Sundhedsfaglig konsulent med flair for kvalitetsudvikling

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Storkøbenhavn

Har du erfaring med kvalitetsarbejde, og har du lyst til at understøtte vores sociale område med udvikling af den sundhedsfaglige kvalitet, har vi måske stillingen til dig!

Vi søger en dygtig konsulent til staben i Social- og Sundhedsforvaltningen, som har kompetencer til at understøtte medarbejdere og ledere på socialområdet i at udvikle kvaliteten af de sundhedsfaglige opgaver. I stillingen vil du skulle varetage en kombination af drifts- og udviklingsopgaver, og din opgaveløsning vil ske i tæt samspil med praksis. Vi søger derfor dig, som både har styr på dine kvalitetsudviklingsværktøjer og som er dygtig til at samarbejde. Medarbejdere og ledere i enhederne på social- og ældreområdet bliver nogle af dine tætteste samarbejdspartnere, og du bliver samtidig en del af en dynamisk og fagligt stærk konsulentstab i Social- og Sundhedsforvaltningen.

Hvad er opgaven?


Du vil fortrinsvis skulle løse opgaver rettet mod det sociale område, men vil også kunne varetage opgaver på sundheds- og ældreområdet. Kvalitetsarbejdet vil være omdrejningspunktet i din opgaveportefølje, men du vil også kunne arbejde med organisationsudvikling i mere bred forstand.

Opgaverne omfatter eksempelvis
  • Understøtte tilbuddenes forberedelse og opfølgning på tilsyn fra Styrelsen for Patientsikkerhed herunder facilitering, så læring og viden fra tilsynene bliver implementeret bredt i hele organisationen på social- og ældreområdet.
  • Drift og udvikling af arbejdet omkring utilsigtede hændelser, herunder facilitering af hændelsesanalyser og bistand til enhederne med henblik på at omsætte analysernes resultater til læring i organisationen.
  • Understøtte arbejdet med udvikling af den sundhedsfaglige dokumentation og medicinhåndtering på både strategisk, organisatorisk og praktisk niveau.
  • Bidrage til implementering af Nexus Standard og FSIII.
  • Udarbejde politiske sagsfremstillinger i relation til dine ansvarsområder.

Hvem søger vi?


Vi forestiller os, at du er uddannet sygeplejerske, og at du har erfaring med kvalitetsarbejde fra enten kommunalt eller regionalt regi. Herudover lægger vi vægt på, at du
  • Har erfaring med at lede projekter, facilitere processer og kan støtte enhederne og tilbuddene i systematisk at tilrettelægge og implementere kvalitetsindsatser.
  • Kender det nære sundhedsvæsen og har indsigt i det sociale område eller ældreområdet.
  • Har erfaring med at arbejde med dokumentation, kvalitetsudvikling og patientsikkerhed på et organisatorisk niveau og brænder for at sætte din viden i spil i driften.
  • Trives med at være på en arbejdsplads, hvor både det politiske system og hverdagsudfordringerne i driften er tæt på.
  • Har evnerne og lysten til at være et fagligt knudepunkt for patientsikkerhed og kvalitetsudvikling.
  • Er dygtig til at samarbejde og finde fælles løsninger, hvor du evner at inddrage dine samarbejdspartneres perspektiver gennem en nysgerrig og spørgende tilgang.

Hvem er vi?


Som sundhedsfaglig konsulent i Gladsaxe Kommune bliver du en del af Staben, som består af i alt ca. 70 medarbejdere. Du bliver en del af enheden Administration og Udvikling, hvor du vil samarbejde med andre sundhedsfaglige, socialfaglige og generalistfaglige konsulenter om udvikling af tilbuddene. Du kommer til at indgå i et team målrettet forvaltningens Psykiatri- og Handicapafdeling, men kommer til at samarbejde på tværs af alle teams.

Ledelsesstilen i Staben hviler på respekt, åbenhed og tillid, og omgangsformen er præget af en uformel dialog og godt humør. Vi er en ambitiøs arbejdsplads, der er optaget af at sikre botilbud, hjemmepleje, plejecentre, jobcentre og resten af organisationen en god og helhedsorienteret stabsunderstøttelse. Vi har en dynamisk hverdag og løser mange forskelligartede opgaver på tværs af social-, ældre- og beskæftigelsesområdet. Samarbejde på tværs ligger os meget på sinde, og vi har fokus på at indfri synergier på tværs af indsatser.

