Kære sygeplejerske - kender du Tantetesten?

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Værløse

Ryetbo søger dygtig sygeplejerske. Stillingen er dagvagt 32 timer, weekendvagt hver 6. uge og 2 helligdage om året - en i foråret og en til jul/nytår

Hvem er vi og hvad kan vi tilbyde

Ryetbo er et velfungerende plejehjem, med en meget tydelig og nærværende ledelse. Vi har stort fokus på at beboerne får den bedste pleje og behandling, og at sygeplejen udføres med høj faglighed. Men vi er også optaget af, at du skal trives som medarbejder. At du udvikles og udfordres i dagligdagen. Som sygeplejerske har du en vigtig rolle. Sammen med din sygeplejerskekollega Betina, og naturligvis din nærmeste leder, har du ansvaret for 38 beboere.

På Ryetbo arbejder vi efter vores værdigrundlag: Tantetesten.

”Tantetesten er at behandle andre, som du ville behandle din egen tante, mor eller bror eller gerne selv ville behandles”.

Der er 108 moderne boliger, fordelt på 3 afdelinger. Ryetbo plejehjem er ét hus, hvilket vil sige, at vi har et tæt samarbejde mellem afdelinger og personale. Vi har lagt vægt på velfærdsteknologi og går gerne forrest, med afprøvning af nye og interessante tiltag. Vi har månedlige møder med sygeplejersker, assistenter og ledelse, hvor du får rig mulighed for at sparre med kollegaer om sygepleje.

Hvordan fungerer hverdagen

Din hverdag vil være meget selvstændig, men hvor du også i tæt samarbejde med dine kollegaer, planlægger og koordinerer dagligdagsopgaver, akutte opgaver og har opfølgning på igangsatte tiltag. Der er også administrative opgaver som f.eks. dokumentation - heri identifikation af problemer/udfordringer samt plan for af pleje og behandling. Arbejdet kræver, at du er dygtig til at kommunikere, da der er daglig dialog med beboere, pårørende og nærmeste kollegaer, men også vores tværfaglige samarbejdspartnere (demensvejledere, fysioterapeuter, SHS-team, bandagist, aktivitetsmedarbejdere, viceværter, ledere, plejehjemslæge, speciallæger, hospital, visitation og ergoterapeut)

Sammen skal vi sikre, at vi har fokus på tidlig opsporing, for at hindre indlæggelser og genindlæggelser, og for at arbejde forebyggende og med fokus på beboernes fysiske og psykiske velbefindende. Vi afholder daglig triagemøder, hvor der indgår undervisning og vejledning, ofte efterfulgt at bedside-undervisning. Vi har fokus på at kompetenceudvikle og dygtiggørelse af vores hjælpere, assistenter og ufaglærte hjælpere. Hverdagen indeholder almindelige og mere komplekse sygeplejeopgaver som f.eks. sondeernæring, anlæggelse af kateter, iv-væske, parenteral ernæring, sårpleje, medicindosering, stuegang og palliation.

Vi er et større uddannelsessted. En opgave vi tillægger stor værdi. Du vil derfor skulle varetage vejlederrollen. Hvis du ikke allerede har uddannelsen, tilbyder vi efter et års ansættelse, klinisk vejleder diplomuddannelsen.

Hvilke kvaliteter ønsker vi at du har

  • Overblik og evnen til at planlægge, udføre og uddelegere opgaver
  • Kunne handle selvstændigt, men også være en teamplayer
  • Interesse for geriatri
  • Faglig dygtig, og åben overfor at lære nye ting og holde dig ajour
  • Tager ansvar og kan lede kollegaer, da du i weekender og helligdage og ved leders fravær, er ansvarshavende
  • God til relations arbejde
  • Humoristisk

Hvis dette har fanget din interesse, så ser vi meget gerne en ansøgning fra dig. Du er også meget velkommen til at kigge forbi til en uforpligtende kop kaffe og snak. Kontakt afdelingsleder Sanne Vainer på tlf nr. 29299063 eller mail: [email protected]

Tiltrædelse snarest eller 1.3.2022

Besøg vores hjemmeside www.ryetbo.dk for yderligere information. Vi gør opmærksom på, at Ryetbo er rygefrit område for alle ansatte.

Ansøgningen med CV sendes til Sanne Vainer. Vi kalder løbende til samtale og endelig ansøgningsfrist er d. 24.1.2022

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sygeplejerske", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Værløse.

Jobbet er oprettet på vores service den 10.9.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sygeplejerske
  • Værløse
  • Mandag den 24. januar 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sygeplejersker i Værløse

Herunder ser du udviklingen i udbudte sygeplejerske i Værløse over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sygeplejersker.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sygeplejersker i Værløse over tid

Dato Alle jobs som sygeplejersker
20. august 2024 1
19. august 2024 1
18. august 2024 2
17. august 2024 2
16. august 2024 2