Genopslag - Hygiejnesygeplejerske der kan organisere og kommunikere
Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger
Storkøbenhavn
Baggrund/behov. Hvad skal du opnå?
COVID-19 har vist, hvor hurtigt sygdomsfremkaldende vira kan sprede sig, og hvor vigtig
god hygiejne generelt set er. Med dig som nøgleperson får Gladsaxe Kommune et større fokus på hygiejneniveauet end hidtil - så vi sammen forebygger infektionssygdom hos borgere og medarbejdere.
Det er en nyoprettet stilling, som vi har fået mulighed at etablere, idet byrådet har afsat særskilte penge til at løfte hygiejneindsatsen i kommunen.
Om stillingen
Gladsaxe Kommune søger dig, der kan styrke implementering af de generelle infektionshygiejniske principper på tværs af hele kommunen, i samarbejde med den nuværende hygiejneorganisation. Du skal gennem kommunens hygiejneorganisation og via opsøgende arbejde sørge for udredning, overvågning, rådgivning og iværksættelse af forskellige tiltag, arbejde for at forebygge og bekæmpe infektioner. Det er en stilling hvor du trives, hvis du gerne vil arbejde selvstændigt, skabe løsninger og have indflydelse.
Du har et godt mix af personlige og faglige kompetencer
Du evner at samarbejde bredt
Du kommer ind i en stor organisation med mange serviceområder. Vi kan nævne bo- og dagtilbud inden for psykiatri- og handicap, folkeskoler, dagtilbud for børn 0-6 år, hjemmepleje, plejecentre samt egen rengøringsorganisation. Derfor er det vigtigt at du med nysgerrighed og forståelse kan sætte dig ind i de forskellige sammenhænge og i konstruktiv dialog skabe løsninger sammen med relevante ledere og nøglepersoner på tværs i organisationen. Du skal skabe resultater i samarbejde med andre, blandt andet kommunens hygiejneorganisation som du kommer til at stå i spidsen for.
Du skal skabe rammer, andre kan agere i
Med dig får vi den nøgleperson, som resten af organisationen kan læne sig op ad og søge rådgivning hos. Det bliver dig, der sørger for, at der er en velfunderet dialog i hele organisationen, og du tager skridt til at udstikke og præcisere rammer og retningslinjer, når der er behov for det. Du spotter behov for støtte og præcisering og tager ansvar for at opfylde det behov. Du kan yde lokal rådgivning i overensstemmelse med kommunens fælles beslutninger, lovgivning, anbefalinger og nationale vejledninger.
Du kan drifte aktiviteter
Din faglighed som hygiejnesygeplejerske rummer også flair for at planlægge og gennemføre tiltag. Det bliver dig, der via opsøgende arbejde, udredning, overvågning, rådgivning og iværksættelse af forskellige tiltag, lægger grunden for hele organisationens arbejde for at forebygge og bekæmpe infektioner. Det bliver dig, der sørger for at værnemidler lagerstyres og distribueres på en enkel og effektiv måde. Du må gerne have en vis erfaring med at udvikle og justere arbejdsgange lige som erfaring med projektledelse og undervisning er en fordel.
Du kommunikerer godt
Det bliver dig, som udlægger de nationale meldinger ud fra et hygiejneansvarligt fagligt udgangspunkt, hvis der opstår uenighed om tolkningen. Og i en hastesituation vil dit ord være afgørende, og det er derfor vigtigt at du formår at træffe fagligt velfunderede beslutninger og evner at kommunikere dem tydeligt. Du kan sætte dig i modtagerens sted, når du f.eks. udarbejder og formidler vejledninger og beslutninger. Det, du skriver, er tydeligt og velformuleret og de relevante samarbejdspartnere bakker op.
Din uddannelse, erfaring og netværk
Vi foretrækker klart, at du som autoriseret sygeplejerske har specialuddannelse/diplomuddannelse i infektionshygiejne eller den nordiske uddannelse i infektionshygiejne. Hvis ikke du har uddannelsen endnu, så har du videreuddannelse/kvalifikationer, som kvalificerer til optagelse på uddannelse i infektionshygiejne https://hygiejne.ssi.dk/formidling/uddannelse.
Du har erfaring med infektionshygiejne i primærsektoren og på hospitaler. Du er opsøgende og udveksler viden og ideer i dine faglige netværk – fx et netværk af hygiejnesygeplejersker på tværs af kommuner i regi af Fagligt selskab for hygiejnesygeplejersker.
Din plads i organisationen
Du bliver en del af Sundheds- og Rehabiliteringsafdelingen, der bl.a. understøtter ældre- og sundhedsområdet og du får direkte reference til afdelingschefen. Desuden bliver du formand for den nuværende hygiejneorganisation, som består af syv medlemmer repræsenteret bredt i organisationen, med medarbejdere og ledere fra blandt andet Intern Service (rengøring), plejeboliger og sundhedsplejen.
