Sygeplejerske søges til afsnit MO3, Aalborg Universitetshospital, Thisted – Medicinsk og Ortopædkirurgisk Sengeafsnit.

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Thisted

Afsnittet har i alt 20 senge, hvoraf 12 er dedikeret til intern medicin og 8 er dedikeret til ortopædkirurgi.

Sygeplejerske til intern medicin
Vores medicinske patientkategori er overvejende patienter med lungerelaterede sygdomme og kredsløbslidelser. Desuden indlægges patienter til medicinsk udredning med infektionssygdomme, cancersygdomme, ernæringsproblemer eller smerteproblematikker.

Sygeplejerske til ortopædkirurgi
Vores ortopædkirurgiske patientkategori er overvejende patienter med hoftenære frakturer, andre brud efter uheld/traumer, amputationspatienter og sårpatienter.

Variationen indenfor de to kategorier er stor, så du kommer til at opleve en meget afvekslende hverdag. Vi modtager også ØNH-patienter til postoperativ observation det første døgn på aftalte dage.

Du får gode muligheder for at få et bredt kendskab til medicinske og ortopædkirurgiske sygdomme og følge både kortere og længerevarende forløb. Vi har fokus på de gode og sammenhængende patientforløb, hvor den gode udskrivelse starter ved indlæggelsen. Det vil sige, at vi i samarbejde med blandt andre patient og pårørende planlægger udskrivelse og hjemkomst allerede ved indlæggelse, så patienten er tryg ved forløbet.

Som sygeplejerske hos os bliver dine opgaver primært at planlægge, udføre og vurdere sygeplejen til vores patienter i deres behandlingsforløb. Der vil være både praktiske instrumentelle opgaver, samt opgaver af administrativ karakter.

Derudover skal du også forvente pædagogiske og undervisende opgaver i forhold til sygeplejestuderende, social- og sundhedsassistentelever og ambulancebehandlerelever, som alle kommer her i praktikforløb i forbindelse med uddannelsen.

Om dig:
  • Erfaring vil være en fordel, men det primære er interesse indenfor specialet
  • Du kan arbejde både tværfagligt og selvstændigt
  • Du er fagligt engageret og bidrager til udvikling
  • Du har gode samarbejdsevner
  • Du har et godt overblik
  • Du bidrager til et godt kollegialt samarbejde


Vi tilbyder dig:
  • En spændende og uforudsigelig hverdag
  • Mulighed for individuelle ansvarsområder
  • Dygtige og engagerede kollegaer
  • Vi arbejder med MIN TID, hvor der er mulighed for at indgive dine ønsker til vagtplanen
  • Som nyuddannet / eller ny på hospitalet kan du deltage i kursusforløbet Godt fra start
  • Du får en mentor, som sammen med dig er ansvarlig for din oplæring i afdelingen


Du kan læse mere om at være sygeplejerske i Region Nordjylland og Godt Fra start her:

Dit primære ansættelsessted vil være Medicinsk og Ortopædkirurgisk Sengeafsnit MO3, men for at understøtte sammenhængende patientforløb og kompetenceudvikling kan du eventuelt på sigt forvente at skulle arbejde på et andet afsnit under medicinsk afdeling. Dette vil altid ske ud fra en faglig begrundelse og med et varsel på minimum 4 uger.

Vil du vide mere:
Så kan du kontakte konstitueret afsnitsledende sygeplejerske Marianne Kold Nielsen, tlf. 21828615.

Praktisk:
Stillingen er en fast stilling og som udgangspunkt på 37 timer pr. uge i blandede vagter, evt. mulighed for deltidsansættelse.

Tiltrædelse snarest eller efter aftale.

Løn og ansættelse efter gældende overenskomst og aftaler med DSR.

Ansøgningsfrist: 20. marts 2022.
Samtaler finder sted i uge 12.

Om Region Nordjylland
Region Nordjylland leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er ca. 15.000 medarbejdere om opgaven, der med et utal af forskellige fagligheder hver dag arbejder for at skabe værdi for de nordjyske patienter og borgere og et sammenhængende Nordjylland. Hos os kan du både gøre karriere, gøre hver dag vigtig og gøre en forskel. Læs mere om regionen på .


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sygeplejerske", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Thisted.

Jobbet er oprettet på vores service den 25.2.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sygeplejerske
  • Thisted
  • Søndag den 20. marts 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sygeplejersker i Thisted

Herunder ser du udviklingen i udbudte sygeplejerske i Thisted over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sygeplejersker.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sygeplejersker i Thisted over tid

Dato Alle jobs som sygeplejersker
23. november 2024 2
22. november 2024 2
21. november 2024 2
16. november 2024 1
15. november 2024 1
14. november 2024 1
13. november 2024 1
12. november 2024 1
11. november 2024 1
10. november 2024 1
9. november 2024 1
8. november 2024 1
7. november 2024 1
6. november 2024 1
5. november 2024 1
4. november 2024 1
3. november 2024 1
2. november 2024 1
1. november 2024 1
31. oktober 2024 1
30. oktober 2024 1
29. oktober 2024 1
28. oktober 2024 1
27. oktober 2024 1
26. oktober 2024 1