Sygeplejerske til små, tværfaglige teams i ældreplejen

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Sydjylland

Drømmer du om at arbejde med det hele menneske, og har du lyst til at sætte borgerens behov i fokus?
Og vil du være med til at sætte dit præg på fremtidens ældrepleje?
Så er du lige den sygeplejerske, vi mangler i vores små, tværfaglige teams i “Kaffe først”, Haderslev Kommune.

Sammen møder vi borgeren med ”Kaffe først”
“Kaffe først” er en ny og anderledes måde at arbejde på, hvor vi lader os inspirere af den hollandske ’Buurtzorg-model’ til vores ældrepleje. Sammen skal vi finde ud af, hvordan modellen kan omsættes til ældreplejen i Haderslev Kommune.

Målet er at skabe større mening, genkendelighed og sammenhæng i støtten til borgeren og trivsel samt bedre muligheder for, at vi som medarbejdere kan arbejde tæt sammen med kollegaer på tværs af faggrupper og med indflydelse på egen arbejdsdag.

Med “Kaffe først” ønsker vi, at:

  • møde borgeren til en snak om, hvad der er værdifuldt i borgerens hverdag
  • prioritere at være faste medarbejdere, der støtter og hjælper borgeren med det, der giver mening, når vi er der
  • have fokus på rehabilitering og at bringe hinandens fagligheder i spil
  • gøre vores bedste i mødet med borgeren og er opmærksomme på, hvordan også andre omkring borgeren kan være en støtte i hverdagen f.eks. de nære relationer, netværk eller frivillige.

Vi mangler dig på holdet
Som sygeplejerske i ”Kaffe først” vil dine opgaver bl.a. bestå af:

  • komplekse sygeplejeopgaver
  • sygeplejefaglig koordinering sammen med borgere og dine øvrige samarbejdspartnere
  • inddragelse af borgerens netværk og frivillige
  • tæt samarbejde med dine kollegaer (social- og sundhedshjælpere/-assistenter, sygeplejersker og terapeuter) i teamet om bl.a. vagtplanlægning, kørelister og fordeling af ansvar og opgaver
  • vejledning, undervisning og sparring med kollegaer på tværs af fagligheder
  • bidrag til at udvikle den nye måde at arbejde på i små, tværfaglige teams med selvstyrende elementer.

Bliv en del af vores tværfaglige teams
Vi arbejder i små, tværfaglige teams bestående af bl.a. sygeplejersker, terapeuter, social- og sundhedshjælpere og -assistenter. Vi øver os på at arbejde på nye måder, hvor vi i højere grad bliver selvstyrende.

Derfor er god kommunikation og et tæt samarbejde altafgørende. Respekt, ligeværdighed og nysgerrighed er nogle af de grundlæggende værdier, vi sammen arbejder ud fra.

Der er mulighed for medindflydelse på egen vagtplan. Der arbejdes fortrinsvis i dag- og nattevagt og arbejde hver 4. weekend. Der arbejdes ud fra ønskeplan. Vi har ind mødested i Vojens.

Interesseret i jobbet – eller bare i at høre mere?
Hvis du vil høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte:

  • Teamleder Mette Hjorth Johannsen på telefon 20 25 09 73.
  • Coach Jette Marie Nissen 29 77 56 07.

Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.

Stillingen er på 30-35 timer med tiltrædelse snarest muligt.

Ansøgning
Send din ansøgning, CV og bilag via ansøgningsknappen senest den 22. januar 2024.

Du er også velkommen til at sende en video med din ansøgning.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Haderslev Kommune
Vi understøtter borgernes liv fra de bliver født til de skal her fra. Vi udvikler foreningslivet i samarbejde med de frivillige. Vi skaber rammerne for, at virksomhederne kan udvikle sig. Vi arbejder hver dag for at give de bedste rammer for vækst og velfærd i vores kommune. Derfor er vores ambition, at vi inden 2030 vil have 250 flere i uddannelse, 500 flere indbyggere og 1.000 flere arbejdspladser i Haderslev Kommune.
Alt det kan du blive en del af med et job hos os i Haderslev Kommune..


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sygeplejerske", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Sydjylland

Jobbet er oprettet på vores service den 13.12.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sygeplejerske
  • Sydjylland

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sygeplejersker i Sydjylland

Herunder ser du udviklingen i udbudte sygeplejerske i Sydjylland over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sygeplejersker i Sydjylland.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sygeplejersker i Sydjylland over tid

Dato Alle jobs som sygeplejersker
25. januar 2025 84
24. januar 2025 92
23. januar 2025 100
22. januar 2025 103
21. januar 2025 109
20. januar 2025 111
19. januar 2025 120
18. januar 2025 122
17. januar 2025 130
16. januar 2025 132
15. januar 2025 137
14. januar 2025 135
13. januar 2025 137
12. januar 2025 138
11. januar 2025 140
10. januar 2025 142
9. januar 2025 134
8. januar 2025 134
7. januar 2025 132
6. januar 2025 128
5. januar 2025 118
4. januar 2025 118
3. januar 2025 121
2. januar 2025 116
1. januar 2025 112
31. december 2024 113
30. december 2024 112
29. december 2024 109
28. december 2024 109
27. december 2024 109
26. december 2024 109