Projektsygeplejerske søges til spændende ambulant stilling i spændingsfeltet mellem kommune og region

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København S

→ Brænder du for at hjælpe mennesker med svære psykiske lidelser til at få så godt og velbehandlet et liv som muligt?

→ Har du lyst til at bidrage til at borgeren oplever sammenhæng i indsatsen på tværs af behandlings- og socialpsykiatri?

→ Og har du lyst til at prøve noget nyt – og til at være en del af et fagligt stærkt team i udvikling?

Dette, og meget mere kan du få opfyldt som sygeplejerske i det succesfulde Botilbudsteam på Psykiatrisk Center Amager!

Botilbudsteamet yder psykiatrisk støtte og behandling til borgere, der opholder sig på socialpsykiatriske botilbud. Efter at have været et projekt i afprøvningsfase, er teamet nu forankret som et specialiseret team. Botilbudsteamet har fra start været en stor succes for både patienter og medarbejdere på de socialpsykiatriske botilbud. Vil du vide mere om vores arbejde, så læs med her.

Botilbudsteamets indsats sikrer, at skellet mellem region og kommune ikke står i vejen for god behandling til nogle af de allermest behandlingstrængende patienter. Færre (gen)indlæggelser og fald i antal sengedage har været medvirkende til, at der nu er afsat midler til en større udvidelse af Botilbudsteamet – til gavn for endnu flere patienter.

Derfor søger vi en dygtig sygeplejerske, der har lyst til at blive en del af et vigtigt og spændende projekt ”Tværsektorielt samarbejdsfællesskab om beboere på botilbud forankret i botilbudsteams”.
Region Hovedstadens Psykiatri ønsker med projektet at bygge videre på de gode erfaringer med botilbudsteams og i samspil med kommunale botilbud at videreudvikle en samarbejdsmodel til at understøtte det tværsektorielle samarbejde.

Så hvad skal du helt konkret?
Du kommer til at indgå aktivt i arbejdet med at videreudvikle den tværsektorielle samarbejdsmodel, med særligt fokus på at sikre det tværfaglige samarbejde mellem den regionale psykiatris medarbejdere og medarbejderne på botilbuddene.

Din opgave er bl.a. at sikre en gensidig kompetenceudvikling og videns udveksling. Her er det vigtigt, at du agerer rollemodel med en anerkendende tilgang.

Efter samarbejdsmøder sikrer du fremdrift af de aftalte interventioner og følger op på, at de aftalte tiltag udføres.

Botilbudsteamets speciale er fagligt udfordrende. Ingen forløb er ens, og hver enkelt patients situation kalder på en individuelt tilrettelagt plan for behandling. Dette ud fra borgerens ønsker og en recovey-orienteret tilgang.

Din indsats vil derfor gøre en kæmpe forskel for beboere og personale i socialpsykiatrien.
Du kommer i deres hjem som repræsentant for behandlingspsykiatrien og bliver den gennemgående brobygger mellem deres forskellige indsatser.

Som sygeplejerske i Botilbudsteamet sørger du for;

  • At planlægge den faglige indsats tilrettet den enkelte patient
  • Besøg under indlæggelse samt planlægge og deltage i netværksmøder, udskrivelsessamtaler osv.
  • Skabe holdbare relationer i forhold til patienter med komplekse problemstillinger
  • Dokumentation i SP og anvende de muligheder, systemet giver for overblik og opfølgning på den gode behandling


Er du den sygeplejerske som Botilbudsteamet ønsker sig?

Du bliver fagligt inspireret af at planlægge den sygeplejefaglige indsats, tilrettet den enkelte patient og ser det at være opsøgende som en vigtig del af at skabe bæredygtige relationer.

Herudover

  • har du lyst til at videreformidle din psykiatriske og medicinske viden til personalet på socialpsykiatriske botilbud
  • står du gerne til rådighed for personale og patienter med rådgivning og vejledning - også i akutte situationer
  • kan du balancere i samarbejdet med mange aktører omkring patienten
  • ved du hvor vigtigt fælles refleksion med kollegaer og samarbejdspartnere er

Vi ser gerne, at du har erfaring fra enten behandlingspsykiatri, socialpsykiatri eller målgruppen på anden vis.

Botilbudsteamet tilbyder dig til gengæld

  • Chancen for at udfordre dig selv, få nye kompetencer, ny viden og nyt netværk
  • En fleksibel hverdag, hvor du kan få arbejdsliv og familieliv til at gå op i en større enhed.
  • Et godt fagligt fællesskab, hvor vi samles til tværfaglig behandlingskonference og patientgennemgang én gang om ugen, løbende deltager i netværksmøder mm.
  • Løbende sparring på opgaven fra afdelingssygeplejerske og overlæger samt supervision ved ekstern supervisor ca. hver anden uge

Vi giver dig muligheden for at blive en del af en hverdag der aldrig er ens, og et spændende behandlingsmiljø, hvor svære patientforløb, vedligeholdelsestræning, gruppesamtaler i ambulatorier, civilsamfundsindsatser og meget mere går hånd i hånd.
Du får altså en virkelige betydningsfuld stilling i snitfladen mellem kommune og region - og vi glæder os til at læse din ansøgning!

Ansættelsesvilkår
Der er tale om en projektstilling frem til 1. juni 2024 på fuld tid. Arbejdstiden ligger primært i hverdagene ml. 8.00 og 15.30. Der er tiltrædelse snarest muligt.

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.

Ansættelsesprocedure
Er du interesseret og ønsker at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Christina Tuxen på tlf.: 20113128 eller på mail: [email protected].

Ansøgningsfrist den 17. februar 2023. Vi indkalder og afholder samtaler løbende.
Ansøgning, CV, uddannelsespapirer og andre relevante dokumenter sendes via linket på siden.

Forud for ansættelse vil der blive indhentet referencer fra 2 personer efter nærmere aftale med den enkelte ansøger.

Se mere om Psykiatrisk Center Amager i vores video lige her

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sygeplejerske", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i København S.

Jobbet er oprettet på vores service den 7.2.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sygeplejerske
  • København S
  • Fredag den 17. februar 2023

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sygeplejersker i København S

Herunder ser du udviklingen i udbudte sygeplejerske i København S over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sygeplejersker.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sygeplejersker i København S over tid

Dato Alle jobs som sygeplejersker
23. november 2024 5
22. november 2024 5
21. november 2024 5
20. november 2024 5
19. november 2024 4
18. november 2024 5
17. november 2024 5
16. november 2024 5
15. november 2024 4
14. november 2024 4
13. november 2024 4
12. november 2024 4
11. november 2024 3
10. november 2024 3
9. november 2024 3
8. november 2024 3
7. november 2024 3
6. november 2024 3
5. november 2024 2
4. november 2024 2
3. november 2024 2
2. november 2024 2
1. november 2024 2
31. oktober 2024 2
30. oktober 2024 1
29. oktober 2024 3
28. oktober 2024 3
27. oktober 2024 3
26. oktober 2024 3
25. oktober 2024 4
24. oktober 2024 4