Sygeplejen i Aalborg Kommune – sygeplejefaglig leder til Akuttilbud Aalborg

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Vodskov

I Ældre- og Handicapforvaltningen er vores kerneopgave at fremme menneskers mulighed for at leve et uafhængigt liv gennem udvikling, støtte og omsorg. Vores vision er at skabe fremtidens velfærd præget af værdierne nærvær, ansvarlighed og respekt.

Det er nu, du skal slå til, hvis du vil med på holdet! Et hold af sygeplejefaglige ledere, der arbejder top engageret og målrettet med både ledelse og udvikling af Sygeplejen i hele Aalborg Kommune. Akuttilbud Aalborg er en del af Sygeplejen i Aalborg Kommune.
Sygeplejen i Aalborg Kommune er i en rivende udvikling, og i tiden frem kommer der til at ske en markant opgaveoverdragelse fra sekundær til primær sektor. Stadig flere og mere komplekse opgaver skal løses på sygeplejeklinik eller i borgerens eget hjem i tæt samarbejde med borgeren, deres pårørende og andre aktører i sundhedsvæsenet. En fantastisk spændende og meningsfuld opgave, hvor sigtet er at gavne og sikre patientforløbene i et tværfagligt, samskabende og rehabiliterende set-up.

Brænder du for ledelse af sygepleje i det nære sundhedsvæsen? Kan du ledelse med hjertet, hvor medarbejderne bliver hørt, set og medinddraget? Står du på værdier, der kan give dig følgeskab? Og kan du stå fast, når der skal udøves ledelse, der kræver vedholdenhed og entusiasme? Så er dette måske drømmejobbet for dig?

Akuttilbud Aalborg består af 23 akutpladser, hvor der modtages patienter, som er lægehenvist fra enten hospital eller praktiserende læge. Patienterne kommer, fordi de har akutopstået eller forværring af kendt somatisk sygdom, som gør, at de har behov for observation, pleje og/eller behandlingsbehov, som kan håndteres udenfor hospitalet. Sygeplejerskerne deltager også i at udføre akutte sygeplejefaglige vurderinger ved patienter i eget hjem efter lægehenvisning.
Det daglige ledelsesfelt består af ca. 30 social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker, som døgnbemander Akuttilbud Aalborg og den mindre udekørende funktion. Det er en engageret og kompetent medarbejderflok, som varetager observationer, pleje og behandling af patienter på akutplads med høj faglighed. Der er tæt samarbejde med den samlede sygeplejefaglige ledergruppe i Aalborg Kommune, sygeplejechefen og tværsektorielt med særligt Aalborg Universitetshospital og almen praksis. Der er rig mulighed for at arbejde strategisk på mange niveauer med udviklingen af det nære sundhedsvæsen.

Vores forventninger til dig som leder:

I Ældre- og Handicapforvaltningen skal du som leder af medarbejdere leve op til følgende ledelseskompetencer:

• Syv ledelseskompetencer tegner Ældre- og Handicapforvaltningen (aalborg.dk)

Vi har brug for en leder, der:
  • har relevant lederuddannelse
  • er visionær og drives af at lede forbedringer i organisationen og på tværs af det nære sundhedsvæsen
  • kan skabe retning og udvikling af den akutte del af den kommunale sygepleje
  • kan lede både på højt strategisk niveau og samtidig skabe godt arbejdsmiljø og sikker drift
  • kan lede ud fra en anerkendende tilgang, og at din lederstil er karakteriseret som involverende, medengagerende, og at du har modet til at træffe beslutninger
  • kan lede arbejdet med kvalitetssikring og akutindsatsen på Akuttilbud Aalborg jf. Sundhedsstyrelsens Kvalitetsstandard for kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen
  • kan lede gennem andre og give faglig sparring eller feedback på komplekse problemstillinger, uden at tage over
  • kan omsætte strategiske målsætninger til meningsfulde handlinger i tæt samarbejde med medarbejdere og samarbejdspartnere på tværs af søjler og sektorer
  • er en holdspiller, der får eneregi af at indgå i et team af ledere, som du evner at arbejde tæt sammen med
  • har økonomisk sans og tør tænke innovativt i forhold til at skabe sammenhæng i de mest komplekse patientforløb på tværs af sektorerne

Arbejdsstedets adresse: Akuttilbud Aalborg, Annebergvej 73, 9000 Aalborg.

Tiltrædelse: Stillingen ønskes tiltrådt den 1. januar 2022.

Ansøgningsfrist: Torsdag den 18. november 2021.

Løn- og ansættelsesvilkår: Efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Forud for endelig ansættelse indhentes der straffeattest og reference.

Flere oplysninger om jobbet: Du er meget velkommen til at kontakte sygeplejechef Helen Kæstel på mobil: 2476 0640.

Ansættelsessamtaler: Vi forventer at holde:
1. samtalerunde tirsdag den 23. november 2021.
Såfremt ansættelsesudvalget vurderer, at der er behov for 2. samtalerunde, bliver den afholdt mandag den 29. november 2021.
Hertil personprofil og præsentation af case.

På Aalborg Kommunes hjemmeside kan du læse om kommunens og forvaltningens struktur, politikker, målsætninger og meget mere
Aalborg Kommune
Personalepolitik: 4 for fællesskabet (aalborg.dk)

Læs mere om Ældre- og Handicapforvaltningen her:
Frihedsbrevet skal sætte organisationens fulde potentiale fri (aalborg.dk)
Strategisk ledelsesudvikling (aalborg.dk)

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

Aalborg Kommune opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=f2fd09a2)
Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sygeplejerske", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Vodskov.

Jobbet er oprettet på vores service den 2.11.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sygeplejerske
  • Vodskov
  • Torsdag den 18. november 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sygeplejersker i Vodskov

Herunder ser du udviklingen i udbudte sygeplejerske i Vodskov over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sygeplejersker.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sygeplejersker i Vodskov over tid

Dato Alle jobs som sygeplejersker
17. december 2024 1
16. december 2024 1
15. december 2024 1
14. december 2024 1
13. december 2024 1
12. december 2024 1
11. december 2024 1
10. december 2024 1
9. december 2024 1
8. december 2024 1
7. december 2024 1
6. december 2024 1