Palliationssygeplejerske til Klinik for Lindrende Behandling - Viborg/Skive teamet - Diagnostisk Center, Hospitalsenh...

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Midtjylland

Brænder du for palliation, og har du erfaring indenfor det palliative felt, så er du måske vores nye palliationssygeplejerske. Vi har en stilling ledig fra 1. august 2021 i Klinik for Lindrende Behandling, Diagnostisk Center, Hospitalsenhed Midt.
Stillingen er på 37 timer pr. uge.

Klinik for Lindrende Behandling (KLB) hører under Diagnostisk Center og består af 2 teams. Det ene team har kontor på Regionshospitalet Silkeborg, og det andet team har hovedkontor på Regionshospitalet Viborg, med satellitkontor på Regionshospitalet Skive.

De patienter der tilknyttes KLB er diagnosticeret med alvorlig sygdom og har komplekse problemstillinger af fysisk, psykisk, social og/eller åndelig karakter.

Dine opgaver:
  • selvstændig eller i samarbejde med læge varetage telefonkonsultationer/hjemmebesøg/ambulant konsultation/ tilsyn på sengeafsnit m.m.
  • rådgivning og støtte til patienter, pårørende og efterladte
  • samarbejde og sparring med kolleger om fælles patienter
  • rådgivning/konsulentfunktion/supervision til kolleger og samarbejdspartnere ift. den palliative patient
  • deltage i og bidrage til tværfaglige konferencer
  • have viden om øvrige tilbud i f.eks. kommunen til patienter og pårørende
  • undervise kolleger og samarbejdspartnere
  • deltage aktivt i diverse arbejdsgrupper, projekter, prøvehandlinger og i implementeringen af disse
  • sammen med dine sygeplejerskekolleger være ansvarlige for at planlægge og afholde netværksmøder for nøglepersoner m.m.
  • indgå i de regionale netværksgrupper

Opgavebeskrivelse på stillingen kan du se her (KLB) Opgavebeskrivelse for sygeplejersker

Dine kvalifikationer
Som palliationssygeplejerske i Klinik for Lindrende Behandling skal du besidde kompetencer indenfor palliation og gerne på C-niveau.
Med udgangspunkt i de 7 roller beskrevet i DMCG-PAL`s anbefalinger indebærer det blandt andet:

Professionel
Har indsigt i SST`s anbefalinger for den palliative indsats, og kan udøve faget udfra disse anbefalinger

Kan rumme patienten og de pårørendes forestillinger om døden, og understøtter processen ift. situationen

Har overblik over arbejdsopgaverne og kan prioritere i opgaverne.

Klinisk sygeplejerske på specialiseret palliativt niveau
Kan yde grundlæggende palliativ sygepleje på et højt avanceret niveau.

Har kundskab om sygdomsudvikling og bidrager til et sygdomsforløb med god symptomlindring, iværksat ved målrettet og forebyggende indsats over for såvel patienter, pårørende og efterladte.

Kommunikator
Har personlige kompetencer og mod til at samtale og håndtere komplekse og konfliktfyldte situationer, herunder selvstændigt initiere samtale om sociale, eksistentielle, åndelige og religiøse aspekter.

Samarbejder
Har tværfagligt blik, forståelse og kundskaber og deltager målrettet i det tværfaglige samarbejde, de faglige diskussioner og sundhedsfaglig supervision.

Tager lederskab og indgår i gruppedynamiske processer.

Leder og koordinator
Kan koordinere den palliative indsats i samarbejde med andre aktører i netværket på en sådan måde, at patient og pårørende oplever tryghed og kontinuitet.

Kan håndtere etiske problemstillinger i koordineringen af det palliative forløb.

Sundhedsfremmer
Støtter patienten og de pårørende til oplevelse af livskvalitet og mestring, samt bearbejdning af sorg og krise.

Formidler og udvikler
Faciliterer læring hos patient, pårørende og relevante samarbejdspartnere

Kontinuerlig faglig og personlig udvikling

Endvidere forventer vi:
  • meget høj grad af selvstændighed i udførelsen og planlægningen af dit arbejde, samtidig med at du på en respektfuld måde, er god til at samarbejde både mono- og tværfagligt samt tværsektorielt.
  • En kollega der engagerer sig i teamsamarbejdet, og bidrager positivt til både opgaverne og arbejdsmiljø, samt ser sig selv ind i klinikken som helhed.

Vi kan tilbyde dig:
  • at medvirke til at skabe og udvikle gode fleksible patientforløb i livets sidste faser
  • at medvirke i en kontinuerlig udvikling af Klinik for Lindrende Behandling, hvor ambitionsniveauet er højt
  • at indgå i et spændende og godt tværfagligt fællesskab i KLB med dedikerede og engagerede kolleger
  • medvirke til at fremme synligheden af det palliative fagområde på såvel sygehuse som i primærsektor
  • at varetage og udvikle en undervisningsmæssig funktion indenfor palliation både overfor primær og sekundær sektor
  • tværfaglig supervision
  • høj grad af selvstændighed i det daglige arbejde
  • under hensyntagen til opgaverne, kolleger, samarbejdspartnere, høj grad af indflydelse på egen arbejdsplanlægning

Arbejdstid
Dagtid på hverdage kl. 7.30-15.00

Om Klinik for Lindrende Behandling
KLB ved Hospitalsenheden Midt, hører under Diagnostisk Center.
KLB varetager den specialiserede palliative behandling i Hospitalsenhed Midts optageområde.

