Specialsygeplejerske med interesse for den faglige udvikling i retspsykiatrien, PC Sct....

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Roskilde

Kunne du tænke dig at arbejde med udvikling og evaluering af sygeplejen i retspsykiatriens komplekse patientforløb? Og er du god til at overføre udviklingstiltag til daglig klinisk praksis? På afsnit R9 leder vi lige nu efter en ny kollega med et højt fagligt niveau, specialuddannelse i psykiatrisk sygepleje og et stort engagement for faglig udvikling af den kliniske praksis i retspsykiatrien.

Dine ansvarsområder og rolle

Som specialsygeplejerske bliver dit omdrejningspunkt den daglige kliniske praksis i afsnittet og den løbende udvikling af den praksisnære sygepleje.

Du bliver plejeforløbsansvarlig og har dermed ansvaret for at sikre, at der er sammenhæng i behandlingsplanerne og overensstemmelse i læge- og sygeplejejournalen. Dertil får du ansvaret for koordinering af samarbejdet med patient og pårørende og dermed ansvaret for at sikre, at patienten er i centrum og kender målene i behandlingsplanen.

Du får en vigtig rolle som sparringspartner for kontaktpersonsteamet og har i den forbindelse et ansvar for at sikre en konstruktiv faglig drøftelse af interventioner og medicinsk behandling. Ligeledes har du ansvaret for det tværfaglige samarbejde om patientforløbene og får dertil til opgave at sikre, at forskellige faglige perspektiver inddrages, så den bedst mulige behandling kan tilbydes den enkelte.

Du vil fungere som rollemodel og faglig ekspert for sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter i afsnittet. Dette med henblik på at øge den sygeplejefaglige kvalitet i praksis. En af dine opgaver bliver derfor også at arbejde med kvalitetsforbedringer i afsnittet samt indtænke nye løsninger og initiativer, der fx kan hjælpe os med at opspore og forebygge patienternes somatiske sygdomme.

Du bliver en del af et team med humor og plads til personlighed

På vores afsnit har vi en stabil og meget erfaren personalegruppe med masser af humør og rummelighed. Vi er gode til at reflektere over vores daglige arbejde, og er altid åbne for at gøre tingene på en ny og smartere måde. Ledelse og medarbejdere arbejder tæt sammen om vores kerneopgave, og ledelsen er ofte med i den daglige pleje.

Udover de faglige redskaber vi anvender, så har omsorg, humor, godt kollegaskab og medmenneskelighed høj prioritet på R9.

Hvorfor skal du søge job hos os?

  • Et miljø med fokus på læring og udvikling. Du bliver en del af et team, hvor faglighed og samarbejde er i fokus og hvor alle bidrager til udviklingen i afsnittet. Vi glæder os derfor til at høre mere om, hvad du har af interesser, ideer og erfaring. Det er vigtigt for os at understøtte et godt læringsmiljø og sikre din trivsel og udvikling. Vi tilbyder derfor ugentlig supervision og lokale faglige oplæg, hvor du også har mulighed for at byde ind med din faglighed.
  • Godt fra start. Vi sørger selvfølgelig for, at du får en god introduktion til afsnittet, patienterne, de daglige rutiner samt mulighederne og udfordringerne ved at arbejde på et lukket retspsykiatrisk afsnit.
  • To dage er ikke ens, men i en rolig atmosfære. I retspsykiatrisk regi får du mulighed for at arbejde indgående med patienterne, da vores patienter i gennemsnit har længere indlæggelse end i den almene psykiatri. Det betyder, at du, i samarbejde med patienten og dit tværfaglige team, har mulighed for at evaluere og tilpasse behandlingen undervejs.

Lidt om R9

Afsnit R9 er et lukket retspsykiatrisk afsnit med plads til 10 patienter, hvis behandlingsforløb kompliceres af, at de både har en sindslidelse og en retslig foranstaltning.

Med afsæt i patientforløbet arbejder vi på at bygge en recovery-orienteret behandlingsindsats op, der forudsætter patientens aktive medvirken til løsning af egne problemer. Dette for at få det bedst mulige behandlingsresultat. Patientforløbet involverer en bred tværfaglig indsats, hvor det monofaglige fundament er suppleret med tværgående kompetencer inden for kognitiv terapi og motiverende interview (MI).

Vi er beliggende i naturskønne omgivelser ved Roskilde Fjord og Boserup Skov, med busforbindelser fra Roskilde station og en cykelafstand på 4 km.

Vores forventninger til dig

Vi har brug for, at du ikke bare er sygeplejerske, men er en kyndig psykiatrisk sygeplejerske. Du kender det psykiatriske speciale godt, og forstår kompleksiteten i de problemer, patienterne har, og som personalet skal støtte dem i at håndtere.

Du har nemt ved at samarbejde med mange forskellige faggrupper, og du har gode formidlingsevner. Du vægter faglighed højt og er god til at se muligheder i den sygeplejefaglige udvikling.

For at blive taget i betragtning til stillingen skal du være autoriseret sygeplejerske med specialuddannelsen i psykiatrisk sygepleje og minimum 3 års klinisk erfaring i psykiatrien.

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er på 37 timer ugentligt. Du ansættes i blandede vagter med weekendvagt i et 4-2 rul med vagter af 8 timers varighed. Ansættelse er efter gældende overenskomst. Tiltrædelse efter aftale.

Der indhentes efter aftale med ansøger altid referencer inden endelig beslutning om ansættelse.

Vi glæder os til at høre fra dig

Synes du at ovenstående lyder interessant, så er vi meget interesseret i at høre om din motivation for at blive en del af vores team.

Søg via link senest den 24. maj 2020. Du bedes uploade CV og andre relevante dokumenter sammen med din ansøgning. Vi forventer at indkalde til samtaler i uge 22.

Har du nogle spørgsmål, eller ønsker du at vide mere om stillingen og afsnittet, er du meget velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske, Kristine Balling tlf. 38642141. Du er også velkommen til at besøge afsnittet efter forudgående aftale.

I Region Hovedstadens Psykiatri ønsker vi et sikkert og sundt arbejdsmiljø, der bidrager til, at alle medarbejdere får de bedste betingelser for at udvikle sig og trives. I den forbindelse tilbyder vi røgfrie arbejdspladser, løbende vedligeholdelsestræning og spændende karriereveje.

Læs og hør mere om dine karrieremuligheder og Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sygeplejerske", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Roskilde.

Jobbet er oprettet på vores service den 6.5.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sygeplejerske
  • Roskilde
  • Søndag den 24. maj 2020

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sygeplejersker i Roskilde

Herunder ser du udviklingen i udbudte sygeplejerske i Roskilde over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sygeplejersker.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sygeplejersker i Roskilde over tid

Dato Alle jobs som sygeplejersker
26. december 2024 38
25. december 2024 38
24. december 2024 38
23. december 2024 39
22. december 2024 39
21. december 2024 40
20. december 2024 41
19. december 2024 40
18. december 2024 39
17. december 2024 39
16. december 2024 36
15. december 2024 36
14. december 2024 35
13. december 2024 35
12. december 2024 37
11. december 2024 39
10. december 2024 39
9. december 2024 36
8. december 2024 34
7. december 2024 34
6. december 2024 35
5. december 2024 33
4. december 2024 23
3. december 2024 32
2. december 2024 31
1. december 2024 35
30. november 2024 35
29. november 2024 31
28. november 2024 30
27. november 2024 30
26. november 2024 32