Sygeplejersker til intensivt afsnit SL3, Psykiatrisygehuset i Slagelse

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Slagelse

Afsnit SL3 i Slagelse søger sygeplejersker

SL3 har gennem det sidste års tid gennemgået en total forvandling. SL3’s nuværende leder og personale har udviklet afdelingen og knoklet hårdt for at skabe et afsnit, hvor det psykiske arbejdsmiljø er en livsnødvendig forudsætning, for at skabe gode resultater for patienternes behandlingsforløb.

Der er dannet en arbejdskultur hvor humor, selvindsigt, ærlighed, mærkbar tilstedeværelse og hjerterum er dét vi primært behandler hinanden OG vores patienter med.

SL3 Slagelse er nu blevet et intensivt lukket afsnit, hvor ALLE kommer lidt rigere igennem hver dag. Det har givet os vokseværk og derfor søger vi nu sygeplejersker, som vil være med til at fortsætte den positive ånd og tilgang som allerede definerer afsnit SL3

Vil du være en del af en moderne psykiatriorganisation, der har ambitioner om høj faglig kvalitet og sammenhængende patientforløb? Vi arbejder med udviklingen af en Recovery orienteret psykiatri, hvor der er brugerinddragelse på alle niveauer.

Som sygeplejerske på SL3 er du med til at understøtte et behandlingsniveau, som giver mulighed for at sætte ny kurs for patienten. Du prioriterer derfor dialogen og samarbejdet med patienten, pårørende og netværk højt.

Du arbejder sammen med patienterne i et miljø, hvor håb, etik og muligheder er i fokus. Dine handlinger sker på basis af patienternes individuelle behov og ud fra koordinerede og fagligt funderede hensyn – ikke ud fra firkantede regler.

Som medarbejder på SL3, vil du opleve

  1. Høj grad af selv- og medbestemmelse
  2. Arbejde med sikkerhed og nedbringelse af tvang
  3. Masser af udfordringer og ansvar
  4. Et personale der vægter høj faglighed, sparring, refleksion og ikke mindst humor
  5. Et tæt samarbejde med stor forståelse for hinanden
  6. Indflydelse på egen arbejdssituation i et vekslende job med mange udfordringer

Søg stillingen hvis du er ude på noget – lidt mere, lidt anderledes og har modet til at lade dig berige, både menneskeligt og arbejdsmæssigt.

Du bliver en del af Psykiatrien Vest
Et hospital i udvikling med ca. 430 ansatte og hovedfunktioner for voksne over 17 år inden for akutmodtagelse, døgn-, og ambulante funktioner. Psykiatrien Vest har specialfunktioner inden for behandling af affektive tilstande, traumatiserede flygtninge, PTSD og oligofreni. Vi er ved at etablere en Steno-diabetes-psykiatrienhed og har partnerskabsaftaler med Holbæk og Slagelse sygehuse. Vi har egen forskningsenhed med en professor i psykoterapi og flere ph.d. studerende. Derudover indgår vi i en del projekter, der skal sikre tættere samarbejde med vores kommuner. Vi arbejder målrettet med at få nedbragt anvendelsen af tvang. Vores ønske er en psykiatri med fokus på recovery, inddragelse af patienter og netværk, faglighed, etik, uddannelse og arbejdsmiljø.

Kom gerne på besøg
Du er meget velkommen til at komme på et uforpligtende besøg, eller du kan ringe og høre nærmere hos afdelingssygeplejerske Maria Haastrup. Samtaler afholdes løbende.

Løn og ansættelser finder sted i henhold til gældende overenskomst og jf. Region Sjællands personalepolitik er det en betingelse for ansættelsen, at der indhentes tilfredsstillende straffeattest (§22).

Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager den psykiatriske forsknings-, uddannelses- og akutforpligtelse i Region Sjælland. Vi udvikler og formidler løbende en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere.

Med ibrugtagning af det nye psykiatrisygehus i Slagelse i 2015 har Psykiatrien samlet sengeafsnit og specialiserede funktioner tre steder: Slagelse, Roskilde og Vordingborg. De ambulante enheder er placeret i de større byer i regionen.

Psykiatrisygehuset i Slagelse er et af Europas største og mest moderne sygehuse. I byggeriet er inddraget banebrydende elementer indenfor arkitektur, brugen af lys samt kunst og natur, der også har behandlingsmæssig betydning.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sygeplejerske", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Slagelse.

Jobbet er oprettet på vores service den 2.9.2019, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sygeplejerske
  • Slagelse
  • Søndag den 13. oktober 2019

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sygeplejersker i Slagelse

Herunder ser du udviklingen i udbudte sygeplejerske i Slagelse over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sygeplejersker.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sygeplejersker i Slagelse over tid

Dato Alle jobs som sygeplejersker
25. december 2024 14
24. december 2024 14
23. december 2024 14
22. december 2024 14
21. december 2024 14
20. december 2024 14
19. december 2024 11
18. december 2024 11
17. december 2024 11
16. december 2024 12
15. december 2024 15
14. december 2024 16
13. december 2024 15
12. december 2024 15
11. december 2024 16
10. december 2024 15
9. december 2024 15
8. december 2024 16
7. december 2024 16
6. december 2024 16
5. december 2024 17
4. december 2024 5
3. december 2024 16
2. december 2024 17
1. december 2024 17
30. november 2024 17
29. november 2024 17
28. november 2024 15
27. november 2024 13
26. november 2024 14
25. november 2024 13