Genopslag: Afdelingssygeplejerske til Lungemedicinsk afsnit, Slagelse Sygehus

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Slagelse

Brænder du også for den højeste patienttilfredshed, og kan du se dig selv i værdierne samarbejde, ordentlighed og proaktivitet, så er dette job måske noget for dig.

Vi søger en afdelingssygeplejerske der brænder for at fastholde og videreudvikle vores faglige stolte kultur, har en stærk ledelsesmæssig profil og som i samarbejde med medarbejderne vil være med til at videreudvikle det lungemedicinske speciale.

Om afsnittet

Vi er et velfungerende afsnit med plads til 24 lungemedicinske patienter. Vi er en del af Covid beredskabet, hvor vi modtager, plejer og behandler indlæggelseskrævende Covid patienter. En del af vores patienter indlægges med forskellige komplekse lungemedicinske problemstillinger og har brug for akut hjælp til deres vejrtrækning. Vi behandler med NIV, High Flow og CPAP. Vi er i proces med opstart af hjemme NIV behandling samt pleuracentese i afdelingen.

Udover lunge patienter vil du også møde en bred vifte af intern medicinske patienter, som skal plejes og behandles. Vi arbejder i mindre teams i afdelingen. Vi har fokus på det gode indlæggelsesforløb og har intension om at yde den bedste pleje og omsorg for patienterne og deres pårørende.

Vi er en faglig dygtig og stabil gruppe af både erfarne og nyere ansatte sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Vi løfter i fællesskab en stor opgave i en travl hverdag med et godt humør og god energi. Vi har et godt arbejdsmiljø, hvor vi vægter humor, det gode kollegaskab (et stort sammenhold og fællesskab) og prioriterer at tage vare på hinanden.

Vi ønsker os

En afdelingssygeplejerske, som har fokus på at stile mod den højeste kvalitet i patientforløbet, og leder sine medarbejdere i den retning. Vi lægger vægt på at patienter og pårørende oplever, at de har mulighed for at bliver inddraget i forløbet på bedste vis og går herfra med en god oplevelse.

En empatisk og medmenneskelig leder med stor personlig integritet. En leder der er synlig i hverdagen, er opsøgende og har omsorg for sine medarbejdere. En leder der viser retningen indenfor rammerne og går foran som den gode rollemodel.

Som afdelingssygeplejerske skal du kommunikere godt, tage ansvar for medarbejderne og styre økonomien i samarbejde med afdelingsledelsen. Du skal være engageret, fagligt inspirerende og have stor lyst til at give faglig sparring.

Vi håber, at du er rummelig, har en sund fornuft og så er det vigtigt for os, at du engagerer dig i medarbejdernes faglige udvikling og trivsel.

Du skal være i stand til at sige til og fra, være opmærksom på konflikter og tage hånd om dem, således at vi til enhver tid kan præsentere et afsnit med et godt arbejdsmiljø og gode patientforløb.

Det er vigtigt at du:

  • Har ledelsesmæssig erfaring, og gerne relevant lederuddannelse på diplom eller master niveau
  • Eventuelt har klinisk erfaring fra lungemedicin
  • Brænder for det gode patientforløb
  • Er en dygtig kommunikator, der møder andre med dialog og imødekommenhed
  • Har overblik og sans for potentiale for udvikling hos såvel medarbejdere som faglige områder
  • Er opsøgende i forhold til udvikling/forskning i det lungemedicinske speciale og kan implementere den nye viden i afdelingen
  • Er indstillet på at arbejde kontinuerligt med forbedringsprocesser
  • Kan og vil gå foran for det gode arbejdsmiljø

Introduktion som bliver skræddersyet til din profil
Du vil få et skræddersyet introduktionsprogram som matcher dig, herunder en grundig introduktion til alle relevante systemer. Du vil desuden blive tilbudt en mentorordning for afdelingssygeplejersker og muligheden for at deltage i netværk for ledere.

Om Medicin 1

Medicin 1 består af følgende specialer:

  • Lungemedicinske sygdomme
  • Mavetarm medicinske sygdomme (Gastroenterologi)
  • Ambulatorium for gigt- og bindevævssygdomme (Reumatologi)

Vi er en travl medicinsk afdeling, som i tæt samarbejde med Akutafdelingen har et stort indtag af akutte patienter fra sygehusets optageområde samt en stor ambulant funktion inden for alle specialerne.

Afdelingen lægger stor vægt på høj faglig ekspertise, initiativ, ordentlighed, proaktivitet, loyalitet og vilje til at samarbejde. Endvidere vægtes evnen til fagligt og socialt at indgå i afdelingens ledelsesteam meget højt.

Du vil blive en del af ledergruppen i Medicin 1, hvor vi har mange faglige diskussioner og sparring på ledelsesmæssige problemer, samt et godt sammenhold, hvor vi hjælper hinanden.

Kom og lad os vise dig vores afsnit
Vi håber, at du er blevet nysgerrig på vores afsnit og har lyst til at kigge forbi. Du kan se afsnittet, høre mere om os og vi om dig. Ring til Ledende oversygeplejerske Anne Sofie Malmberg tlf.: 29 60 61 94 for en nærmere aftale eller hvis du blot har spørgsmål til stillingen. Ansættelsessamtaler i uge 17.

Du kan læse mere om Medicin 1´s værdier og ledelsesgrundlag


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sygeplejerske", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Slagelse.

Jobbet er oprettet på vores service den 11.3.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sygeplejerske
  • Slagelse
  • Tirsdag den 19. april 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sygeplejersker i Slagelse

Herunder ser du udviklingen i udbudte sygeplejerske i Slagelse over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sygeplejersker.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sygeplejersker i Slagelse over tid

Dato Alle jobs som sygeplejersker
18. september 2024 20
17. september 2024 19
16. september 2024 19
15. september 2024 20
14. september 2024 20
13. september 2024 20
12. september 2024 18
11. september 2024 17
10. september 2024 17
9. september 2024 17
8. september 2024 17
7. september 2024 17
6. september 2024 17
5. september 2024 18
4. september 2024 14
3. september 2024 14
2. september 2024 13
1. september 2024 14
31. august 2024 15
30. august 2024 15
29. august 2024 15
28. august 2024 15
27. august 2024 14
26. august 2024 12
25. august 2024 13
24. august 2024 13
23. august 2024 11
22. august 2024 14
21. august 2024 13
20. august 2024 13
19. august 2024 12