Anæstesisygeplejerske søges til Anæstesi OK, Aalborg Universietshospital

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Nordjylland

Drømmer du om et job, hvor ikke to dage er ens, et job i en uforudsigelig og travl hverdag med masser af ansvar, så læs videre.

Vi lover dig et arbejde blandt dygtige kolleger i et lærerigt og dynamisk miljø, hvor fagligheden og fokus på det gode patientforløb er højt prioriteret - et sted med høj arbejdsglæde og et godt sammenhold, hvor der altid er plads til humor og smil, uanset hvor travlt vi har.

Gør en forskel hos os
Som anæstesisygeplejerske hos os er din kerneopgave at bedøve planlagte og akutte patienter. Du bliver lynhurtigt dygtig til at vurdere, analysere og træffe de rigtige beslutninger sammen med et bredt hold af dygtige kollegaer, der hver dag gør en forskel for vores patienter. Du er ansat under Anæstesi Aalborg, hvor dit primære ansættelsessted er Anæstesi OK .

Vi tilbyder:
Du får en udfordrende hverdag med masser af ansvar, ligesom du får mulighed for at arbejde indenfor flere specialer, og ligeledes være en del af de akutte anæstesiopgaver på hele hospitalet - i skiftende vagter inkl. weekendvagter. Herudover tilbyder vi:
  • Dygtige, positive og engagerede kolleger, der ønsker at udvikle sig selv og anæstesisygeplejen.
  • En personalegruppe der arbejder for at skabe et godt arbejdsmiljø.
  • Vi arbejder med ”Min Tid”, hvor der er mulighed for at indgive ønsker til vagtplanen.


Du kommer i gode hænder fra 1 dag, da du i hele din introduktionsperiode bliver tilknyttet erfarne kolleger, som klæder dig godt på til at kunne varetage dine opgaver. Herudover kan du deltage i relevante kurser, fx præhospitalskurser, kurser i Færdighedslaboratoriet Aalborg Universitetshospital (Nord Sim) og kurser indenfor FSAIO (nationalt og internationalt).

Om dig
Du bidrager til et positivt og respektfuldt samarbejdsmiljø sammen med dine kolleger i en travl hverdag med en stor tværfaglig kompleksitet. Du er kendt for din evne til at kommunikere klart og anerkendende, også når det i situationen bliver kompleks og kræver handling her-og-nu. Herudover har du:
  • en specialuddannelse i anæstesi.
  • en evne til at gå i dialog med både patienter og kollegaer, og bidrager til et godt arbejdsmiljø i en omskiftelig hverdag.
  • en positiv tilgang til forandringsprocesser, for dem har vi nemlig en del af, både når hverdagens opgave flow skal tunes, og vi kigger også mod en flytning til nye rammer, når vi inden længe tager det nye universitetshospital i øst i brug.
  • Er fleksibel, konstruktiv og god til at bevare overblikket/skabe struktur for dig selv og dine kollegaer.


Om os
Vi er to specialer samlet i et ortopæd- og neurokirurgisk anæstesiafsnit. På neurokirurgisk anæstesiafsnit yder vi anæstesi til: intracraniel- samt klassisk neurokirurgisk columnakirurgi og smerteelektroder. På ortopædkirurgisk anæstesiafsnit yder vi anæstesi til både børn og voksne i alle ortopædkirurgiens subspecialer med alt fra større rygkirurgi til sammedagskirurgi.

Derudover varetager vi:
  • akutfunktion i forhold til hjertestop / dårlige patienter såvel i sengeafdelingerne som i skadestuen,
  • assistance ved modtagelse af traumepatienter,
  • varetagelse af patienttransporter i og udenfor Regionen.
  • Ligeledes er vi en del af det præhospitale beredskab.
  • interventionsradiologi,assistance til MR- og CT-scanninger

Sammenlagt er vi i drift på 10 operationsstuer dagligt. Vi er normeret til 43 fuldtidsansatte anæstesisygeplejersker, heraf en afsnitsledende sygeplejerske samt to koordinerende anæstesisygeplejersker og vi har 6 kursister i uddannelsesstillinger. Afdelingen er uddannelsessted for sygeplejersker under uddannelse til anæstesisygeplejerske, anæstesilæger i hoveduddannelse, Falcks ambulancebehandlere og paramedicinere samt forsvarets medic elever.

Vil du videre mere?
Er du blevet nysgerrig og vil vide mere om jobbet, så kan du kontakte afsnitsledende sygeplejerske Bente Thomsen på tlf. 97 66 16 21 eller mail [email protected]
Ligeledes vil vi gerne tilbyde en ”studiedag” på afsnittet, så du kan få et indblik i vores hverdag.

Det praktiske
Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst mellem Regionen og DSR. Stillingen er på fuldtid, og du har medindflydelse på, at din vagtplan kan tilpasses dine
behov.

Der er ansøgningsfrist den 22. marts 2021. Der er opstart i jobbet den 1. maj, eller efter nærmere aftale. Vi afholder samtale den 30. marts 2021.

Dit primære ansættelsessted er i OK Anæstesi, med ansættelse under Anæstesi Aalborg.

Om Region Nordjylland
Region Nordjylland leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er ca. 15.000 medarbejdere om opgaven, heraf 90 % inden for sundhed. Vi vil skabe et godt liv for alle nordjyske borgere og et sammenhængende Nordjylland. Vi gør digital kontakt med sundhedsvæsnet til et nemt og naturligt valg for nordjyderne. Læs mere om regionen på .


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sygeplejerske", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Nordjylland

Jobbet er oprettet på vores service den 2.3.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sygeplejerske
  • Nordjylland
  • Mandag den 22. marts 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sygeplejersker i Nordjylland

Herunder ser du udviklingen i udbudte sygeplejerske i Nordjylland over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sygeplejersker i Nordjylland.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sygeplejersker i Nordjylland over tid

Dato Alle jobs som sygeplejersker
27. november 2024 29
26. november 2024 28
25. november 2024 29
24. november 2024 32
23. november 2024 31
22. november 2024 30
21. november 2024 34
20. november 2024 34
19. november 2024 30
18. november 2024 29
17. november 2024 32
16. november 2024 34
15. november 2024 35
14. november 2024 35
13. november 2024 34
12. november 2024 35
11. november 2024 34
10. november 2024 38
9. november 2024 37
8. november 2024 37
7. november 2024 34
6. november 2024 35
5. november 2024 34
4. november 2024 33
3. november 2024 33
2. november 2024 33
1. november 2024 32
31. oktober 2024 36
30. oktober 2024 38
29. oktober 2024 41
28. oktober 2024 38