Sygeplejersker søges til afsnit M5, Aalborg Universitetshospital, Thisted – palliation og neurorehabilitering

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Thisted

Stillingerne er på 37 timer pr. uge i blandede vagter – deltid er en mulighed. Stillingerne ønskes besat 1. juli eller efter aftale. Du skal påregne weekendvagt hver 3. uge.

Afsnittet har i alt 18 senge, hvoraf de 6 senge er dedikeret til palliation og de 11 er dedikeret til neurorehabilitering. Derudover har vi plads til 1 medicinsk patient.
Afsnittet er opdelt i 2 teams.

Sygeplejerske søges til palliationsafsnittet i M5
Brænder du for palliationen og arbejdet med alvorligt syge?

Det palliative afsnit (team 2) er for uhelbredeligt syge med behov for en palliativ indsats. Patienterne indlægges i meget forskellige perioder af deres forløb, hvorfor afsnittet rummer mange forskellige aspekter, lige fra behandling til omsorg for det døende menneske. Fokus for afsnittet er behandling og symptomlindring, så det bliver muligt for patient og pårørende at leve det liv, som er tilbage, med tanke på den enkeltes forståelse af livskvalitet.
Afsnittet har et tæt samarbejde med vores udekørende Team for lindrende behandling som er bestående af læge, sygeplejersker, fysioterapeut, socialrådgiver, præst samt psykolog.

Sygeplejerske søges til neurorehabilitering i M5
Vil du være en del af neurorehabilitering i Thisted, hvor vi værdsætter det tværfaglige samarbejde, og hvor alle bidrager til det gode patientforløb?

I neurorehabilitering (team 1) modtager vi patienter til neurorehabilitering på hovedfunktionsniveau, som kendetegnes ved patienter med hjerneskade af begrænset (let til moderat) kompleksitet.
Du bliver en del af et tværfagligt team, der tæller læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, fysioterapeuter, ergoterapeuter, logopæd, socialrådgiver, neuropsykolog samt diætist.
Afsnittet indgår samlet i et tæt samarbejde med de omkringliggende kommuner med fokus på at skabe gode patientforløb og sygepleje med høj faglig standard og kvalitet for patienter og pårørende.
Fælles for de 2 teams er hjælpsomhed, positivitet og humor. Hele personalegruppen ønsker at udvikle og lære sammen, for at kunne udnytte vores potentiale bedst muligt.

Om dig
  • Erfaring vil være en fordel, men det primære er interesse indenfor specialet
  • Du kan arbejde både tværfagligt og selvstændigt
  • Du er fagligt engageret og bidrager til udvikling
  • Du har gode samarbejdsevner
  • Du bidrager til et godt kollegialt samarbejde
  • Du vil være med til at optimere og forbedre patientforløbene


Vi tilbyder
  • ansættelse i vores afsnit, hvor de pårørende betragtes som vigtige samarbejdspartnere
  • en selvstændig og afvekslende hverdag
  • mulighed for individuelle ansvarsområder
  • fokus på et godt arbejdsmiljø samt dygtige og engagerede kollegaer og samarbejdspartnere
  • mulighed for faglig udvikling, både inden for den grundlæggende og den komplekse sygepleje
  • som nyuddannet/ eller ny på hospitalet deltager du i kursusforløbet Godt fra Start
  • mentorordning og individuelt introforløb

Du kan læse mere om at være sygeplejerske i Region Nordjylland og Godt fra Start her:

Ansøgningsfrist, samtaler og tiltrædelse
  • Ansøgningsfrist: 24. maj 2023
  • Ansættelsessamtaler forventes afholdt 26. maj 2023
  • Tiltrædelse 1. juli eller efter aftale


Vil du vide mere
Har du lyst til at besøge afsnittet eller høre mere om os, så er du velkommen til at kontakte ledende oversygeplejerske Henriette Skovbo på telefon 97650861 ellers mail

På Aalborg Universitetshospital er det besluttet, at sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter ansættes på afdelingsniveau frem for afsnitsniveau. Intentionen med ændringen er blandt andet at understøtte kvalitet, kontinuitet og sammenhæng i patientforløbene inden for specialerne samt medvirken til at øge og styrke de sygeplejefaglige kompetencer inden for specialet.
Sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter på Aalborg Universitetshospital ansættes fremadrettet på afdelingsniveau. Dit primære ansættelsessted vil være M5, men du må forvente eventuelt også at skulle gøre tjeneste ved andre afsnit under afdelingen. Der vil blive orienteret nærmere herom ved ansættelsessamtalen.
Indtil videre vil du være ansat i skiftende tjenester. Arbejdstidens placering kan ændres med 4 ugers varsel, jævnfør det overenskomstmæssige varsel for ændring af vagtplaner.

Om Region Nordjylland
Region Nordjylland leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er ca. 15.000 medarbejdere om opgaven, der med et utal af forskellige fagligheder hver dag arbejder for at skabe værdi for de nordjyske patienter og borgere og et sammenhængende Nordjylland. Hos os kan du både gøre karriere, gøre hver dag vigtig og gøre en forskel. Læs mere om regionen på .


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sygeplejerske", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Thisted.

Jobbet er oprettet på vores service den 3.5.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sygeplejerske
  • Thisted
  • Onsdag den 24. maj 2023

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sygeplejersker i Thisted

Herunder ser du udviklingen i udbudte sygeplejerske i Thisted over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sygeplejersker.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sygeplejersker i Thisted over tid

Dato Alle jobs som sygeplejersker
26. november 2024 3
25. november 2024 3
24. november 2024 3
23. november 2024 2
22. november 2024 2
21. november 2024 2
16. november 2024 1
15. november 2024 1
14. november 2024 1
13. november 2024 1
12. november 2024 1
11. november 2024 1
10. november 2024 1
9. november 2024 1
8. november 2024 1
7. november 2024 1
6. november 2024 1
5. november 2024 1
4. november 2024 1
3. november 2024 1
2. november 2024 1
1. november 2024 1
31. oktober 2024 1
30. oktober 2024 1
29. oktober 2024 1
28. oktober 2024 1
27. oktober 2024 1