Driftsstærk områdeleder til hjemmehjælpen og kvalitetsafdelingen

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Kolding

Senior-, Sundheds- og Fritidsforvaltningen søger, til nyoprettet stilling, en driftsstærk områdeleder for hjemmehjælp og kvalitet. En stilling hvor du, som wing-m/k for chefen for Sygepleje og Hjemmehjælp, går forrest med visionen "Selvværd og Sammenhæng".

Hjemmehjælpen

Kolding kommunes otte hjemmehjælpsgrupper varetager servicelovs- og sundhedslovsydelser til ca. 2000 borgere i eget hjem. Hjemmehjælpslederne har ca. 450 sosu-medarbejdere, som løser mange forskellige opgaver døgnet rundt i dialog og koordinering med sygeplejen. I hjemmehjælpen prioriterer vi velkoordinerede borgerforløb i tæt samarbejde med borger, pårørende og andre samarbejdspartnere ud fra strategien om Selvværd og Sammenhæng.

Hjemmehjælpslederne oversætter og implementerer de overordnede politiske strategier og mål, ligesom de med den nye områdeleders støtte og opbakning, videreudvikler og optimerer driften med fokus på overholdelse og optimal udnyttelse af budgettet.

Kvalitetsafdelingen

I kvalitetsafdelingen er der fem medarbejdere og en leder. Afdelingen varetager udarbejdelse og opdatering af retningslinjer, og den har et bredt opgavefelt, som dækker egen forvaltning og socialforvaltningen, ligesom afdelingen understøtter driftslederne i forbindelse med tilsyn fra styrelsen for patientsikkerhed.

Seniorområdet er med i tredje bølge af "I sikre hænder". Projektet ledes af lederen af kvalitetsafdelingen, som skal sikre, at "I sikre hænder" bliver retningsgivende for den måde, der arbejdes med kvalitet på.

Dine opgaver/ansvarsområder som områdeleder

Stillingen er nyoprettet i forlængelse af en større organisationsændring i Senior-, Sundheds- og Fritids forvaltningen, så der er naturligvis mulighed for, at du kan være med til at forme stillingen. Som områdeleder og chefens tætte sparringspartner forestiller vi os, at du ud over ansvaret for hele hjemmehjælpen og kvalitetsområdet, kan understøtte og varetage drift og udviklingsopgaver på tværs af hele chefområdet.

Du bliver en del af en forvaltning, som tager ansvar ud i sidste led. For os er selvværd og sammenhæng en kultur, der gennemsyrer vores identitet og tilgang. Derfor ser vi komplekse borgerforløb, også når der er klager involveret, som en gave, hvor vi skal være ydmyge og nysgerrige på vores egne tilgange, og det vi efterfølgende skal gøre for at videreudvikle vores område. Som chefens wing-man forestiller vi os, at du kan understøtte dine mellemledere og eventuelt også sygeplejen i at skabe dialog, forståelse samt sikre både en god proces og relevant information op og ned i organisationen.

Vi arbejder kontinuerligt på at videreudvikle os, og vi er stolte af det brede samarbejde, vi har både i egen forvaltning især mellem hjemmehjælpen og sygeplejen, men også ud i andre forvaltninger og andre kommuner. Vi har lige nu særligt fokus på "I sikre hænder", TOBS samt Selvværd og Sammenhæng.

Som områdeleder får du også en vigtig opgave i at videreudvikle arbejdet med et sundt arbejdsmiljø for medarbejderne i et tæt samarbejde med arbejdsmiljørepræsentanter og områdetillidsrepræsentanter.

Dine kvalifikationer som områdeleder

Området hjemmehjælp og kvalitet indeholder både en stor kompleksitet og høj grad af faglighed, så vi forestiller os, du er uddannet sygeplejerske, som du har kombineret med en master eller kandidatuddannelse indenfor enten sygepleje og/eller ledelse.

Vi forventer, at du er i besiddelse af en solid erfaring med ledelse af hjemmehjælpsområdet, men eventuelt også den kommunale sygepleje. Ligeledes forestiller vi os, at du brænder for kvalitetsarbejdet, som du formodentligt også har en faglig erfaring og holdning til.

