på vores klinik på www.hoc.rh.dk eller på www.anop.rh.dk, samt det neurokirurgiske speciale.

Afdeling for Bedøvelse, Operation og TraumeCenter i HOC er ansvarlig for anæstesi og operationsassistance samt opvågning til alle HovedOrtoCentrets specialer samt Neurokirurgisk Center. Det er afdelingens kerneopgave at modtage, klargøre og sikre opvågning af patienter til dag- og elektiv kirurgi, samt yde operationsassistance og anæstesi til alle kirurgiske indgreb. Afdelingen driver desuden en Trykkammerfunktion og en Akut Smerteenhed samt bidrager med væsentlig indsats i TraumeCentret og på det ortopædkirurgiske semi-intensive afsnit.

Vi lægger stor vægt på høj faglig kvalitet og udvikling af anæstesi- og operationssygeplejen, idet klinikken varetager højt specialiseret behandling af patienter fra hele Danmark. Den overordnede vision for klinikken er indenfor områderne behandling, forskning, uddannelse og udvikling at være førende i Danmark og på internationalt niveau blandt de bedste.

Ved indflytningen i Nordfløjen blev afdelingen organiseret i to operationsafsnit med i alt 33 operationsstuer og ét Afsnit for operationsmodtagelse og opvågning beliggende på to etager. Hvert afsnit har egen lokal afsnitsledelse bestående af afdelingssygeplejerske(r) og en anæstesiologisk overlæge. I afdelingen er i alt ca. 450 ansatte fordelt på flere forskellige faggrupper.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sygeplejerske", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i København Ø.

Jobbet er oprettet på vores service den 15.11.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sygeplejerske
  • København Ø
  • Lørdag den 10. december 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sygeplejersker i København Ø

Herunder ser du udviklingen i udbudte sygeplejerske i København Ø over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sygeplejersker.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sygeplejersker i København Ø over tid

Dato Alle jobs som sygeplejersker
15. september 2024 1
14. september 2024 1
13. september 2024 1
12. september 2024 1
11. september 2024 1
31. august 2024 1
30. august 2024 1
29. august 2024 1
28. august 2024 2
27. august 2024 2
26. august 2024 2
25. august 2024 2
24. august 2024 2
23. august 2024 2
22. august 2024 2
21. august 2024 2
20. august 2024 2
19. august 2024 2
18. august 2024 2
17. august 2024 2
16. august 2024 2