Sygeplejersker til medicinsk afsnit 2 søges, Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Viborg

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Viborg

Sygeplejersker til medicinsk afsnit 2 søges. Vi er drevet af faglig og relationel nysgerrighed og optaget af at hjælpe hinanden. Søger du et job med høj grad af meningsfuldhed, så bliv vores nye kollega.

Vi søger sygeplejersker til fast stilling og til et-års vikariat på medicinsk afsnit 2, RH Viborg. Stillingerne er fra 1. november 2020 eller efter aftale. Vikariat er til 30. oktober 2021. Stillingerne er på 32-37 timer pr. uge med dag- og aftenvagt samt gennemsnitlig hver 3. weekend i blandede 8- og 12-timers vagter.

Motiveres du ved at være en del af medicinske forløb tilpasset den enkelte patient, hvor imødekommenhed og udgangspunkt i patientens situation er omdrejningspunktet søger vi lige dig, som kollega.

Vi modtager de fleste af vores patienter fra akutafdelingen til videre udredning og behandling for akut opstået sygdom eller akut forværring i kroniske lidelser. Vi er specialiserede inden for lungemedicin og ældremedicin.

Vores hverdag er systematisk bygget op og i et stærkt tværfagligt fællesskab med læger, fys- og ergoterapeuter, sekretærer og serviceassistenter. I relevante forløb har vi tæt samarbejde med diætist og pallitativt team ligesom samarbejde med primær sektor er en kerneopgave i mange patientforløb.

Har du erfaring fra andre specialer eller sektorer har du mulighed for at overføre din erfaring og bygge nyt ovenpå. Vi er begejstrede for at lære nyt og forbedre vores arbejdsgange til glæde for patienterne og vores arbejdsmiljø.
Er du nyuddannet lærer vi gerne fra os. Vi er en erfaren personalegruppe, der hjælper hinanden med faglige refleksioner og praktiske opgaver, så vi lykkes i fællesskab.

Vi har engagerede kliniske vejledere og praktikvejledere, der koordinerer og støtter os i at være et trygt og lærerigt afsnit for sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistent elever.

Vi arbejder i teams i sygeplejen, så vi er fælles om de komplekse plejeopgaver, hvor vi blandt andet tilbyder lungespecialiseret behandling med NIV (non-invasiv-ventilation) og High-flow iltbehandling.

Lungesygdomme Dagklinik er en integreret funktion i medicinsk afsnit 2. Vi tilbyder patienter ambulante forløb og sikrer vores patienter de mest effektive og målrettede forløb. Dagklinkken er en funktion, som sygeplejersker i medicinsk afsnit 2 varetager.

Vi kan tilbyde:
  • Imødekommende kolleger, der respekterer hinandens forskelligheder
  • Godt samarbejde båret af hjælpsomhed og kreativitet
  • God humor, varme smil og smittende arbejdsglæde, som både patienter og kolleger sætter stor pris på
  • Fleksible og hjælpsomme kolleger
  • Mentorordning, introduktionsprogram samt supervision sammen med nyansatte kolleger på sengeafsnit i medicinsk og hjertemedicinsk afdeling.
  • Et godt arbejdsmiljø med fokus på trivsel og læring
  • Indflydelse på arbejdsplan gennem ønsker i "min tid"

Vi forventer at du:
  • Glædes og motiveres af at gå åbent og imødekommende ind i patienternes behov for pleje, behandling og omsorg.
  • Har lyst til komplekse sygeplejeopgaver
  • Trives med at ingen dage er ens og læring er livslang
  • Er en teamplayer, der løser opgaver i samarbejde og vil bidrage aktivt til vores gode arbejdsmiljø, der skaber trivsel for os alle.
  • Er konstruktiv og vil bidrage til udvikling af sygeplejen

Om Hospitalsenhed Midt
Hospitalsenhed Midt omfatter Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Silkeborg, Regionshospitalet Hammel Neurocenter og Regionshospitalet Skive og har ca. 4.200 ansatte samt et budget på ca. 2,3 mia. kr. årligt.

De fire regionshospitaler danner tilsammen en hospitalsenhed, der har en stærk faglig profil og er i kraft af specialernes kompleksitet og bredde en af de bredest specialiserede hospitalsenheder i Jylland.

Se nærmere om Hospitalsenhed Midt på www.hospitalsenhedmidt.dk

Om løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.

Med henvisning til Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse

Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Medicinsk afdeling.

Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Linna Skovgaard, tlf. 7844 8101 eller tlf: 25153382 eller afdelingssygeplejerske Asta Flodgaard tlf: 7844 8080.

Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende autorisationsID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest mandag den 21. september 2020.

Ansættelsessamtaler forventes at finde sted den 25. september 2020.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sygeplejerske", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Viborg.

Jobbet er oprettet på vores service den 7.9.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sygeplejerske
  • Viborg
  • Mandag den 21. september 2020

Lignende jobs

  • Vikarstilling: Sundhedsfaglige vikarer søges til v...

    Vil du selv bestemme, hvornår og hvor meget? [xxxxx] er fortsat leverandør i følgende kommuner fra den 1. september 2023. Mariagerfjord Rebild Skive Viborg Favrskov Skanderborg Norddjurs..
    • Sygeplejerske
    • Midtjylland
    Få mere info
  • Sygeplejerske i Herning

    Har du lyst til at blive en del af et stærkt tværfagligt team, hvor der er stor fokus på høj faglighed, patient-/pårørendesamarbejdet og et godt arbejdsmiljø? Vil du gerne have mulighed for tæt spa..
    • Sygeplejerske
    • Herning
    Få mere info
  • Sygeplejerske i Herning

    Sygeplejerske til Engholmcentret i Sdr. Felding til ansættelse 1. februar 2025 eller 1. marts 2025 eller efter aftaleMulighed for fuldtidsstilling, og stillingen er fortrinsvis dagvagt. Enkelte a..
    • Sygeplejerske
    • Herning
    Få mere info
  • Sygeplejerske til Opvågningen på [xxxxx]

    Drømmer du om at blive del en af et afsnit hvor patienterne er først – medarbejderen altid? Arbejdsopgaverne er primært postoperativ pleje, behandling og observation af patienter med smerter og k..
    • Sygeplejerske
    • Midtjylland
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som sygeplejersker i Viborg

Herunder ser du udviklingen i udbudte sygeplejerske i Viborg over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sygeplejersker.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sygeplejersker i Viborg over tid

Dato Alle jobs som sygeplejersker
25. december 2024 21
24. december 2024 21
23. december 2024 19
22. december 2024 19
21. december 2024 19
20. december 2024 18
19. december 2024 16
18. december 2024 17
17. december 2024 21
16. december 2024 21
15. december 2024 22
14. december 2024 22
13. december 2024 21
12. december 2024 21
11. december 2024 17
10. december 2024 19
9. december 2024 19
8. december 2024 19
7. december 2024 19
6. december 2024 19
5. december 2024 18
4. december 2024 18
3. december 2024 14
2. december 2024 10
1. december 2024 11
30. november 2024 11
29. november 2024 10
28. november 2024 11
27. november 2024 11
26. november 2024 12
25. november 2024 12