Udskrivelsessygeplejerske, Geriatrisk Afdeling, OUH Svendborg Sygehus

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Svendborg

Vil du være med til, at udvikle den gode udskrivelse?

En af vores dygtige sygeplejersker har søgt nye udfordringer, derfor søger vi en sygeplejerske til stillingen som udskrivelsessygeplejerske.

Stillingen er fast og med tiltrædelse den 1. august, eller efter aftale. Stillingen er normeret til 37 timer, med vagt hver 4. weekend.

Geriatrisk Afdeling arbejder kontinuerligt på at gøre det geriatriske patientforløb endnu bedre, og som led i dette, blev der i 2020 oprettet 4 nye stillinger som udskrivelsessygeplejersker.

Vi sørger for en grundig introduktion til afdelingens specialer. Du vil skulle arbejde tæt sammen med afdelingens tre øvrige udskrivelsessygeplersker.

Hvem er vi?
I Geriatrisk Afdeling er vi ca. 120 ansatte fordelt på læger, lægesekretærer, specialister, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, klinisk diætist og projektmedarbejdere.

Vi lægger stor vægt på det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde.

Geriatrisk Afdelings sengeafsnit består af 32 senge, 'Geriatri i døren' (et geriatrisk team der modtager de geriatriske patienter i FAM) og et ambulatorium. Vi er en afdeling der er kendetegnet ved at arbejde målrettet med udviklingen af det gode patientforløb. Vi sætter patienten først og har høj sygeplejefaglig kvalitet. Vi prioriterer kompetenceudvikling og patientsikkerhed.

Formålet med at oprette teamet med fire udskrivelsessygeplejersker er, at sikre den gode udskrivelse i komplekse forløb og at dette sker i samarbejde med:

  • patient
  • pårørende
  • plejepersonale
  • mono- og tværfaglige samarbejdspartnere - både internt i afdelingen og tværsektorielt

Målet er:

  • at patienten og de pårørende føler sig velinformerede, inddragede og trygge - både før og efter udskrivelsen
  • at der er taget hånd om de relevante problemstillinger
  • at kommunen er velinformeret

Opgaver:
Udskrivelsessygeplejerskens funktionsområde vil være en vekselvirkning mellem pleje til den ældre komplekse patient, samt koordinering og administrativt arbejde i forhold til udskrivelsen af denne, herunder:

  • Daglig koordinering mellem udskrivelsessygeplejerskerne omkring kommende samtaler samt udskrivelser
  • Daglig løbende koordinering mellem udskrivelsessygeplejerskerne og det øvrige plejepersonale, for at sikre, at al væsentlig information om patienten deles og bruges i planlægning af udskrivelsen
  • Ajourføring over hvilke komplekse patienter, der har behov for koordinering omkring udskrivelsen
  • Daglig deltagelse i morgenkonferencer for at sikre overblik over kommende forløbsplankonferencer og udskrivelser
  • Samarbejde med patienten og pårørende i forhold til koordinering af udskrivelsen
  • Løbende kontakt til visitatorer, hjemmepleje, hospice og andre afdelinger
  • Samarbejde og koordinering mellem læge, fysioterapeut, ergoterapeut, diætist og andre relevante fagpersoner - herunder have overblik over patientens behov for hjælpemidler samt koordinere dette med hjemkommunen
  • Gennemgang af plejeforløbsplan og/eller udskrivningsrapport med patienten/pårørende
  • Holde sig opdateret omkring viden om kommunernes tilbud, organisering, mv. samt indgå i tværsektorielt samarbejde og relation med primær sektoren
  • Samarbejde med ressourcepersoner for SAM:BO i afdelingen

Herudover kan der tilkomme andre opgaver, som løbende aftales.

Kompetencer:
Som udskrivelsessygeplejerske skal du være fleksibel i forhold til de daglige plejeopgaver, og dette sker i et tæt samarbejde med det øvrige plejepersonale.

Du skal være opsøgende i dit arbejde, både i forhold til patienter og til samarbejdspartnere. Du skal kunne arbejde med mange komplekse patientforløb på én gang og kunne koordinere udskrivelserne hertil.

Du skal have stærke kommunikative evner og kunne formulere dig både skriftligt og mundtligt til patienter, pårørende, plejepersonale og samarbejdspartnere.

Du skal kunne oplære afdelingens nye personale i at koordinere udskrivelse af patienter.

Derudover skal du være indstillet på, at udvikle stillingen som udskrivelsessygeplejerske og deltage i udviklingstiltag i forhold til udskrivelse af den komplekse ældre medicinske patient.

Sygeplejersker med erfaring fra primærsektor foretrækkes.

Vi tilbyder:

  • en velfungerende arbejdsplads, hvor kvalitet og menneskelige værdier går hånd i hånd
  • en interessant og spændende hverdag
  • et behageligt arbejdsmiljø
  • engagerede kollegaer, der brænder for arbejdet med den geriatriske patient
  • en veluddannet og kompetent kollegagruppe, der sætter patienten først og som har et stærkt fagligt sammenhold
  • muligheden for at arbejde med komplekse plejemæssige problemstillinger i et miljø, hvor det dagligt er muligt at trække på såvel mono- som tværfaglige sparringspartnere
  • en arbejdsplads med stor mulighed for indflydelse og medinddragelse og med et højt informationsniveau
  • mulighed for løbende kompetenceudvikling, der tager udgangspunkt i afdelingens kompetenceudviklingsmodel

Løn og ansættelsesvilkår:
Aflønning sker i henhold til overenskomst med DSR, og stillingen er omfattet af lokal løndannelse. Derfor er et fyldestgørende CV vigtigt.

Yderligere oplysninger:
Se eventuelt afdelingens rekrutteringsfilm: Rekrutteringsfilm

Funktionsbeskrivelse findes her: Funktionsbeskrivelse - Udskrivningssygeplejerske

Du er også meget velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Bente Vind 20 46 04 30.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler mandag den 28. juni. Ansøgningsfristen er den 24. juni 2021, kl. 8.00.

Vi håber du vil være en del af vores fantastiske afdeling og glæder os til at høre fra dig.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sygeplejerske", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Svendborg.

Jobbet er oprettet på vores service den 27.5.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sygeplejerske
  • Svendborg
  • Torsdag den 24. juni 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sygeplejersker i Svendborg

Herunder ser du udviklingen i udbudte sygeplejerske i Svendborg over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sygeplejersker.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sygeplejersker i Svendborg over tid

Dato Alle jobs som sygeplejersker
7. november 2024 16
6. november 2024 14
5. november 2024 11
4. november 2024 11
3. november 2024 11
2. november 2024 11
1. november 2024 11
31. oktober 2024 11
30. oktober 2024 11
29. oktober 2024 12
28. oktober 2024 9
27. oktober 2024 9
26. oktober 2024 9
25. oktober 2024 6
24. oktober 2024 15
23. oktober 2024 16
22. oktober 2024 15
21. oktober 2024 14
20. oktober 2024 14
19. oktober 2024 14
18. oktober 2024 16
17. oktober 2024 16
16. oktober 2024 20
15. oktober 2024 20
14. oktober 2024 19
13. oktober 2024 19
12. oktober 2024 19
11. oktober 2024 21
10. oktober 2024 20
9. oktober 2024 19
8. oktober 2024 19