Klinikken består af to teams. Det ene team har kontor på Regionshospitalet Silkeborg, og varetager specialiseret palliativ behandling for patienter bosiddende i Silkeborg kommune, og det andet team har hovedkontor på Regionshospitalet Viborg, med satellitkontor på Regionshospitalet Skive, og varetager specialiseret palliativ behandling for patienter bosiddende i Viborg og Skive kommuner. Ved høj belastning i det ene team, hjælper man til fra det andet team. Fleksibilitet er et nøgleord.
Den daglig ledelse af klinikken varetages af den fagligt ansvarlige overlæge og afdelingssygeplejersken.

Udover sygeplejersker og læger er der i KLB også tilknyttet fysioterapeuter, socialrådgiver, sekretærer og præster.

Klinik for Lindrende Behandling er en del af det palliative netværk i Region Midtjylland, og vi samarbejder med de øvrige enheder for lindrende behandling og hospices.
Herunder er vi, via den fagligt ansvarlige overlæge og afdelingssygeplejersken, repræsenteret i Palliativt Råd.

Om Hospitalsenhed Midt
Hospitalsenhed Midt omfatter Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Silkeborg, Regionshospitalet Hammel Neurocenter og Regionshospitalet Skive og har ca. 4.350 ansatte samt et budget på ca. 2,5 mia. kr. årligt.

De fire regionshospitaler danner tilsammen en hospitalsenhed, der har en stærk faglig profil og er i kraft af specialernes kompleksitet og bredde en af de bredest specialiserede hospitalsenheder i Jylland.

Se nærmere om Hospitalsenhed Midt på www.hospitalsenhedmidt.dk

Ansættelsesforhold
Du vil være ansat i Diagnostisk Center med Klinik for Lindrende Behandlings kontor i Viborg som staminstitution, og med lejlighedsvis tjeneste på Klinik for Lindrende Behandlings kontor på Regionshospitalet Skive 1-2 dage pr. uge afhængigt af behovet.

Endvidere lejlighedsvis tjeneste på Klinik for Lindrende Behandlings kontor på Regionshospitalet Silkeborg ved behov.

Kørekort til bil er en forudsætning for ansættelse, og man skal som ansat i Klinik for Lindrende Behandling påregne, at anvende egen bil i forbindelse med den udekørende funktion.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til:
  • Afdelingssygeplejerske Heidi Møller på tlf. 2045 2698

Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende autorisationsID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest den 20. juni 2021.

Ansættelsessamtaler forventes at finde sted uge 25.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sygeplejerske", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Midtjylland

Jobbet er oprettet på vores service den 4.6.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sygeplejerske
  • Midtjylland
  • Søndag den 20. juni 2021

Lignende jobs

  • Vikarstilling: Sundhedsfaglige vikarer søges til v...

    Vil du selv bestemme, hvornår og hvor meget? [xxxxx] er fortsat leverandør i følgende kommuner fra den 1. september 2023. Mariagerfjord Rebild Skive Viborg Favrskov Skanderborg Norddjurs..
    • Sygeplejerske
    • Midtjylland
    Få mere info
  • Sygeplejerske i Herning

    Har du lyst til at blive en del af et stærkt tværfagligt team, hvor der er stor fokus på høj faglighed, patient-/pårørendesamarbejdet og et godt arbejdsmiljø? Vil du gerne have mulighed for tæt spa..
    • Sygeplejerske
    • Herning
    Få mere info
  • Sygeplejerske i Herning

    Sygeplejerske til Engholmcentret i Sdr. Felding til ansættelse 1. februar 2025 eller 1. marts 2025 eller efter aftaleMulighed for fuldtidsstilling, og stillingen er fortrinsvis dagvagt. Enkelte a..
    • Sygeplejerske
    • Herning
    Få mere info
  • Sygeplejerske til Opvågningen på [xxxxx]

    Drømmer du om at blive del en af et afsnit hvor patienterne er først – medarbejderen altid? Arbejdsopgaverne er primært postoperativ pleje, behandling og observation af patienter med smerter og k..
    • Sygeplejerske
    • Midtjylland
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som sygeplejersker i Midtjylland

Herunder ser du udviklingen i udbudte sygeplejerske i Midtjylland over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sygeplejersker i Midtjylland.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sygeplejersker i Midtjylland over tid

Dato Alle jobs som sygeplejersker
25. december 2024 65
24. december 2024 65
23. december 2024 62
22. december 2024 60
21. december 2024 60
20. december 2024 57
19. december 2024 54
18. december 2024 49
17. december 2024 52
16. december 2024 52
15. december 2024 54
14. december 2024 54
13. december 2024 55
12. december 2024 53
11. december 2024 50
10. december 2024 52
9. december 2024 53
8. december 2024 52
7. december 2024 53
6. december 2024 52
5. december 2024 51
4. december 2024 51
3. december 2024 44
2. december 2024 39
1. december 2024 40
30. november 2024 40
29. november 2024 40
28. november 2024 42
27. november 2024 40
26. november 2024 45
25. november 2024 46