Sygeplejerske til Afsnit P40, Psykiatrisk Afdeling Odense

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Odense C

SE HER ….psykiatrisk afsnit P40 Ø/V søger 1 ny fast sygeplejerskekollega.

Vi søger pr. 1/3-2024 (eller efter aftale) en ny fast sygeplejerskekollega på 37 timer. Stillingen er i blandede vagter med mulighed for indflydelse på vagtplan. Weekendarbejde ca. hver anden weekend - mulighed for 3 weekender på 8 uger. Vi har ønskeplan og vi arbejder målrettet med at se på muligheden for udtynding af weekendvagter.

Om os:

P40 Ø/V (P40) er 2 integrerede afsnit med 7 åbne pladser og 4 lukkede pladser i hvert afsnit. Den 1/5 2019 blev de 4 lukkede pladser på P40 V omdannet til 4 intensive pladser, hvor plejen er særlig intensiv på både læge-, sygeplejerske- og terapeutsiden. Dette giver mulighed for en særlig indsats for de 4 mest forpinte patienter i afdelingen, med hvilket vi har haft en særdeles stor succes.

P40 har akut modtagefunktion og modtager patienter inden for alle diagnoseområder i alderen 18 – 100 år.

Afsnit P40 er præget af stor aktivitet, høj faglighed og tværfaglighed, en dynamisk hverdag karakteriseret ved spændende og faglige udfordringer. Vi er snart 47 dejlige engagerede og humoristiske kollegaer (bonusinfo: 25 procent er mænd). Vi har alle stor interesse for de psykisk sårbare patienter, og teamwork samt sikkerhed er altid i højsæde.

Afsnit P40 bemandes af 1 personalegruppe med 1 oversygeplejerske, 1 stedfortræder og 1 overlæge. Personalegruppen er tværfagligt sammensat og består, ud over vores læger, af social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, 1 pædagog, 4 ergoterapeuter, 1 peer medarbejder, 1 socialrådgiver samt 1 psykolog.

Afsnittet har desuden et stort flow af uddannelsessøgende.

P40 har særligt fokus på nedbringelse af tvang og arbejder målrettet med bl.a. beroligende metoder og meningsfulde aktiviteter i hverdagen.

Vi kan tilbyde:

  • Et givende job, hvor ingen dage er ens
  • Fantastiske kollegaer med højt humør og faglighed, hvor tryghed og samarbejde er i fokus
  • Tid til toiletbesøg, mad og drikke (ellers duer helten ikke). PS vi elsker kage
  • Sociale tiltag i fritiden, hvor vi dyrker og styrker det sociale
  • Personalegoder i form af frisk frugt, kaffe- og te-ordning samt massagestol
  • Mentorordning og individuel oplæring og introduktion på afsnittet
  • Fast supervision og mulighed for faglig daglig sparring
  • Gode muligheder for udvikling i form af kurser og videreuddannelse
  • Et godt arbejdsmiljø præget af høj faglighed, dialog og højt humør
  • Deltagelse i årshjul for nyansatte i psykiatrien på Psykiatrisk Afdeling
  • Opsamlingsmøder i slutningen af hver vagt med fokus på, at vi får hjulpet hinanden færdige og får afsluttet vagter på god vis, så vi går hjem med smil på læben, samt at vi kan overdrage tingene på bedste vis til det nye vagthold

Vi ønsker:

  • At du har interesse for at arbejde med de psykisk sårbare
  • At du er uddannet sygeplejerske
  • At du har lyst til at indgå i såvel mono- som tværfagligt samarbejde, som vi vægter højt
  • At du har humor, er omstillingsparat og kan håndtere mange bolde i luften
  • At du kan lide nye udfordringer og forandringer
  • At du på sigt har lyst til at deltage i uddannelse af elever og studerende

Lyder ovenstående, som noget for dig, så send en ansøgning og reserver den 30/1-2024, hvor vi afholder samtaler. Ansøgningen skal være os i hænde senest den 25/1-2024.

Ring gerne og få en snak hvis du har spørgsmål.

Du er meget velkommen til at kontakte oversygeplejerske Stina Crone Dons på tlf.: 24752546 eller stedfortræder Jette Schärfe på tlf.: 99449200 for nærmere information.

Der gøres opmærksom på, at der vil blive indhentet straffeattest.

Psykiatrisk Afdeling Odense er en røgfri matrikel.

Ansatte siger bl.a. om P40:

Et lærerigt job, hvor man lærer at håndtere mange forskellige typer mennesker og situationer”: SSA, ansat i 1 år.

En altid udfordrende og spændende dag med masser af dejligt humør og kollegaer”: sygeplejerske, ansat 31 år.

Der er altid hjælp og sparring af hente, og det er trygt og sikkert at gå på arbejde”: sygeplejerske, ansat i 21 år.

Vi har humor og sammenhold”: ergoterapeut ansat i 3 år.

Der er plads til mangfoldighed”: SSA, ansat i 7 år.

ikke 2 dage er ens”: SSA, ansat i 21 år.

Vi er en stor familie”: serviceassistent, ansat i 35 år.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sygeplejerske", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Odense C.

Jobbet er oprettet på vores service den 3.1.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sygeplejerske
  • Odense C
  • Torsdag den 25. januar 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sygeplejersker i Odense C

Herunder ser du udviklingen i udbudte sygeplejerske i Odense C over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sygeplejersker.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sygeplejersker i Odense C over tid

Dato Alle jobs som sygeplejersker
24. december 2024 28
23. december 2024 29
22. december 2024 26
21. december 2024 26
20. december 2024 27
19. december 2024 22
18. december 2024 21
17. december 2024 22
16. december 2024 23
15. december 2024 26
14. december 2024 27
13. december 2024 29
12. december 2024 29
11. december 2024 29
10. december 2024 28
9. december 2024 29
8. december 2024 29
7. december 2024 28
6. december 2024 28
5. december 2024 26
4. december 2024 26
3. december 2024 24
2. december 2024 22
1. december 2024 21
30. november 2024 21
29. november 2024 20
28. november 2024 15
27. november 2024 14
26. november 2024 10
25. november 2024 12
24. november 2024 14