Sygeplejerske med lungemedicinsk erfaring søges til Klinik for Lungesygdomme Viborg/Skive

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Midtjylland

Har du lyst til at hjælpe patienter med lungesygdomme og være med til at sikre gode patientforløb? Har du en stærk faglig profil? Kan du se dig selv bruge din faglighed, dine pædagogiske evner og sans for samarbejde til gavn for patienten i det ambulante forløb? Så leder vi netop nu efter en sygeplejerske til en fast stilling på fuld tid ved Klinik for Lungesygdomme Viborg-Skive den 1. juni 2025 eller efter aftale.

Et job med mange gode kolleger
Som ny kollega vil du blive modtaget af en flok dygtige, engagerede og loyale kolleger, som står klar til at hjælpe dig godt i gang. Du vil opleve, at vi er ambitiøse med vores fag og gerne bidrager til at udvikle specialet og komme med forslag til nye og bedre måder at løse opgaverne på. Vi er vant til at arbejde tæt sammen med hinanden og med kolleger fra andre fag og dele af hospitalet – fordi vi tror på, at vi sammen kan skabe den bedste behandling til vores patienter. Samtidig lægger vi stor vægt på at hjælpe hinanden med de daglige opgaver og støtte hinanden, når der er brug for det.

Derfor vil vi naturligvis gøre os umage for at hjælpe dig godt i gang med jobbet – uanset om du kommer med mange eller få års erfaring. Vi tilbyder et oplæringsforløb, som passer til netop dine kompetencer, og du bliver tilknyttet en mentor, som står til rådighed med sparring om både konkrete opgaver og rollen som sygeplejerske.

Du vil som ny kollega blive en del af et stærkt hold, hvor vi arbejder tæt sammen med vores engagerede tværfaglige teams bestående af sekretærer, speciallæger og læger i hoveduddannelse til lungemedicin om blandt andet undervisning og udvikling af patientforløb. På den måde er vi med til at spille hinanden bedre og løbende justere vores tilbud til patienterne.

Vi søger en sygeplejerske

  • Med en stærk sygeplejefaglig profil.
  • Der har øje for patient og pårørende.
  • Der har gode relationelle og kommunikative kompetencer, og som prioriterer det gode arbejdsmiljø.
  • Det vil være en fordel, hvis du allerede har erfaring med det lungemedicinske speciale, samt evt. har erfaring med ambulante patientforløb.

Klinik med alsidige opgaver
I Klinik for lungesygdomme vil du være med til at modtage patienter til udredning og behandling af lungesygdomme som lungekræft, astma, allergi, bronkiektasi og tuberkulose samt de mere specielle lungesygdomme. Som sygeplejerske vil dine opgaver blandt andet være at vejlede patienterne, gennemføre forskellige lungefunktionsundersøgelser eller tage imod dagklinikpatienter til eksempelvis lungebiopsi eller hurtig opfølgning efter indlæggelse.

I klinikken arbejder vi meget selvstændig, og efter grundig oplæring vil der også være mulighed for at varetage selvstændige sygeplejekonsultationer som f.eks. astmakontrol, hyposensibilisering og penicillinprovokationer. Ved siden af de daglige opgaver prioriterer vi at deltage i udviklingsprojekter, så vi kan skabe nye effektive og veltilrettelagte patientforløb.

Klinik for lungesygdomme har funktioner på flere matrikler, henholdsvis Viborg, Skive og Silkeborg. Stillingen her er ved Klinik for lungesygdomme Viborg/Skive, hvilket vil sige at din arbejdstid i klinikken vil være fordelt mellem de to matrikler. Klinik for lungesygdomme er sammen med Sengeafsnittet Medicinsk Afsnit 2 i Viborg en del af Medicinsk Diagnostisk Center, og som ansat sygeplejerske i klinikken, skal man påregne vagt på Medicinsk sengeafsnit 2 i Viborg fast hver 4. weekend (fredag til søndag, samt ekstra dagvagter i forbindelse med sommerferier, højtider samt efter behov).

