Sygeplejerske til AsylSyd i Hviding og Løgumkloster

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Tønder

Er du en fagligt stærk og ansvarsbevidst sygeplejerske? Brænder du for at omsætte dine kompetencer til værdifuld praksis for vores ca. 250 beboere i AsylSyd? Og vil du være en del af vores sundhedsfaglige team i AsylSyd, som samarbejder på tværs af fag og geografi om at løfte vores kerneopgave?

Så har vi fra den 1. oktober 2021 (eller før) en ledig stilling som sygeplejerske i AsylSyd på 32 timer pr. uge – dette kan aftales nærmere. Arbejdstiden bliver som udgangspunkt tilrettelagt på hverdage mellem 8.00 og 15.30.

Om os
Som driftsoperatør for Udlændingestyrelsens asylafdeling er vi i AsylSyd organiseret som en afdeling under Tønder Kommune. Vi udfører den daglige driftsopgave med indkvartering og underhold af ca. 250 beboere (familier, enlige voksne og uledsagede mindreårige), som er fordelt på vores tre opholdscentre i Hviding, Løgumkloster og Tønder.

Vi er ca. 60 medarbejdere i AsylSyd, som samarbejder på tværs af faglig og geografisk placering om at løse driftsopgaven. Formålet er at give beboerne en tryg, værdig og meningsfuld opholdstid under Udlændingestyrelsens behandling af deres asylsag og frem til afgørelsen om opholdstilladelse eller udrejse. Det gør vi blandt andet ved at vedligeholde og udvikle beboernes ressourcer gennem undervisning og aktivering, som skaber ro og struktur i hverdagen, og som er med til at sikre det bedste udgangspunkt for at begå sig i fremtiden – uagtet om den kommer til at foregå i eller uden for Danmark.

Sundhedsafdelingen i AsylSyd har to klinikker på henholdsvis Center Hviding syd for Ribe og på Center Aaløkke i Løgumkloster. Vores sundhedsteam består af sygeplejersker, sundhedsplejerske, socialkoordinatorer samt en sundhedsleder. Vi er en afdeling, som arbejder tæt sammen om kerneopgaven. Vi har skarpt fokus på et sundt arbejdsmiljø, hvor vi alle tager ansvar og hjælper hinanden.

Dine opgaver
Som sygeplejerske i AsylSyd er dine primære opgaver sundhedsoplysning, varetagelse af klinikfunktion samt visitering til sundhedsbehandling.

Din profil
  • Du kan bevare ro, opretholde autoritet og handle rationelt i tilspidsede situationer, som kan opstå uventet og kræver øjeblikkelig handling
  • Du har stort fagligt engagement og lyst til at arbejde med andre kulturer
  • Du har gode IT kompentecer og har lyst til administrativt arbejde
  • Du behersker og praktiserer et roligt kropssprog som kommunikationsform i det multikulturelle miljø med mere end 40 forskellige talte sprog på samme center
  • Du behersker sikre mundtlige sprogkompetencer på dansk og engelsk (også gerne andre sprog)
  • Du trives i en travl hverdag med mange mennesker omkring dig
  • Du overholder din pligt til at føre journal, indberette sager ved bekymringer og i det hele taget følge vores standarder for kvalitetssikring.

Vi tilbyderHos os er to arbejdsdage aldrig ens. Som sygeplejerske i AsylSyd får du stor indflydelse på tilrettelæggelsen af dine opgaver. Du bliver en del af en spændende arbejdsplads med mange forskellige funktioner og fagligheder, hvor du får du en bred kontaktflade til at skabe og pleje relationer internt såvel som eksternt.

Vi arbejder i en særlig menneskelig og social kontekst, hvor vores empati, respekt og forståelse for beboernes situation er forudsætninger for at varetage en agil og kvalitetssikker asyldrift.

Du bliver samtidig en del af en dedikeret og engageret arbejdsplads. Vi arbejder i fælles retning med en høj grad af omskiftelighed i hverdagen, der jævnligt stiller nye krav til dine og dine kollegaers kompetencer. Af samme grund har vi kontinuerligt fokus på medarbejderudvikling, så vores medarbejdere føler sig fagligt og mentalt klædt på til at løse driftsopgaven. Du har mulighed for faglig sparring, supervision og vil løbende blive tilbudt deltagelse i relevante kurser og undervisningsforløb som led i din personlige og faglige udvikling.

Derudover bliver du omfattet af Tønder Kommunes sundhedsordning, som blandt andet giver dig fordelagtig adgang til fysioterapi, kiropraktor og massage.

Det praktiske
Lønnen fastsættes efter gældende overenskomst og forhåndsaftale indgået mellem DSR og Tønder Kommune. Vi gør opmærksom på, at vi indhenter straffe- og børneattest ved ansættelse.

Din arbejdsplads bliver på Center Hviding syd for Ribe, herfra koordineres klinikken i Løgumkloster og ad hoc opgaver på Børnecenter i Tønder. Det er et krav, at du har kørekort til bil, kategori B.

Du kan læse mere om os på vores hjemmeside

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Sanne Bjørnskov Bergholt på tlf. 21 38 45 15.

Du søger stillingen ved at sende ansøgning, CV og anden dokumentation elektronisk via ansøgningslinket. Du modtager en kvittering for ansøgningen, men vær opmærksom på, at kvitteringen og en eventuel invitation til samtale kan ende i dit spamfilter.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sygeplejerske", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Tønder.

Jobbet er oprettet på vores service den 5.7.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sygeplejerske
  • Tønder
  • Tirsdag den 24. august 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sygeplejersker i Tønder

Herunder ser du udviklingen i udbudte sygeplejerske i Tønder over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sygeplejersker.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sygeplejersker i Tønder over tid

Dato Alle jobs som sygeplejersker
24. december 2024 1
23. december 2024 1
22. december 2024 1
21. december 2024 1
20. december 2024 1
19. december 2024 1
18. december 2024 1
17. december 2024 1