Bliv en del af vores fantastiske tværfaglige fællesskab

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København S

Vi har fået lov til at opnormere, og ønsker derfor at udvide vores skønne personalegruppe på Afdeling for Ældresygdomme på Amager Hospital. Vores afdeling er kendetegnet ved et godt kollegaskab på tværs af faggrupper og sektorer, hvor sammenhold og opmærksomhed på hinanden er i fokus. Kombineret med en høj faglighed medvirker det til, at patienterne har et godt forløb hos os på trods af et komplekst sygdomsbillede. Vi arbejder helhedsorienteret med både akutte og stabile patientforløb, som fordrer bl.a. grundlæggende og instrumentel sygepleje; så hos os får du en bred ballast.

Vi er ambitiøse og forsøger hele tiden at blive dygtigere

Vi dyrker vores nysgerrighed og undrer os sammen, så vi hele tiden understøtter afsnittets faglige udvikling og kvalitet og prioriterer tid til fordybelse til ens interesseområder. Fra januar 2025 skal afdelingen fungere som uddannelsesafdeling som en del af ”Udviklingshospital Amager”. Det betyder, at man kommer til at arbejde mere eksperimenterende med forskellige læringsformer.

Vi arbejder systematisk med kompetenceudvikling, hvor der undervises indenfor månedens udvalgte sygeplejefaglige område. Vi har desuden årlig undervisning i instrumentelle procedurer og tværfaglige simulationsøvelser i geriatriske problemstillinger. Efter 1-2 års ansættelse tilbydes man geriatrisk specialekursus, og til erfarne sygeplejersker kan der suppleres med et kompetenceprogram med fokus på bl.a. klinisk lederskab.

Der er desuden mulighed for at blive en del af vores fokusindsats på tværsektorielle overgange (brobygger) i forskudte vagter kl. 9-17, at indgå i arbejdet i vores ambulatorium, eller at deltage i funktionen som klinisk vejleder.

Hos os er man aldrig alene
Som sygeplejerske hos os vil du altid være en del af et bredt fagligt fællesskab med mulighed for sparring.

Som nyansat hos os får man et individuelt tilpasset introduktionsprogram med tilknytning til en fast mentor i afsnittet, tid til fordybelse og bedside-dage med en udviklingssygeplejerske. Det suppleres af opfølgende mentorsamtaler samt månedlig supervision. Se vores introduktionsprogram her: https://amagerhospital.dk/sv8

Vi forsøger at skabe sammenhæng mellem arbejde og fritid

Vi tilbyder fuld tid eller et timeantal efter dit ønske i typisk 2 vagtlag og weekendarbejde hver 3. weekend fordelt over 12-ugers grundplaner med stor medindflydelse. Vi har flere kolleger, der arbejder i faste vagtlag, hvorfor vagtbelastningen generelt er reduceret for andre.

Vores forventninger til dig
Uanset om du er nyuddannet eller erfaren sygeplejerske, forventer vi, at:

  • Du har stor interesse for og nysgerrig tilgang til den komplekse medicinske patient
  • Du aktivt bruger din viden og observationer om patienten i det daglige arbejde ift. både fortid, nutid og fremtid
  • Du sætter de faglige, personlige og kulturelle perspektiver, du kommer med, i spil i dit daglige arbejde
  • Det er naturligt for dig at arbejde pædagogisk med elever og studerende
  • Du trives med at arbejde i teams med kontinuerlige refleksioner

Besøg os og få et indtryk af os inden du søger
Kom endelig forbi til en snak og en rundvisning, hvis du er nysgerrig.

Ring til assisterende oversygeplejerske Line Vinther tlf. 2057 3174 eller oversygeplejerske Lars Ravn tlf. 2464 0318 for at høre mere om jobmulighederne eller aftale et besøg.

Ansøgningsfrist er den 15. september 2024 kl. 24.

Ansættelsessamtaler afholdes løbende, senest den 25. september 2024.

Dine løn- og ansættelsesvilkår Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden, opfylde kravet til sprogkompetencer* i dansk. *Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med minimum følgende karakterer: • mundtlig kommunikation med karakteren 10 • læseforståelse med karakteren 7 • skriftlig fremstilling med karakteren 7

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sygeplejerske", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i København S.

Jobbet er oprettet på vores service den 6.8.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sygeplejerske
  • København S
  • Søndag den 15. september 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sygeplejersker i København S

Herunder ser du udviklingen i udbudte sygeplejerske i København S over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sygeplejersker.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sygeplejersker i København S over tid

Dato Alle jobs som sygeplejersker
23. december 2024 2
22. december 2024 2
21. december 2024 2
20. december 2024 2
19. december 2024 2
18. december 2024 2
17. december 2024 2
16. december 2024 2
15. december 2024 2
14. december 2024 2
13. december 2024 2
12. december 2024 2
11. december 2024 2
10. december 2024 2
9. december 2024 2
8. december 2024 2
7. december 2024 2
6. december 2024 2
5. december 2024 2
4. december 2024 2
3. december 2024 2
2. december 2024 2
1. december 2024 3
30. november 2024 3
29. november 2024 4
28. november 2024 4
27. november 2024 4
26. november 2024 4
25. november 2024 4
24. november 2024 5
23. november 2024 5