Social- og Sundhedsforvaltningen består udover Staben af Beskæftigelses- og Socialafdelingen, Sundheds- og Rehabiliteringsafdelingen og Psykiatri- og Handicapafdelingen og beskæftiger i alt ca. 2.700 medarbejdere.

Løn og ansættelsesvilkår


Jobbet er en fuldtidsstilling med gode udviklingsmuligheder. Du får arbejdssted på rådhuset i Staben i Social- og Sundhedsforvaltningen.
Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst.
Forventet tiltrædelse er 1. januar 2023.

Yderligere information


Hvis du ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Malene Ravn på telefon 39 57 52 02.

Ansøgningsfrist


Fristen for at indsende ansøgning og CV er 17. november 2022.
Vi afholder samtaler i uge 47/48.

Gladsaxe er den første kommune i Danmark, der har indarbejdet FN’s verdensmål i alt, hvad vi gør. Med verdensmålene som ramme arbejder vi for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed og grøn omstilling. Det gør vi, fordi vi ønsker at gøre en forskel lokalt, der bidrager til en bæredygtig udvikling globalt.
Du kan læse mere om vores arbejde med FNs verdensmål i Gladsaxestrategien.


I Gladsaxe Kommune har vi røgfri arbejdstid.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sygeplejerske", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Storkøbenhavn

Jobbet er oprettet på vores service den 27.10.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sygeplejerske
  • Storkøbenhavn

Lignende jobs

  • Medarbejder med sundhedsfaglig baggrund

    Fri kontakt
    Vi gør en forskel for den enkelte! Daghjemmet Landsbyen i Karlslunde søger en kollega. Med vores tilstedeværelse, nærvær og engagement forholder vi os til dagens opgaver, og er konstant i udvikling. Vores hovedfokus er, at gør en forskel for den enkelte daghjemsgæst.
    • Sygeplejerske
    • Greve
    Få mere info
  • aftenvagt i hjemmeplejen Greve

    Fri kontakt
    Om jobbet. Som social og sundhedsassistent eller social og sundhedshjælper i hjemmeplejen får du det faglige ansvar for faste borgere. Som social og sundhedsassistent er du tovholder på de komplekse forløb, og du fungerer som sparringspartner for social og sundhedshjælperne.
    • Sygeplejerske
    • Greve
    Få mere info
  • Er du sundhedsfaglig uddannet? Trænger du til nye ...

    Sygeplejerske søges til organisation/virksomhed i 2630 Taastrup
    • Sygeplejerske
    • Taastrup
    Få mere info
  • Sygeplejersker søges til Københavns Fængsler, [xxx...

    Vi søger både en sygeplejerske til en fast stilling og en til et 7-måneders vikariat med mulighed for forlængelse. Vi søger to sygeplejersker til Sundhedsenheden i [xxxxx] Øst, da e..
    • Sygeplejerske
    • København SV
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som sygeplejersker i Storkøbenhavn

Herunder ser du udviklingen i udbudte sygeplejerske i Storkøbenhavn over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sygeplejersker i Storkøbenhavn.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sygeplejersker i Storkøbenhavn over tid

Dato Alle jobs som sygeplejersker
30. januar 2025 153
29. januar 2025 152
28. januar 2025 151
27. januar 2025 154
26. januar 2025 161
25. januar 2025 163
24. januar 2025 169
23. januar 2025 169
22. januar 2025 174
21. januar 2025 172
20. januar 2025 176
19. januar 2025 186
18. januar 2025 189
17. januar 2025 189
16. januar 2025 191
15. januar 2025 199
14. januar 2025 196
13. januar 2025 193
12. januar 2025 207
11. januar 2025 207
10. januar 2025 207
9. januar 2025 204
8. januar 2025 201
7. januar 2025 196
6. januar 2025 188
5. januar 2025 187
4. januar 2025 192
3. januar 2025 196
2. januar 2025 197
1. januar 2025 190
31. december 2024 193