Sygeplejersker

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Vordingborg

Det har været vanskeligt at sætte konceptet for De Særlige Pladser, som er noget helt nyt i Psykiatrien, men hvis du vil være sygeplejerske hos os, så har du lige nu en unik mulighed for at blive en del af en ny udvikling, hvor vi anvender erfaringen, som vi har fået, inddrager nyeste nationale forskning om misbrug og meget afgørende - beborens eget perspektiv og ønsker for et bedre liv.

De Særlige Pladser i Psykiatrien, Region Sjælland er et behandlingstilbud, hvor det bedste fra behandlingspsykiatrien, misbrugsområdet og socialpsykiatrien forenes.

Målgruppen er svært psykisk syge borgere, ofte med et kaotisk misbrug, svære sociale problemer, udadreagerende adfærd og udfordringer i forhold til de ordinære tilbud inden for behandlings- og socialpsykiatrien.

Tilbuddet er frivilligt og borgerne visiteres af kommuner fra hele Region Sjælland. Tilbuddet kan vare op til 2 år, hvilket giver mulighed for veltilrettelagte forløb med rehabilitering i fokus. Der tages udgangspunkt i hverdagslivet med et stort fokus på relation og deeskalering, Safewards samt Harm Reduction tankegangen. Vi arbejder under Psykiatriloven og dokumenterer i Sundhedsplatformen.

Du bliver en del af et højt fagligt miljø med stor respekt for monofaglighed og tværfagligt samarbejde, hvor vi udnytter hinandens styrker og kompetencer og lærer af hinandens faglighed.

Vi er et tværfagligt team som består af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, ergoterapeuter, fysioterapeuter, psykologer, pædagoger, socialrådgivere, misbrugsvejledere, peer-medarbejder, kokke og servicemedarbejdere.

Vi nedbringer vold og tvang sammen med patienterne ved at skabe et helbredende og udviklende miljø, hvor der er rart at være.

Vi arbejder ud fra en mentaliserings- og recoveryorienteret forståelse og har implementeret de 10 Safewards interventioner som sammen med en udpræget relations- og deeskalerende tilgang reducerer anvendelse af tvang og arbejdsskader ganske betydeligt.

Medarbejdere og patienter har været med til at udvikle afsnittets værdigrundlag, som er bærende for en respektfuld omgangstone og et udviklende og profiterende kollegaskab med stor omsorg for hinanden.

Vi søger en kollega:

  • Der er uddannet sygeplejerske, med lyst og interesse for psykiatrien og sårbare mennesker
  • Er faglig engageret og brænder for udvikling og ønsker om at præge udviklingen i afsnittet
  • Gerne erfaring med at arbejde med misbrug og patienter med dobbeltdiagnoser

Vi tilbyder:

  • Et job med rig mulighed for fokus på det lange patientforløb
  • Et planlagt introduktionsforløb med mentor
  • Engageret og understøttende ledelse
  • Højt fagligt kvalificeret og engageret personalegruppe
  • Et personligt og fagligt udfordrende og givende job
  • Arbejdstid på 37 timer ugentligt i 2 vagttyper, som du selv vælger Efter oplæring er der mulighed for at arbejde hver 3. weekend

Hvis du tænker, at du mangler psykiatrisk erfaring, så skal du ikke holde dig tilbage. Du vil få mulighed for oplæring og du kommer igennem et detaljeret introduktions program og tilknyttes mentor, som tager ansvar for din læring og socialisering i afsnittet.

Vi arbejder med de fire hjørner, fordi vi tror på, at gode oplevelser, hvor vi menneske til menneske er nærværende, lytter og lærer, kan erstatte misbrug, give indhold og kompetencer til at mestre livet.

Du vil blive kontaktet og indkaldt til samtale umiddelbart efter, at vi har modtaget din ansøgning.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Løn og ansættelse efter gældende overenskomst.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sygeplejerske", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Vordingborg.

Jobbet er oprettet på vores service den 25.1.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sygeplejerske
  • Vordingborg
  • Mandag den 15. februar 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sygeplejersker i Vordingborg

Herunder ser du udviklingen i udbudte sygeplejerske i Vordingborg over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sygeplejersker.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sygeplejersker i Vordingborg over tid

Dato Alle jobs som sygeplejersker
18. september 2024 5
17. september 2024 5
16. september 2024 5
15. september 2024 5
14. september 2024 5
13. september 2024 5
12. september 2024 4
11. september 2024 4
10. september 2024 4
9. september 2024 4
8. september 2024 4
7. september 2024 4
6. september 2024 3
5. september 2024 2
4. september 2024 2
3. september 2024 2
2. september 2024 2
1. september 2024 2
31. august 2024 2
30. august 2024 2
29. august 2024 2
28. august 2024 2
27. august 2024 2
23. august 2024 1
22. august 2024 1
21. august 2024 1
20. august 2024 1
19. august 2024 1