Du bliver den eneste af ”din slags” i organisationen, men det betyder ikke at du bliver alene. Du får base på rådhuset i umiddelbar nærhed af chefen for sundhed og rehabilitering, som bliver en tæt samarbejdspartner. De øvrige konsulenter i Social- og sundhedsforvaltningen vil du i mange sammenhænge kunne vende dine tanker med. Særligt i starten af din ansættelse vil du have nær kontakt med den nuværende formand for hygiejnegruppen, der er leder af to plejecentre. Vi vil – selv om du tiltræder midt i en corona-tid – finde måder at etablere relationer og skabe kendskab til organisationens enheder. Hygiejneorganisationen vil inden din tiltrædelse prioritere i hvilken rækkefølge din opgaveportefølje skal bygges op.
Mere om stillingen og ansættelsesforløbet
Der er tale om en fuldtidsstilling med løn og ansættelse efter gældende overenskomst.
Du er velkommen til at kontakte afdelingschef for Sundhed og Rehabilitering Herle Klifoth på telefon 39 57 55 25 eller [email protected]. Alternativt kan du kontakte nuværende formand for hygiejneorganisationen Jessie Lykke telefon 39 57 46 00 [email protected].
Frist
Der er ansøgningsfrist 7. januar 2021 kl. 12. Vi holder samtaler den 12. januar og anden runde samtaler den 15. januar. Vi håber, du kan starte 1. marts 2021 eller hurtigere hvis muligt.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning og læse om dine faglige og organisatoriske erfaringer.
Gladsaxe er den første kommune i Danmark, der har indarbejdet FN’s verdensmål i alt, hvad vi gør. Med verdensmålene som ramme arbejder vi for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed og grøn omstilling. Det gør vi, fordi vi ønsker at gøre en forskel lokalt, der bidrager til en bæredygtig udvikling globalt.
Du kan læse mere om vores arbejde med FNs verdensmål i Gladsaxestrategien.
I Gladsaxe Kommune har vi røgfri arbejdstid.
Information og data
Denne ledige stilling har jobtypen "Sygeplejerske", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".
Arbejdsstedet er beliggende i Storkøbenhavn
Jobbet er oprettet på vores service den 14.12.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.
Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
- Sygeplejerske
- Storkøbenhavn
- Torsdag den 07. januar 2021
Lignende jobs
-
Sundhedsplejerske
Fri kontaktDu får mulighed for at blive en del af vores velfungerende sundhedsplejerskegruppe, der arbejder i selvstyrende teams på tværs af opgaverne. Du kommer til at varetage følgende arbejdsopgaver: Sundhedspleje til spædbørn Skolesundhedspleje Konsulentopgaver i dagtilbud, herunder motorisk screening af 4½ årige børn.- Sygeplejerske
- Greve
-
Sygeplejersker søges til vagter i Hørsholm Kommune
Vil du selv bestemme, hvornår og hvor meget? Vil du selv bestemme, hvornår du skal have en velfortjent fridag og vil du selv vælge, hvornår du skal arbejde i weekenderne? Det er fleksibelt at ar..- Sygeplejerske
- København
-
Sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og ...
Vil du selv bestemme, hvornår og hvor meget? Vil du selv bestemme, hvornår du skal have en velfortjent fridag og vil du selv vælge, hvornår du skal arbejde i weekenderne? Det er fleksibelt at ar..- Sygeplejerske
- København
-
Sundhedsfaglig konsulent til udviklings- og kvalit...
- Sygeplejerske
- Taastrup
Statistik over udbudte jobs som sygeplejersker i Storkøbenhavn
Herunder ser du udviklingen i udbudte sygeplejerske i Storkøbenhavn over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sygeplejersker i Storkøbenhavn.
Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sygeplejersker i Storkøbenhavn over tid
Dato | Alle jobs som sygeplejersker |
---|---|
28. december 2024 | 189 |
27. december 2024 | 186 |
26. december 2024 | 184 |
25. december 2024 | 188 |
24. december 2024 | 189 |
23. december 2024 | 191 |
22. december 2024 | 189 |
21. december 2024 | 186 |
20. december 2024 | 189 |
19. december 2024 | 177 |
18. december 2024 | 169 |
17. december 2024 | 161 |
16. december 2024 | 165 |
15. december 2024 | 169 |
14. december 2024 | 166 |
13. december 2024 | 176 |
12. december 2024 | 175 |
11. december 2024 | 166 |
10. december 2024 | 163 |
9. december 2024 | 162 |
8. december 2024 | 165 |
7. december 2024 | 169 |
6. december 2024 | 172 |
5. december 2024 | 165 |
4. december 2024 | 171 |
3. december 2024 | 169 |
2. december 2024 | 162 |
1. december 2024 | 165 |
30. november 2024 | 163 |
29. november 2024 | 167 |
28. november 2024 | 168 |