Sygeplejerske til Dialyseafsnittet, Medicinsk Diagnostisk Center, [xxxxx]

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Midtjylland

Vil du være en del af et afsnit med fokus på faglighed, relationel sygepleje og fællesskab? Vil du gøre en vigtig forskel for den kronisk syge patient med kompleks sygdomshistorie – så se her.

Vores mangeårige kollega går på efterløn, og vi søger derfor 1 sygeplejerske til fast stilling på Dialysen, Medicinsk Diagnostisk Center, [xxxxx]. Stillingen er på 37 timer med start d. 01.03.25, eller efter aftale.

Vores patienter
Vores patientgruppe er voksne patienter med dialysekrævende nyresvigt, som er præget af comorbiditet, hvorfor sygeplejen inkluderer flere forskellige komplekse sygdomsområder. I afsnittet har vi 20 center-hæmodialysepladser, og har 7 hjemme-hæmodialyse patienter, som vi også assisterer.

Gode kollegaer og tværfaglig sparring
Som sygeplejerske på Dialysen bliver du en del af gruppen på 26 sygeplejersker. Herudover er der tilknyttet 4 sygeplejersker til Klinik for Nyresygdomme, et team på 3 sekretærer, og speciallæger i nefrologi. Dialyse og Klinik for Nyresygdomme er fysisk placeret sammen, hvilket giver en unik synergi i samarbejdet omkring vores fælles patientgruppe.

Vi er en personalegruppe bestående af både nyere uddannede og erfarne sygeplejersker, og vi er bredt repræsenteret i forhold til alder, personligheder og erfaring. Vi trives i en hverdag, hvor vi hver især, ud fra vores særlige interesser, personlighed og erfaring, bidrager med mange indfaldsvinkler på de daglige udfordringer. Gode relationer vægtes højt kollegaer imellem.

Fokus på sygeplejen
Vi har hele tiden fokus på at udvikle sygeplejen i afsnittet. Dette betyder, at vi prioriterer supervisionsgruppe til nyere ansatte, refleksionsgruppe, samt arbejder struktureret med Fundamentals of Care som strategi og forståelse for vores sygepleje i afsnittet.

Grundig introduktion og faglig udvikling
Vi prioriterer et trygt arbejdsmiljø, og vi hjælper dig med at komme godt ind i specialet med en grundig oplæring. Du vil få tilknyttet 2 mentorer, der sammen med dig tilrettelægger dit oplæringsforløb igennem 8 ugers sidemandsoplæring. I 8 uger vil du fungere som en ekstra kollega, så du har tid og rum til at fordybe dig i den specialespecifikke sygepleje og dine fremtidige arbejdsopgaver. For os er det vigtigt, at du føler, at du udvikler dig fagligt. Efter dit oplæringsforløb vil vi derfor fortsat have fokus på, at du bliver ved med at trives og udvikle dig i dine arbejdsopgaver, og du kommer ikke til at stå alene med udfordringer og bekymringer.

Er det dig, vi søger?
Vi ønsker og søger en kollega, der:

  • har fokus på sin sygeplejefaglige identitet og lyst til at udvikle denne
  • gerne erfaring med hæmodialyse eller nefrologi, men ikke et krav
  • har en positiv og anerkendende tilgang til sine medmennesker
  • vægter og bidrager til et godt arbejdsmiljø
  • har lyst til at kombinere teknik og sygepleje
  • bidrager aktivt til den daglige opgaveløsning og udfordringer
  • er mødestabil, har et godt humør og trives i en hverdag, hvor opgaver og udfordringer varierer

Fleksibel arbejdstilrettelæggelse med plads til familie og fritid
Vores arbejdsplanlægning tager udgangspunkt i dine ønsker fra "MinPlan". Vi oplever, at dette bidrager til størst mulig fleksibilitet for den enkelte. Du vil derfor have mulighed for selv at lægge dine vagtønsker ind, så det passer bedst muligt med dine prioriteter.
Vi arbejder i dagvagter fra kl. 07.00-14.30 og aftenvagter fra kl. 14.00-21.30 på hverdage.
I weekenden er arbejdstiden dagvagt fra kl. 07.00-14.30.
Du skal forvente at arbejde 6-8 aftenvagter og 2 weekender på 6 uger.
Efter et års ansættelse forventes du at tage del i tilkaldevagter.

Ansættelsen sker ved [xxxxx], læs mere om den samlede hospitalsenhed her [xxxxx] - Regionshospitalerne i Viborg, Silkeborg, Hammel og Skive
Interesserede ansøgere, uanset alder, køn, religion og etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på fuld tid med weekendvagter hver 3. weekend og start d. 01.03.25 eller efter aftale. Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
Med henvisning til lov om børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved [xxxxx], Medicinsk Diagnostisk Center

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til oversygeplejerske Mette Kirkegaard på tlf. [xxxxx] .

Dato for samtaler
Vi forventer at afholde samtaler den 21. januar 2025

Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende autorisations ID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest den 15. januar 2025.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sygeplejerske", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Midtjylland

Jobbet er oprettet på vores service den 19.12.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sygeplejerske
  • Midtjylland

Lignende jobs

  • Sygeplejerske i Herning

    Hjemmeplejen Vest, som kører ud fra Vestergade i Herning by søger afløsere til dækning af dagvagter i weekender/helligdage og ferie.Dine primære opgaver vil være personlig og praktisk hjælp hos..
    • Sygeplejerske
    • Herning
    Få mere info
  • Sygeplejerske i Herning

    Rosenholm søger to energiske, nærværende og dygtige sygeplejersker, hvor de sundhedsfaglige indsatser er i fokus. Stillingerne er til afdeling Åbo og Baunebo Nord, det er faste stillinger på 32-37 .
    • Sygeplejerske
    • Herning
    Få mere info
  • Sygeplejerske i Herning

    Er du sygeplejerske og MEGA optaget af, at kvalitetssikre den sundhedsfaglige indsats – så har vi en ny stilling til dig!Rosenholm søger sygeplejerske til fast stilling.Vi søger en energisk, .
    • Sygeplejerske
    • Herning
    Få mere info
  • SSA'ere til Hjemmeplejen Salling

    Sygeplejerske søges til organisation/virksomhed i 7800 Skive
    • Sygeplejerske
    • Skive
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som sygeplejersker i Midtjylland

Herunder ser du udviklingen i udbudte sygeplejerske i Midtjylland over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sygeplejersker i Midtjylland.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sygeplejersker i Midtjylland over tid

Dato Alle jobs som sygeplejersker
1. februar 2025 56
31. januar 2025 53
30. januar 2025 52
29. januar 2025 50
28. januar 2025 47
27. januar 2025 46
26. januar 2025 49
25. januar 2025 49
24. januar 2025 54
23. januar 2025 55
22. januar 2025 58
21. januar 2025 56
20. januar 2025 54
19. januar 2025 59
18. januar 2025 59
17. januar 2025 59
16. januar 2025 60
15. januar 2025 56
14. januar 2025 55
13. januar 2025 59
12. januar 2025 65
11. januar 2025 65
10. januar 2025 64
9. januar 2025 63
8. januar 2025 63
7. januar 2025 63
6. januar 2025 63
5. januar 2025 67
4. januar 2025 67
3. januar 2025 65
2. januar 2025 65