Klinisk sygeplejespecialist med halv stabsfunktion og halv funktion på et klinisk afsnit på afdeling M

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Roskilde

Har du solid viden om dobbeltdiagnose området og drømmer du om at sætte din faglige viden i spil i takt med at du udvikler kvaliteten og praksis i sygeplejen?

Så har vi en ledig stilling på Psykiatrisk Center Sct. Hans i Roskilde på afdeling M! Her vil din stilling være delt, således at du varetager en halv stilling i stabsfunktion til afdelingsledelsen på afd. M og en halv stilling på et klinisk afsnit på afdeling M.

Kort om afdeling M
Afdeling M er en del af Psykiatrisk Center Sct. Hans, der ligger i smukke omgivelser ned til Roskilde Fjord. I afdelingen for dobbeltdiagnoser behandler vi patienter med en psykisk lidelse og et misbrug. Du kan læse mere om vores arbejde her.

Din hverdag og arbejdsopgaver
Som klinisk sygeplejespecialist på afdeling M fungerer du som faglig ekspert for sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter i klinikken med henblik på udvikling af sygeplejen samt udøvelse af professionel, kundskabs- og forskningsbaseret praksis.

I den forbindelse medvirker du til, i et tæt samarbejde med afdelingsledelsen, afsnitsledelserne og de kliniske sygeplejespecialister i afsnittene og stab, at sikre og udvikle kvaliteten af dokumentationen og evalueringen af den kliniske sygepleje, der udføres på centeret.

Du vil komme til at løse dine opgaver i samarbejde med de kliniske sygeplejespecialister i stabsfunktion, og I vil have mulighed for indbyrdes at aftale opgavefordeling.

En del af dine arbejdsopgaver vil omhandle faglig vejledning af kliniske sygeplejespecialister og medarbejderne i klinikken samt undervisning i bl.a. kognitiv adfærdsterapi, dokumentation i Sundhedsplatformen samt pleje og behandling indenfor dobbeltdiagnose området.

Derudover deltagelse i at planlægge og koordinere nogle af de uddannelser, afdeling M udbyder.

Du kommer til at fungere som faglig ekspert for afsnitsledelserne, afdelingsledelsen og centerledelsen, og du vil skulle opsøge, vurdere og formidle forskningsresultater samt initiere implementering i klinisk praksis.

Hvorfor søge en stilling hos os?
Du bliver en del af en professionel arbejdsplads, som er præget af en uformel omgangstone med gode muligheder for personlig og faglig udvikling samt medansvar og medindflydelse.

Vi arbejder målrettet med kognitiv adfærdsterapi, som også sætter rammen for afsnittets tilgang og gennemsyrer behandlingen og vores metoder til at understøtte og træne forandringsprocesser hos patienterne.

Det er vigtigt for os at understøtte et godt læringsmiljø og sikre, at du kommer godt fra start. Vi tilbyder derfor en skræddersyet introduktion til afsnittet og patientgruppen med udgangspunkt i dine kompetencer og erfaring.

Hvem søger vi?
Vi søger først og fremmest dig, der er autoriseret sygeplejerske med en relevant master- eller kandidatuddannelse. Hertil forventer vi at du har psykiatrisk erfaring og viden om dobbeltdiagnose området, du kan sætte i spil i det daglige arbejde. Vi ser også gerne at:

  • Du er fagligt velfunderet, søger ny viden og holder dig opdateret indenfor den seneste forskning. Du er interesseret i fortsat faglig udvikling og uddannelse.
  • Du interesserer dig for forandringsledelse og implementering
  • Du er en dygtig formidler, lægger vægt på faciliteringen af gode læringsprocesser og har en motiverende og anerkendende tilgang
  • Du er i stand til at arbejde ud fra en tværfaglig og tværsektoriel samarbejdsflade


Løn og ansættelsesvilkår
Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område og aftale for kliniske sygeplejespecialister med kandidatgrad eller mastergrad.

Du er under ansættelsen omfattet af de til enhver tid gældende arbejdstidsregler indgået mellem Regionernes Lønnings- og takstnævn og Dansk Sygeplejeråd.

Er du interesseret?
Har du spørgsmål, eller ønsker du at vide mere om stillingen, timesammensætningen eller afdeling M, er du meget velkommen til at kontakte chefsygeplejerske Susie Petersen på 21 60 45 76 eller via mail: [email protected]

Søg via linket på siden senest den 4. december 2023. Du bedes uploade CV og uddannelsesbevis sammen med din ansøgning.

Vi glæder os til at læse din ansøgning. Vi forventer at afholde samtaler den 7. december 2023.

Læs og hør mere om dine karrieremuligheder og Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sygeplejerske", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Roskilde.

Jobbet er oprettet på vores service den 18.11.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sygeplejerske
  • Roskilde
  • Mandag den 04. december 2023

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sygeplejersker i Roskilde

Herunder ser du udviklingen i udbudte sygeplejerske i Roskilde over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sygeplejersker.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sygeplejersker i Roskilde over tid

Dato Alle jobs som sygeplejersker
8. januar 2025 31
7. januar 2025 30
6. januar 2025 28
5. januar 2025 29
4. januar 2025 30
3. januar 2025 30
2. januar 2025 31
1. januar 2025 34
31. december 2024 36
30. december 2024 36
29. december 2024 36
28. december 2024 36
27. december 2024 38
26. december 2024 38
25. december 2024 38
24. december 2024 38
23. december 2024 39
22. december 2024 39
21. december 2024 40
20. december 2024 41
19. december 2024 40
18. december 2024 39
17. december 2024 39
16. december 2024 36
15. december 2024 36
14. december 2024 35
13. december 2024 35
12. december 2024 37
11. december 2024 39
10. december 2024 39
9. december 2024 36