Medicinsk Afsnit 2 holder til på øverste etage af [xxxxx] og har plads til 28 patienter. Her tager vi imod patienter med medicinske sygdomme, og vi er specialiseret i udredning, pleje og behandling af patienter med lungesygdomme og infektionssygdomme. I sengeafsnittet vil du sammen med dine kolleger - og efter oplæring - blandt andet være med til at tage hånd om respiratorisk akut dårlige lungepatienter, som kan have brug for eksempelvis NIV (Non-Invasiv-Ventilation) og high-flow iltbehandling.

Infektionssygdomme indbefatter bl.a. udredning af tropesygdomme, hepatitis, samt patienter inficeret med særlige bakterier og virussygdomme. Samtidig har vi på sengeafsnittet fokus på pleje af kronisk syge og alvorligt syge patienter, ligesom vi gør vores bedste for at hjælpe døende patienter bedst muligt gennem deres sidste tid.

Vi prioriterer vagtsamarbejdet mellem klinik og sengeafsnit højt blandt andet på grund af de fælles patientforløb, men også begrundet i deling af ressourcerne i en tid, hvor sygeplejerske-kompetencerne skal benyttes optimalt.

Ansættelsen sker ved [xxxxx], læs mere om den samlede hospitalsenhed her [xxxxx]
Interesserede ansøgere, uanset alder, køn, religion og etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
Med henvisning til lov om børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved [xxxxx]; Medicinsk Diagnostisk Center.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Oversygeplejerske Anni Bastrup Rasmussen på tlf. +[xxxxx].

Dato for samtaler
Samtaler forventes afholdt i uge 16.

Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende autorisations ID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest den 11. april 2025.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sygeplejerske", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Midtjylland

Jobbet er oprettet på vores service den 21.3.2025, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • 02.04.2025
  • Sygeplejerske
  • Midtjylland

Lignende jobs

  • Vikarstilling: Sundhedsfaglige vikarer søges til v...

    Vil du selv bestemme, hvornår og hvor meget? [xxxxx] er fortsat leverandør i følgende kommuner fra den 1. september 2023. Mariagerfjord Rebild Skive Viborg Favrskov Skanderborg Norddjurs..
    • Sygeplejerske
    • Midtjylland
    Få mere info
  • Sygeplejerske til Hjemmeplejen Salling

    Sygeplejerske søges til organisation/virksomhed i 7800 Skive
    • Sygeplejerske
    • Skive
    Få mere info
  • Sygeplejerske i Herning

    Brænder du for at arbejde i spændingsfeltet mellem den komplekse, akutte og rehabiliterende sygepleje i gode fysiske rammer sammen med dygtige og engagerede kolleger? Så har vi det bedste job til d..
    • Sygeplejerske
    • Herning
    Få mere info
  • Sygeplejerske i Herning

    Vil du være med til at løfte fagligheden og fællesskabet?En af Lindegårdens sygeplejersker har valgt at søge nye udfordringer, derfor søger syv sygeplejersker og en stor flok engagerede kollege..
    • Sygeplejerske
    • Herning
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som sygeplejersker i Midtjylland

Herunder ser du udviklingen i udbudte sygeplejerske i Midtjylland over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sygeplejersker i Midtjylland.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte jobs som sygeplejersker i Midtjylland over tid

Dato Alle jobs som sygeplejersker
17. april 2025 64
16. april 2025 64
15. april 2025 64
14. april 2025 66
13. april 2025 67
12. april 2025 67
11. april 2025 63
10. april 2025 62
9. april 2025 62
8. april 2025 59
7. april 2025 60
6. april 2025 62
5. april 2025 62
4. april 2025 60
3. april 2025 58
2. april 2025 54
1. april 2025 51
31. marts 2025 50
30. marts 2025 48
29. marts 2025 48
28. marts 2025 47
27. marts 2025 41
26. marts 2025 43
25. marts 2025 50
24. marts 2025 47
23. marts 2025 62
22. marts 2025 64
21. marts 2025 61
20. marts 2025 56
19. marts 2025 66
18. marts 2025 67