Skal du prøve noget nyt? Sygeplejerske søges til botilbudsteam, [xxxxx]

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København S

Drømmer du om et job, hvor ingen dage er ens? Hvor du kan være med til at styrke det tværsektorielle samarbejde? Hvor du kan være med til at præge udviklingen? Så læs med her.

Botilbudsteamet er blevet opnormeret og vi søger en ny sygeplejerske til en fast stilling som klinisk kontaktperson i vores Botilbudsteam.

Din nye arbejdsplads

Det særlige ved at arbejde i vores team er, at alle vores patienter bor på socialpsykiatriske eller oligofrenibotilbud. Vi har både yngre og ældre patienter, der alle har en psykiatrisk diagnose, og kan have forbrug af alkohol og stoffer. Du vil møde patienter med meget forskellige funktionsniveauer og behov, som giver et spændende og afvekslende arbejde, hvor du vil kunne mærke, at du gør en forskel. Selv som meget erfaren sygeplejerske vil du kunne stå i situationer, du ikke har prøvet før og således blive udfordret på din sygepleje. Vi er gode til at sparre med hinanden og har et godt arbejdsmiljø, hvor der er plads til at drøfte de dilemmaer og udfordringer vi står i.

Vi kommer for nuværende på 10 socialpsykiatriske og 6 oligofreni botilbud af meget forskellig størrelse, og står for at skulle udvide vores tilbud til flere botilbud. Derudover kigger vi også ind i en fremtid, hvor vi skal integrere misbrugsbehandling i vores tilbud til patienter med dobbeltdiagnoser, og vi har været med i udviklingen af en samarbejdsmodel, som vi skal til at implementere på flere botilbud.

Som en del af teamet er du med til at sikre integrerede forløb jf. Patientforløbsbeskrivelsen for Botilbudsteams for beboerne på socialpsykiatriske botilbud, så der er sammenhæng i den socialfaglige og den behandlingspsykiatriske indsats. Ud over at du får 7 erfarne sygeplejerskekolleger, er der tilknyttet 4 læger, en psykomotorisk terapeut og en recoverymentor.

Hvordan vil din arbejdsdag se ud?

Som sygeplejerske hos os vil du primært være ansat i en udekørende funktion. En stor del af vores arbejde ligger i samarbejdet med personalet på botilbuddene, hvor vi kommer på faste dage.

Vi arbejder i teams af 1-2 sygeplejersker og 1 læge pr. botilbud. Du vil blive primær kontaktperson for en gruppe patienter.

Helt konkret skal du bl.a.:

  • Planlægge den faglige indsats til den enkelte patient.
  • Besøge dine patienter, når de er indlagte, og planlægge og deltage i netværksøder, udskrivelsessamtaler osv.
  • Rådgive og vejlede personale på botilbuddene samt bistå botilbuddene ved akut opståede psykiatriske problemstillinger
  • Samarbejde med patienter og personale fra på tilbuddene i forhold til behandling og pleje
  • Varetage funktionen som daglig vejleder for sygeplejestuderende (vi har kontinuerligt 2+3 semesterstuderende)


Hvem er du?

Du har psykiatrisk erfaring og har måske en interesse i eller erfaring med dobbeltdiagnoser. Derudover ønsker vi at;

  • Du er god til at planlægge din egen arbejdsdag og koordinere komplekse patientforløb
  • Du har struktur og trives med et til tider meget selvstændigt virke
  • Du er klar på at hoppe på cyklen fra morgenstunden og cykle ud og bruge din dag på at samarbejde med patient, botilbud og sengeafsnit
  • Du har mod på at dele dine erfaringer, succeser og udfordringer med teamet og ligeledes give dem lyttende ører og sparring, når de har noget på hjerte

Hos os får du:

  • Chancen for at udfordre sig selv, få nye kompetencer og ny viden
  • En fleksibel hverdag, hvor du kan få arbejdsliv og familieliv til at gå op i en højere enhed
  • Et godt fagligt fællesskab, hvor du får løbende sparring og supervision


Ansættelsesvilkår

Du bliver ansat i en fast stilling på 37 timer om ugen med tiltrædelse 1. september 2024 eller efter aftale.

Som nyansat sygeplejerske bliver du i øvrigt knyttet til et specifikt døgnafsnit, hvor du indgår i vagtarbejdet fredag, lørdag og søndag hver 6. uge. Vi sørger naturligvis for at klæde dig godt på til opgaven. Det sker i form af et individuelt introprogram, vidensdeling og sparring med kolleger. Og så sker det i form af løbende kompetenceudvikling med afsæt i dine erfaringer og behov.

Botilbudsteamet har kontorer på Psykiatrisk Center Amager Digevej 110, opg. F-1 sal, 2300 København S.

Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd.

Har vi vakt din interesse?

Så vil vi glæde os til at lære dig bedre at kende. Send din ansøgning og CV via linket her på siden senest den 14. juli 2024

Ønsker du at vide mere om stillingen, eller har du spørgsmål til vagtarbejdet, er du meget velkommen til at kontakte oversygeplejerske Elsemarie Bach tlf. 27110062 mail [email protected]

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sygeplejerske", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i København S.

Jobbet er oprettet på vores service den 1.7.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sygeplejerske
  • København S
  • Søndag den 14. juli 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sygeplejersker i København S

Herunder ser du udviklingen i udbudte sygeplejerske i København S over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sygeplejersker.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sygeplejersker i København S over tid

Dato Alle jobs som sygeplejersker
24. december 2024 2
23. december 2024 2
22. december 2024 2
21. december 2024 2
20. december 2024 2
19. december 2024 2
18. december 2024 2
17. december 2024 2
16. december 2024 2
15. december 2024 2
14. december 2024 2
13. december 2024 2
12. december 2024 2
11. december 2024 2
10. december 2024 2
9. december 2024 2
8. december 2024 2
7. december 2024 2
6. december 2024 2
5. december 2024 2
4. december 2024 2
3. december 2024 2
2. december 2024 2
1. december 2024 3
30. november 2024 3
29. november 2024 4
28. november 2024 4
27. november 2024 4
26. november 2024 4
25. november 2024 4
24. november 2024 5