Sygeplejerske til spændende kombinationsstilling, Psykiatrisygehuset Slagelse

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Slagelse

Vil du være en del af holdet i distriktspsykiatrien (DP) Slagelse, samt være med til at opbygge Danmarks første fusionsklinik, der favner både svær psykisk sygdom og samtidig diabetes – så har vi brug for dig.

Mandag den 25. november fra kl. 15.30-17.00 holder vi åbent hus i fusionsklinikken til dig der er interesseret i stillingen. Her kan du møde to ansatte og høre mere om dine muligheder. Mød op i Psykiatrisygehuset Slagelse, Fælledvej 6, 1. sal.

DP Slagelse er et ambulant psykiatrisk behandlingstilbud, der modtager borgere fra Slagelse kommune over 18 år til ambulant vurdering og behandling.

Vi tilbyder behandlingsforløb til borgere med psykoser og borgere med depression og mani. Vi behandler også borgere med ikke-psykotisk sygdomme af en kompleks sværhedsgrad på hospitalsniveau, (fx ADHD eller personlighedsforstyrrelse). Vi behandler borgere med oligofreni (udviklingshæmning og samtidig alvorlig psykisk lidelse) og borgeren der har behov for en tværfaglig behandlingsindsats og -/eller særlig psykiatrisk kompetence. Derudover tilbyder vi OPUS-behandling for borgere med ny diagnosticeret skizofreni.

I januar 2020 åbner Fusionsklinikken, med et unikt og specialiseret ambulant tilbud målrettet patienter med både svær psykisk sygdom og diabetes. Klinikken vil være beliggende i Psykiatrisygehuset i Slagelse og etableres, bemandes og drives i regi af DP Slagelse/Psykiatrien Vest, i tæt samarbejde mellem Endokrinologisk Afdeling på Slagelse Sygehus og Steno Diabetes Center Sjælland (SDCS). Forløb i klinikken tænkes som et tværfagligt, specialiseret ambulant tilbud med mulighed for opsøgende indsats i patientens nærmiljø inspireret af F-ACT modellen (Fleksible Assertiv Community Treatment), hvor behandlingen tilpasses den enkelte patient og vil være varierende i intensitet

Klinikken giver adgang til diabetes behandling og komplikationsscreening og samtidig behandling af svær psykisk sygdom. Der arbejdes i en tværfaglig brugerinvolverende ramme med udvidet fokus på tværsektorielt samarbejde, herunder fælles behandlingsmøder, koordinationsmøder og udarbejdelse af koordinerende indsatsplaner. Der vil være en gradvis stigning i antallet af tilknyttede patienter over de første tre år.

Jobbet

Vi søger sygeplejerske, som har erfaring fra psykiatrien, og som har lyst til, at inddrage det endokrinologiske speciale i sit arbejde, så der sikres sammenhæng i behandlingen af patienter der både har diabetes og psykisk sygdom. Arbejdet kræver en fleksibel tilgang til ambulatoriefunktionen, og der stiles mod på sigt, at begge specialer kan varetages i tæt samarbejde med det tværfaglige behandlerteam. Den delte stilling mellem funktion i DP og i fusionsklinikken giver en unik mulighed for, at du kan være med til, at rekruttere patienter til Fusionsklinikken og sikre kontinuiteten i patienternes behandlingsforløb.

Nogle af dine opgaver

  • Indgå i det tværfaglige behandlerteam i DP og Fusionsklinikken
  • Samtaler og opfølgning med patienter i ambulatoriet eller i borgerens hjem/nærmiljø
  • Kontakt til relevante samarbejdspartnere og planlægning af netværksmøder
  • Undervisning af patienter, pårørende, kollegaer og samarbejdsparter
  • Blodprøvetagning (der tilbydes oplæring)
  • Implementering af arbejdsgange og tiltag vha. forbedringsmodellen