Vi forventer, du er en erfaren leder, og det er naturligvis en fordel, hvis du har erfaring i at lede ledere. Men det vigtigst er, at du har erfaring med at sætte klare mål for retningen inden for både kvalitet og hjemmehjælp. Her prioriterer du det fælles ved at se det enkelte menneske og løfte både kompetencer og passioner ind til det fælles bedste. Derfor forventer vi også, at du har evnen til at delegere, hvor du med en vis portion risikovillighed tør slippe styringen, så dine mellemledere er frie til at lede deres medarbejdere med forskellighed.

Du har erfaring med aktivitetstyret økonomistyring, og du ser arbejdet med en sund økonomi som en vigtig del af ledelsesopgaven. Derfor får du også det overordnede økonomiansvar for hjemmehjælpen og kvalitetsafdelingen.

Du kommer med en menneskelig forståelse både i forhold til medarbejderne, borgerne, de komplekse borgersager, men også for det politiske pres, hvor du står bag dine ledere og medarbejdere. Du mestrer at gå ind i det konfliktfyldte og skabe ro, tryghed og retning for alle parter, således, at alle oplever at blive hørt, set og inddraget. Vi har brug for en empatisk leder, som ser retningen og de nyeste tendenser, men som især får sat tydelige mål og implementeret dem helt ud i driften.

Du kommunikerer ubesværet i skrift og tale med både borgere, pårørende, medarbejdere, kolleger og det politiske niveau.

Selvværd og Sammenhæng

Du bliver ansat i Senior- Sundheds og Fritidsforvaltningen, som har en klar vision;

Selvværd og sammenhæng i alt, hvad du siger og gør.

Det er en vision, vi kan opfylde ved altid at arbejde ud fra forvaltningens fem leveregler:

  • Tal et sprog alle mennesker forstår
  • Alt inden for din radar er dit ansvar
  • Det er borgerens plan/aftale
  • Sæt fællesskabet i spil
  • Gå borgeren i møde

Du kan læse mere om visionen, levereglerne og Senior, Sundheds- og Fritidsforvaltningen her.

Yderligere information. En god hverdag i dit hjem

I sikre hænder

Hvis du har uddybende spørgsmål er du velkommen til at kontakte Tina Andersen, Chef for Sygepleje, Hjemmehjælp, Uddannelse og Kvalitet på 7979 9600 eller [email protected]

Har du spørgsmål til processen, kan du kontakte HR Konsulent Caroline Bak Jørgensen på 23 64 23 58

Løn og ansættelsesvilkår Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst efter principperne om lokal løndannelse, samt ansøgers kvalifikationer.

Ansøgning Ansøgning sendes elektronisk via knappen "Ansøg".

Praktiske oplysninger om ansættelsesprocessen.

Ansøgningsfrist er den 10. august. Stillingen ønskes besat senest 1. oktober 2021.

Vi afholder 1. samtalerunde den 18. august og 2. samtale den 25. august.

Mellem de to samtaler vil der den 19. august være et uformelt kaffemøde med Chef for Sygepleje og Hjemmehjælp Tina Andersen. Du vil blive bedt om at udarbejde en personprofilanalyse med en personlig tilbagemelding, ligesom der vil blive indhentet referencer forud for 2. samtale.

Du sender din ansøgning online ved at bruge knappen "send ansøgning". Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.

Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.

Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=0658080f)
Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sygeplejerske", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Kolding.

Jobbet er oprettet på vores service den 22.6.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sygeplejerske
  • Kolding
  • Tirsdag den 27. juli 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sygeplejersker i Kolding

Herunder ser du udviklingen i udbudte sygeplejerske i Kolding over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sygeplejersker.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sygeplejersker i Kolding over tid

Dato Alle jobs som sygeplejersker
26. november 2024 18
25. november 2024 18
24. november 2024 21
23. november 2024 21
22. november 2024 22
21. november 2024 21
20. november 2024 24
19. november 2024 26
18. november 2024 26
17. november 2024 24
16. november 2024 25
15. november 2024 25
14. november 2024 25
13. november 2024 25
12. november 2024 26
11. november 2024 26
10. november 2024 22
9. november 2024 22
8. november 2024 22
7. november 2024 22
6. november 2024 21
5. november 2024 19
4. november 2024 17
3. november 2024 17
2. november 2024 17
1. november 2024 16
31. oktober 2024 17
30. oktober 2024 14
29. oktober 2024 14
28. oktober 2024 14
27. oktober 2024 14