Kære sygeplejerske - vil du have udfordret dine fordomme om retspsykiatrien?

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Roskilde

Er du klar til at give dig selv og dit arbejdsliv en ny og spændende dimension?
Og er du motiveret for arbejdet med patientforløb, der er lige så individuelle som vi er flest og hvor vi deler succeshistorier med hinanden?

Så er vores arbejdsplads ”Udsigten” på Psykiatrisk Center Sct. Hans i Roskilde, stedet for dig!
Vi søger flere sygeplejersker til vores afsnit på en lukket retspsykiatrisk afdeling.

Velkommen indenfor på Udsigten
Som sygeplejerske hos os får du din daglige gang i ”Udsigten” - et nyt moderne byggeri i flotte omgivelser ved Roskilde fjord, der skaber nye muligheder for rehabiliterende aktiviteter og tid til kerneopgaven. Helt overordnet er formålet med patienternes indlæggelse at forebygge ny kriminalitet gennem en sundhedsfaglig indsats.

Du kan tage et kig indenfor på vores arbejdsplads her og se hvilke rammer du vil komme til at arbejde under. Vores værktøjer er mange, men kan fx være kognitiv miljøterapi, relationsdannelse og den motiverende samtale (MI).

Hvordan vil din hverdag og arbejdsopgaver se ud som sygeplejerske?
Som vores kommende sygeplejerske vil du blive plejeforløbsansvarlig og får det koordinerende ansvar for 3 til 4 patienter. Du bliver en del af et tværfagligt team, der med udgangspunkt i patientforløbet arbejder på at bygge en recovery-orienteret behandlingsindsats op, der forudsætter patientens aktive medvirken til løsning af egne problemer.

Konkret vil en arbejdsdag som sygeplejerske kunne rumme alt fra at støtte patienten i at blive misbrugsfri, arbejde med motivationen for at udvikle sig (1 til 1), hjælpe patienterne med praktiske – og måske uoverskuelige – opgaver til at hjælpe med at sammensætte en hverdag med aktiviteter, der er meningsfulde for den enkelte (fx motion, hobby, træning i sociale relationer).

Hvordan er det at være sygeplejerske hos os?

  • Du får mulighed for at specialisere dig. Vi varetager den retspsykiatriske ekspertfunktion i Region Hovedstaden og modtager patienter, hvor den psykiske lidelse og den retslige foranstaltning er baggrund for komplekse patientforløb og kræver særlig ekspertise.
  • Der er et højt fagligt niveau og god mulighed for løbende kompetenceudvikling og efteruddannelse indenfor retspsykiatri, recovery, kognitiv adfærdsterapi, den motiverende samtale og specialuddannelse i psykiatrisk sygepleje.
  • Der er tid til at være ny, og du får skræddersyet introduktion til retspsykiatrien med fem faglige introduktionsdage, hvor du sammen med andre nye bliver introduceret til retspsykiatri, behandlingsstrategi, vores værktøjer samt meget mere. Hertil bliver du som ny sygeplejerske i psykiatrien tilmeldt kurserne ”Godt på vej i psykiatrien” og konflikthåndtering.
  • Du er aldrig alene! Vi hjælper og sparrer med hinanden. Udover dit team af dygtige kollegaer står den kliniske sygeplejespecialist og assisterende afdelingssygeplejerske klar til at lære fra sig og sikrer, at du får en solid oplæring i den daglige kliniske praksis. Hertil sikrer den ansvarshavende aften- og natsygeplejerske, at der er faglig sparring at hente.

Du kan læse mere om det at være sygeplejerske i retspsykiatrien her.

Hvem er du?
Som vores kommende sygeplejerske er du autoriseret, med sygeplejefagligheden og kerneopgaven i fokus. Vi sørger for at klæde dig godt på til opgaven, men vi ser gerne at du:

  • har lyst til at være en del af et arbejdsfællesskab, hvor der er plads til alle
  • interesserer dig for retspsykiatri og ser mulighederne i det tværfaglige samarbejde om komplekse patientforløb
  • er god til at kommunikere og udviser respekt og nærvær overfor patienterne, dine kolleger og samarbejdspartnere


Hvilke løn- og ansættelsesvilkår ansættes du på?
Du ansættes fortrinsvis i dag- og aftenvagter og vil kunne forvente weekendarbejde hver anden weekend. Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og takstnævn og Dansk Sygeplejeråd. Tiltrædelse ønskes snarest muligt eller efter aftale.

Har vi vakt din interesse?
Vi ved det ikke kun er os, der skal vælge dig, men også dig, der skal vælge os. Derfor er du mere end velkommen til at kontakte Chefsygeplejerske Marianne Friis Lindegaard på 38 64 20 86 eller på [email protected], hvis du er nysgerrig på det at arbejde i retspsykiatrien eller har spørgsmål til stillingen eller afsnittet

Ellers vil vi glæde os til at lære dig bedre at kende – så send os en motiveret ansøgning, dit uddannelsesbevis og et CV via linket snarest muligt. Vi afholder samtaler løbende. Ansøgningsfristen er den 10. december 2023.

Det siges at et billede siger mere end tusind ord. Derfor kan du også tilgå vores Instagramprofil @psykiatrisk.center.scthans for at se, hvordan din arbejdsdag og hverdag mere konkret vil kunne komme til at se ud hos os på ”Udsigten”.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sygeplejerske", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Roskilde.

Jobbet er oprettet på vores service den 28.11.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sygeplejerske
  • Roskilde
  • Søndag den 10. december 2023

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sygeplejersker i Roskilde

Herunder ser du udviklingen i udbudte sygeplejerske i Roskilde over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sygeplejersker.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sygeplejersker i Roskilde over tid

Dato Alle jobs som sygeplejersker
26. november 2024 32
25. november 2024 30
24. november 2024 33
23. november 2024 33
22. november 2024 33
21. november 2024 33
20. november 2024 36
19. november 2024 32
18. november 2024 39
17. november 2024 43
16. november 2024 43
15. november 2024 42
14. november 2024 43
13. november 2024 44
12. november 2024 43
11. november 2024 43
10. november 2024 42
9. november 2024 42
8. november 2024 41
7. november 2024 37
6. november 2024 33
5. november 2024 28
4. november 2024 24
3. november 2024 23
2. november 2024 23
1. november 2024 23
31. oktober 2024 24
30. oktober 2024 24
29. oktober 2024 23
28. oktober 2024 20
27. oktober 2024 21