Sygeplejerske til Psykiatrisk Akutmodtagelse, Psykiatrisygehuset i Slagelse

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Slagelse

Vi er blevet opnormeret og skal derfor bruge flere sygeplejersker

Har du interesse for akut psykiatri og vil du være med til at gøre en forskel for vores patienter?

Så vil vi i Psykiatrisk Akutmodtagelse (PAM) i Slagelse gerne høre fra dig.

Vi søger sygeplejersker 28-37 timer pr. uge i blandede vagter. Hvis du har særlige ønsker om kun at arbejde aften- eller nattevagt, så finder vi nok også ud af det.

Psykiatrisk Akutmodtagelse modtager borgere med behov for akut psykiatrisk hjælp. Der er både skadestuefunktion samt mulighed for indlæggelse. PAM har 12 sengepladser – heraf seks intensive pladser. Vi har også et nystartet udgående akutteam, som er tæt samarbejdspartner i arbejdet med at optimere det akutte tilbud.

Alle patienter triageres ved ankomst til PAM og vi forventer derfor at du er interesseret i at gennemgå regionens triageuddannelse.

Vi tilbyder telefonisk rådgivning 24 timer i døgnet til patienter, pårørende og øvrige samarbejdspartnere. Telefonisk rådgivning og vejledning er en væsentlig del af sygeplejeopgaverne.

Som medarbejder i Psykiatrisk Akutmodtagelse er du en del af Region Sjællands krise- og katastrofeberedskab, og vi tilbyder den tilhørende uddannelse.

I PAM vil du blive fagligt udfordret og opleve stor grad af ansvar og indflydelse, i en til tider travl og uforudsigelig hverdag.

Vi har et højt professionelt sygeplejefagligt niveau og et godt arbejdsmiljø, hvor samarbejde, humor, engagement, ansvarlighed og faglig sparring er i højsædet.

Vi tilbyder

  • Introduktion med mentorordning
  • Professionelle og engagerede kollegaer, der sætter stor pris på humor i dagligdagen
  • Psykofysisk træning og supervision
  • Stor selvstændighed og indflydelse på sygeplejen
  • En uforudsigelig hverdag, hvor du bliver fagligt og personligt udfordret

Vi søger en sygeplejerske med

  • Gode samarbejdsevner
  • Engagement, samt fleksibel og serviceminded personlighed
  • Gode udviklings- og refleksionskompetencer
  • Evnen til at bevare overblikket i pressede situationer
  • Et stort hjerte for psykiatriske patienter

Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.

Hvis du har spørgsmål er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Christina Neergaard på telefon 58 53 64 20 /24 98 23 12.

Løn og ansættelsesvilkår

I henhold til gældende overenskomst.

Psykiatrien i Region Sjælland indhenter straffeattest (§22) ved alle nyansættelser.

Ansøgningsfrist 3. oktober 2019

Samtaler vil blive afholdt løbende

Du bliver en del af Psykiatrien Vest:
Et hospital i udvikling med ca. 430 ansatte og hovedfunktioner for voksne over 17 år inden for akutmodtagelse, døgn-, og ambulante funktioner. Psykiatrien Vest har specialfunktioner inden for behandling af affektive tilstande, traumatiserede flygtninge, PTSD og oligofreni. Vi er ved at etablere en Steno-diabetes-psykiatrienhed og har partnerskabsaftaler med Holbæk og Slagelse sygehuse. Vi har egen forskningsenhed med en professor i psykoterapi og flere ph.d. studerende. Derudover indgår vi i en del projekter, der skal sikre tættere samarbejde med vores kommuner. Vi arbejder målrettet med at få nedbragt anvendelsen af tvang. Vores ønske er en psykiatri med fokus på recovery, inddragelse af patienter og netværk, faglighed, etik, uddannelse og arbejdsmiljø.

Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager den psykiatriske forsknings-, uddannelses- og akutforpligtelse i Region Sjælland. Vi udvikler og formidler løbende en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere.

Med ibrugtagning af det nye psykiatrisygehus i Slagelse i 2015 har Psykiatrien samlet sengeafsnit og specialiserede funktioner tre steder: Slagelse, Roskilde og Vordingborg. De ambulante enheder er placeret i de større byer i regionen.

Psykiatrisygehuset i Slagelse er et af Europas største og mest moderne sygehuse. I byggeriet er inddraget banebrydende elementer indenfor arkitektur, brugen af lys samt kunst og natur, der også har behandlingsmæssig betydning.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sygeplejerske", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Slagelse.

Jobbet er oprettet på vores service den 16.9.2019, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sygeplejerske
  • Slagelse
  • Torsdag den 03. oktober 2019

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sygeplejersker i Slagelse

Herunder ser du udviklingen i udbudte sygeplejerske i Slagelse over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sygeplejersker.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sygeplejersker i Slagelse over tid

Dato Alle jobs som sygeplejersker
25. december 2024 14
24. december 2024 14
23. december 2024 14
22. december 2024 14
21. december 2024 14
20. december 2024 14
19. december 2024 11
18. december 2024 11
17. december 2024 11
16. december 2024 12
15. december 2024 15
14. december 2024 16
13. december 2024 15
12. december 2024 15
11. december 2024 16
10. december 2024 15
9. december 2024 15
8. december 2024 16
7. december 2024 16
6. december 2024 16
5. december 2024 17
4. december 2024 5
3. december 2024 16
2. december 2024 17
1. december 2024 17
30. november 2024 17
29. november 2024 17
28. november 2024 15
27. november 2024 13
26. november 2024 14
25. november 2024 13