Afdelingsleder til Bostedet Solsiden

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Sindal

Bostedet Solsiden i Sindal søger afdelingsleder med pædagogisk baggrund
Er du vores nye afdelingsleder til Birkehaven?
Har du erfaring med socialpsykiatri, og har du relationskompetencerne i orden?

Så kig med her:
Bostedet Solsiden er organisatorisk forankret i Området for Socialpsykiatri i Region Nordjylland, som også tæller fire andre socialpsykiatriske tilbud. Bostedet er et højt specialiseret tilbud for mennesker med svær psykisk lidelse, borgere som dagligt har brug for støtte og hjælp til at mestre hverdagen.
Som afdelingsleder får du i fællesskab med 1 tilbudsleder og 2 afdelingsledere ansvaret for den strategiske-, faglige-, personalemæssige- og administrative ledelse og udvikling af hele bostedet. Herunder særligt i Birkehaven, som er en afdeling med 21 medarbejdere og 10 beboere.

Dine kommende medarbejdere vil gerne invitere dig ind i deres arbejde og siger:
”Vi ønsker en afdelingsleder, som er robust og som sammen med os vil skabe det bedste arbejdsmiljø og hjælpe os med at sætte vores kompetencer i spil i en travl hverdag, som kalder på mange forskellige måder at være sammen med mennesker på. Vi arbejder i Birkehaven, fordi vi kan lide den forskellighed, der er blandt vores beboere og vi har derfor også brug for en leder, der kan bevare overblikket og hjælpe os med at sætte vores kreativitet i spil. Vi er meget forskellige og vi vil sætte pris på, at du sammen med os implementerer og arbejder for, at vi har strukturen og rammerne, der gør, at vi kan blive den bedste udgave af os selv.”
Kan du se dig selv i denne organisering, hvor der er højt til loftet, hvor der er stor selvstændighed i opgaveløsningen, hvor vi er medlevende og inddragende samt dedikeret til at udvikle og levere ydelser indenfor det socialpsykiatriske område?

Så må du gerne allerede nu begynde at tænke over, hvad du vil skrive i din ansøgning.
Vi søger nemlig dig, der både vil medvirke til at udvikle og understøtte det bedste arbejdsmiljø for dine medarbejdere og et inkluderende hverdagsmiljø for vores beboere.
Du er en teamplayer og har et særligt blik for implementeringspraksis, så du og sammen med dine lederkollegaer og medarbejdere kan indarbejde områdets meget spændende udviklingsplan.

Om dig
Du har en pædagogisk baggrund, det ønsker vi, fordi du på den måde supplerer vores lederteam med de socialfaglige/pædagogiske kompetencer. Du har et solidt ledelsesmæssigt fundament, som du ønsker at udvikle, og en stærk interesse for faglig- og personalemæssig ledelse, og du formår at skabe følgeskab.

Herudover må du gerne:
  • Have erfaring med socialpsykiatri- og/eller psykiatri.
  • Have kendskab til og erfaring med en recovery- og rehabiliterende tilgang
  • Være god til at skabe struktur, gennemsigtighed, sammenhæng og koordinering i en travl og kompleks hverdag
  • Have blik for og medvirke til at skabe rammerne for et godt arbejdsmiljø.
  • Kunne arbejde systematisk og struktureret med den daglige drift af afdelingen.
  • Være aktivt deltagende og inddragende i egen afdelings udvikling sammen med medarbejdere
  • Evne at opnå følgeskab ved nærledelse, dialog og tydelighed


Om os:
Du bliver leder for medarbejdere med en højt specialiseret faglighed og flerfaglighed samt en borgergruppe, som har mange forskellige behov, herunder også plejebehov. Har du ikke selv den erfaring, så vil du få medarbejdere, som er rigtig dygtige til at skabe relationen og løse opgaven. Du får mulighed for at forankre opgaven i en tværfaglig koordineret indsats og med medarbejdere, der har et stort engagement i forhold til kerneopgaven.
Du bliver en del af et ledelsesteam, hvor du internt har et fællesskab med lederne på Solsiden, men du vil også finde et fællesskab blandt øvrige afdelingsledere i Området. Vi ønsker at bruge vores samlede kompetencer ind i en fælles retning som kontinuerligt har fokus på at sætte de bedste rammer for den samlede drift af Bostedet Solsiden og det samlede område.
Vi er ca. 80 medarbejdere på Solsiden, med en kultur der er kendetegnet ved Indflydelse, Tillid, Ordentlighed og Professionalisme (ITOP-værdierne).

Om Bostedet Solsiden
På Bostedet Solsiden har vi 36 borgere, med svær psykisk lidelse. Vi har borgere indskrevet på §107, 108 og 105. Medarbejderne arbejder i 5 afdelinger og er tværfagligt sammensat. Der er tale om pædagoger, ergoterapeuter, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker og fysioterapeut. Her ud over har vi et administrativt team.
Bostedet Solsiden har stor fokus på at skabe gennemsigtighed og rammer internt, så vi går hen imod en synlig vi-kultur. Vi har i 2022 fokus på stabilitet, forankring og faglig udvikling og har en spændende udviklingsplan.
På Specialsektorens hjemmeside - kan du søge yderligere information og du kan orientere dig om ledelsesgrundlaget i Region Nordjylland samt uddybende dokument om ledelsesansvar i Specialsektoren i Region Nordjylland:

Vil du vide mere
Så kan du kontakte tilbudsleder Gitte Vejby på mobil 29382278, eller mail . Du er velkommen til at komme og se stedet.

Praktisk
Arbejdsstedet er Bostedet Solsiden, Odinsvej 25 samt Teglgårdshaven 15A og 17.
Forhandling og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst. Der er tale om en fuldtidsstilling. Vi indhenter reference samt straffeattest ved ansættelse.

Der er ansøgningsfrist onsdag, den 15. juni. Samtaler afholdes mandag, den 20. juni fra kl. 13.30.
I forbindelse med samtalen vil der være en lille opgave, du skal løse.
Opstart forventes at være medio august, - dette afhænger af sommerferien og aftales i forbindelse med ansættelse.

Om Region Nordjylland
Region Nordjylland leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er ca. 15.000 medarbejdere om opgaven, der med et utal af forskellige fagligheder hver dag arbejder for at skabe værdi for de nordjyske patienter og borgere og et sammenhængende Nordjylland. Hos os kan du både gøre karriere, gøre hver dag vigtig og gøre en forskel. Læs mere om regionen på .


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sygeplejerske", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Sindal.

Jobbet er oprettet på vores service den 23.5.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sygeplejerske
  • Sindal
  • Onsdag den 15. juni 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sygeplejersker i Sindal

Herunder ser du udviklingen i udbudte sygeplejerske i Sindal over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sygeplejersker.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sygeplejersker i Sindal over tid

Dato Alle jobs som sygeplejersker
23. november 2024 0
22. november 2024 0
21. november 2024 0
20. november 2024 0
19. november 2024 0
18. november 2024 0
17. november 2024 0
16. november 2024 0
15. november 2024 0
14. november 2024 0
13. november 2024 0
12. november 2024 0
11. november 2024 0
10. november 2024 0
9. november 2024 0
8. november 2024 0
7. november 2024 0
6. november 2024 0
5. november 2024 0
4. november 2024 0
3. november 2024 0
2. november 2024 0
1. november 2024 0
31. oktober 2024 0
30. oktober 2024 0
29. oktober 2024 0
28. oktober 2024 0
27. oktober 2024 0
26. oktober 2024 0
25. oktober 2024 0
24. oktober 2024 0