Sundhedsfaglig formidler med en skarp pen

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Sorø

Vi søger en kollega, som trives med at omsætte fagsprog til et enkelt, forståeligt og konkret sprog. Er du ydermere en stærk interviewer, som kan planlægge og målrette et interview, så vi får den nære og relevante historie ud. Så er det måske dig, som skal være vores nye kollega på Helbredsprofilen.dk.

Helbredsprofilen søger en projektmedarbejder i en to -årig ansættelse til et nationalt diabetesprojekt. Du får en central rolle, hvor du i tæt samarbejde med vores projektleder skal udvikle og producere op til 300 små film om diabetes.

Projektet bliver udviklet i tæt samarbejde med landets fem regionale Steno centre samt en række interesseorganisationer. Vi arbejder derfor i hele landet, men med base i Regionshuset i Sorø.

Dine primære arbejdsopgaver

  • Produktion af manuskripter i tæt samarbejde med sundhedsprofessionelle

  • Udvikling og produktion af interviews med borgere og pårørende

  • Koordination af optagelser i tæt samarbejde med vores fotograf

  • Bistå vores fotograf på optagelser

  • Hjemmesideredigering


Vi kan tilbyde

Du bliver en del af Helbredsprofilen.dk, som består af seks engagerede kollegaer, en teamleder og en funktionschef. På Helbredsprofilen.dk formidler vi viden om kroniske og længerevarende sygdomme primært i form af korte film. Vi udvikler bl.a. film om KOL, kræft, psykisk sygdom og diabetes. Vores film henvender sig til borgere med sygdommene, deres pårørende og fagfolk.

Vi udvikler og producerer filmene i tæt samarbejde med fagfolk som læger, sygeplejersker, psykologer og andre relevante specialister. Men filmene udvikler vi også i tæt dialog med borgere og pårørende, som kender til hverdagen og udfordringerne med den konkrete sygdom.

Vi søger en kollega, som kan være med til at formidle viden om diabetes. Du skal bidrage med produktion af manuskripter og planlægge interviews. Derudover skal du hjælpe med at afholde workshops og præsentationer af Helbredsprofilen.dk for både fagfolk og borgere.

Du bliver en del af et hold, som løfter i flok, har høje forventninger til faglighed og kollegaskab, og som har en anerkendende og humoristisk tilgang.

Vores forventninger til dig

  • Du har en sundhedsfaglig uddannelse, suppleret med en akademisk overbygning inden for fx journalistik eller kommunikation.

  • Du har et indgående kendskab til sundhedsvæsenet.

  • Du skal være en stærk formidler i både skrift og tale.

  • Du skal synes, at det er spændende at formidle med et lavt LIX.

  • Det er en fordel, hvis du har erfaring med grov-redigering af film.

  • Du er imødekommende og god til at skabe relationer og netværk.

  • Du vil komme til at indgå i et team, hvor du er en del af en større helhed. Du skal derfor sætte en ære i et godt og velfungerende samarbejde, hvor det er en selvfølge, at vi hjælper hinanden, når tingene går stærkt.

  • Du skal kunne navigere i at samarbejde med forskellige målgrupper, og du skal kunne kommunikere med dem.

  • Du har overblik og kan jonglere med flere opgaver på samme tid.


Om Det Nære Sundhedsvæsen

Du bliver en del af regionens nye virksomhedsområde Det Nære Sundhedsvæsen (DNS). DNS har ansvaret for en række udviklingsaktiviteter i samarbejde med sygehuse, kommuner, praksissektoren og borgere. Vi har fokus på borgerens vej gennem det sammenhængende sundhedsvæsen, og vi søger at understøtte borgernes egne ressourcer og dermed øge muligheden for at kunne tage vare på eget helbred.

Vi arbejder i hele Region Sjælland og samarbejder på tværs af sektorer. Der vil derfor forekomme en del aktivitet ud af huset, hvilket kan kræve nogen fleksibilitet i forhold til arbejdstid.

Dit ansættelsessted vil være Steno Diabetes Center Sjælland, men du vil have din daglige base i Regionshuset i Sorø, hvor resten af teamet også sidder.

Yderligere information og ansøgning

Har du spørgsmål eller vil du vide mere om jobbet, er du meget velkommen til at kontakte funktionschef Anne Dalhoff Pedersen (mail: [email protected] eller mobiltelefon 51 33 91 27) eller projektleder Julie Maria Sahl Jakobsen (mail: [email protected] eller tlf. 41 87 83 84).

Ansættelsen er fuldtid i to år fra 1. august 2020 til 1. august 2022. Vi holder ansættelsessamtaler i Regionshuset i Sorø i uge 25.

Sidste frist for ansøgningen er onsdag den 10. juni kl. 12.

Ansøgningen og bilag sendes elektronisk via nedenstående joblink.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sygeplejerske", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Sorø.

Jobbet er oprettet på vores service den 19.5.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sygeplejerske
  • Sorø
  • Onsdag den 10. juni 2020

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sygeplejersker i Sorø

Herunder ser du udviklingen i udbudte sygeplejerske i Sorø over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sygeplejersker.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sygeplejersker i Sorø over tid

Dato Alle jobs som sygeplejersker
19. september 2024 1
18. september 2024 1
17. september 2024 1
16. september 2024 1
15. september 2024 1
14. september 2024 1
13. september 2024 1
12. september 2024 1
11. september 2024 1
10. september 2024 1
9. september 2024 1
8. september 2024 2
7. september 2024 2
6. september 2024 2
5. september 2024 2
4. september 2024 1
3. september 2024 1
2. september 2024 1
1. september 2024 1
31. august 2024 2
30. august 2024 2
29. august 2024 2
28. august 2024 2
27. august 2024 1
26. august 2024 1
25. august 2024 1
24. august 2024 1
23. august 2024 1
22. august 2024 1
21. august 2024 1
20. august 2024 1