Har du blod på tanden og ønsker at prøve noget nyt? Søges: 2 sygeplejersker til Hæmato...

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Roskilde

Kære Sygeplejerske

Vil du gå foråret i mødet sammen med os?

Kunne du tænke dig at vide, hvordan en typisk arbejdsdag ser ud hos os i lymfomafsnittet? Og hvad hæmatologi egentlig er for noget? Så kig med herunder hvor Julie fortæller om vores afdeling, tjek vores instagram profil @haematologiskafsnitL og/eller læs videre…

https://regionsjaelland.23video.com/bliv-sygeplejerske-pa-haematologisk

En ganske almindelig dagvagt hos os…

Som sygeplejerske vil en almindelig arbejdsdag hos os begynde med at du vil møde en flok dedikerede, glade og omsorgsfulde kolleger. Det er super vigtigt at gå på arbejde og møde sammenhold og engagement, da det netop er med til at forme resten af dagen, arbejdsmiljøet er derfor noget vi vægter meget højt.

Efter morgenrapporten vil patienterne blive fordelt mellem personalet. Her vil der skelnes til kompetencer, patientens behov, kontinuitet og hvad der giver mening i forhold til dagens program og planlægning. Vi har erfaret at tildelt patientpleje/helhedspleje er en tilfredsstillende og motiverende måde at arbejde på, og det går hånd i hånd med vores intention om, at patienten og de pårørende er i centrum igennem hele forløbet. Den personcentrerede tilgang til patienterne var bl.a. afgørende for at vi i 2018 vandt ”Patienternes pris”. Desuden ved vi også hvor vigtigt det er at arbejde i makkerpar. Ordningen med makkerpar fremmer læring og refleksion, og understøtter den mindre erfarne sygeplejerske i beslutningsprocesser, prioritering og struktur. Både sygeplejersker, sosu-assistenter og sygeplejestuderende fordeles i mindre grupper, hvorfra man planlægger dagens arbejde.

Herefter udføres opgaver som; madservering, personlig pleje, og udlevering af medicin. Vi har, for at frigive flere ressourcer til sygeplejerskerne, optimere patientsikkerheden og øge kvaliteten, ansat farmakonomer som doserer og administrerer medicin i hverdagen. Dette er en stor succes. Kl. ca 8.45 fremlægger læger og sygeplejersker dagens indlagte patienter, patienter på vores elektive program og de patienter der møder til indlæggelse. Herefter er formiddagen og starten på eftermiddagen fyldt op med kliniske procedurer så som; håndtering af CVK/PVK/sonde/KAD anlæggelse, observation af patienter, håndtering af kemoterapi og meget mere. Dette selvfølgelig ledsaget af bl.a. kommunikation med patient, pårørende og primær sektor. Kl. 13 mødes hele plejegruppen til opsamling. Her får senvagten rapport om alle patienter, vi drøfter udfordrende og svære problemstillinger, og/eller andre faglige eller relevante ting. Ligeledes er det også her at vi har fokus på udvikling og de tiltag der aktuelt er i afsnittet. Her fordeles endvidere praktiske arbejdsopgaver såfremt alle ikke har nået det planlagte.

Dette er kun et lille uddrag af en spændende hverdag hvor vi desuden modtager patienter med påvirket immunforsvar, blodforgiftning og andre mere eller mindre akutte tilstande. Vi har et fantastisk tværfagligt samarbejde og har hele tiden fokus på udvikling og forskning. Som en appelsin i turbanen får vi fra foråret 2020 den kendte sygeplejeforsker, Professor Brendan McCormack, i et gæsteprofessorat i hæmatologisk regi. Han skal inspirere os til at få implementeret mere af den personcentrerede sygepleje, hvilket vi ser frem til.

Hvad betyder noget for os?

  • At vi kan tilbyde supervision ved afdelingens psykolog

  • At vi kan tilbyde refleksion ved afdelingens kliniske sygeplejespecialist

  • Afdelingen har i 2017 fået tildelt midler fra Kræftplan IV midler til at facilitere og udvikle på det stigende fokus der er på "Unge og Kræft". Dette til gavn for hele Region Sjælland. Det har fået en enorm succes - tjek det ud på Instagram @mod.kraeft.

  • Et inspirerende og spændende arbejds- og læringsmiljø, med muligheder for personlig og faglig udvikling og uddannelse


  • Et grundigt og tryghedsskabende kompetenceudviklings program med bl.a. Hæmatologisk Kursus l, II og III. Vi lægger især vægt på ugentlige samtaler baseret på individuelle mål og skræddersyede forløb
  • Vi tilbyder kursus i medicinsk kræftbehandling, hvilket primært indebærer administration af kemoterapi. Kurset er et teoretisk E-learningskursus og afdelingen har hertil et praktisk oplæringsprogram
  • Nogle dejlige engagerede kolleger der brænder for hæmatologien, et godt arbejdsmiljø og en synlig ledelse

Hvad ønsker vi os?

  • To nye kolleger, unge som gamle, erfarne eller uerfarne.

  • Kolleger som er nysgerrig og har gå-på mod

  • Kolleger der vægter god humor og godt samarbejde højt.


Synes du ovenstående lyder spændende, har lyst til at sende os en ansøgning eller har du lyst til at kigge forbi til en kop kaffe, så kontakt os! Timeantallet er vi fleksible med, så måske er det noget for dig hvis du ønsker en deltidsstilling? 32/37 timer pr. uge, hver 3 weekend, skiftende vagter, dog fortrinsvis 2 holdskift.

Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål eller har lyst til at komme og besøge os; Afdelingssygeplejerske Tina Scharbau Bøtcher, 47 32 48 20 eller souschef Kristine Tang, 47 32 48 62.

Ansættelsessamtaler holder vi løbende - påregner ansættelse pr. 1.3. .2020 eller efter aftale.

https://www.regionsjaelland.dk/sundhed/geo/roskildesygehus/Afdelinger/haematologi/ambulatorier-og-afsnit/Sider/haematologisk-sengeafsnit.aspx



Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sygeplejerske", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Roskilde.

Jobbet er oprettet på vores service den 28.1.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sygeplejerske
  • Roskilde
  • Fredag den 28. februar 2020

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sygeplejersker i Roskilde

Herunder ser du udviklingen i udbudte sygeplejerske i Roskilde over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sygeplejersker.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sygeplejersker i Roskilde over tid

Dato Alle jobs som sygeplejersker
19. september 2024 18
18. september 2024 18
17. september 2024 17
16. september 2024 20
15. september 2024 20
14. september 2024 20
13. september 2024 20
12. september 2024 20
11. september 2024 21
10. september 2024 20
9. september 2024 20
8. september 2024 21
7. september 2024 21
6. september 2024 20
5. september 2024 19
4. september 2024 17
3. september 2024 15
2. september 2024 14
1. september 2024 14
31. august 2024 14
30. august 2024 13
29. august 2024 11
28. august 2024 11
27. august 2024 11
26. august 2024 12
25. august 2024 13
24. august 2024 13
23. august 2024 14
22. august 2024 15
21. august 2024 15
20. august 2024 14