Dine kompetencer

  • Sygeplejerske med bred klinisk, gerne ambulant, psykiatrisk erfaring
  • Gerne med specialuddannelse i psykiatri
  • Interesse for, og måske også erfaring med, patienter med diabetes
  • Du kan selvstændigt planlægge og strukturere dit arbejde
  • Du besidder gode samarbejdsevner og er motiveret til aktivt at udvikle sygeplejen og afsnittets læringsmiljø
  • Du forholder dig reflekterende til egen og kollegaers praksis
  • Lyst og evne til relationsarbejde og til at arbejde med ofte meget komplekse problemstillinger
  • Har kørekort til bil

En nysgerrig pioner

Da fusionsklinikken er en ny enhed under opbygning er en god portion pionerånd og masser af fleksibilitet helt afgørende for, at du vil kunne trives med jobbet. Mange af opgaverne vil være nye udviklingsopgaver, så der vil være et stort behov for, at alle hjælper hinanden og tager fat hvor der er behov.

Vi forventer, at du er ambitiøs og nysgerrig på nye måder, metoder og mennesker og har masser af lyst til sammen med resten af DP Slagelse og Fusionsklinikken at løfte ambitionen om, at favne patienter med både diabetes og psykisk sygdom.

Vi tilbyder:

  • Et spændende job med varierende opgaver og udfordringer, hvor du er med til at gøre en forskel
  • At du kan være med til at opbygge og præge fusionsklinikken
  • At du bliver en del af et tværfagligt og velkvalificeret team
  • At arbejde i makkerpar
  • Fælles ugentlige behandlermøder
  • Differentieret oplærings- og uddannelsesforløb
  • Region Sjællands uddannelse i sundhedspædagogik
  • Faglig sparring og supervision som en del af det daglige arbejde
  • En åben og direkte omgangstone
  • En ledelse der vægter dialog, anerkendelse og tillid højt
  • Arbejde i en psykiatri som implementerer Recovery strategi

Stillingen er en fuldtidsstilling, hvor du organisatorisk er ansat i distriktsPsykiatrien Slagelse og arbejder halvdelen af tiden i fusionsklinikken.

Hvis du vil vide mere:
Du er meget velkommen til at ringe og høre nærmere om stillingen hos Afdelingssygeplejerske Pia Kjær eller Centerchef Christina Buchholt Renstrøm. Ansættelsessamtaler afholdes den 26. og 27. november 2019.

Om Steno Diabetes Center Sjælland (SDCS)
SDCS blev officielt etableret per 1. januar 2019, med det formål, at give et substantielt løft til behandlingens kvalitet og tilgængelighed samt til forskning og udvikling af diabetesindsatsen til gavn for personer med diabetes samt personer i høj risiko for at udvikle diabetes. Der er med andre ord fokus på både forebyggelse og behandling. Centret har som ambition at favne alle personer med diabetes i Region Sjælland, men vil have et særligt fokus på at minimere ulighed i sundhed i relation til diabetes, følgesygdomme og komorbiditet. Som et vigtigt element i dette er det SDCS’ målsætning, at alle personer med diabetes skal opleve en sammenhængende indsats – også på tværs af sektorerne.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sygeplejerske", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Slagelse.

Jobbet er oprettet på vores service den 6.11.2019, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sygeplejerske
  • Slagelse
  • Mandag den 25. november 2019

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sygeplejersker i Slagelse

Herunder ser du udviklingen i udbudte sygeplejerske i Slagelse over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sygeplejersker.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sygeplejersker i Slagelse over tid

Dato Alle jobs som sygeplejersker
20. september 2024 16
19. september 2024 17
18. september 2024 20
17. september 2024 19
16. september 2024 19
15. september 2024 20
14. september 2024 20
13. september 2024 20
12. september 2024 18
11. september 2024 17
10. september 2024 17
9. september 2024 17
8. september 2024 17
7. september 2024 17
6. september 2024 17
5. september 2024 18
4. september 2024 14
3. september 2024 14
2. september 2024 13
1. september 2024 14
31. august 2024 15
30. august 2024 15
29. august 2024 15
28. august 2024 15
27. august 2024 14
26. august 2024 12
25. august 2024 13
24. august 2024 13
23. august 2024 11
22. august 2024 14
21. august 2024 13