Chefdistriktstandlæge søges til Maniitsoq! (24-245)

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Udlandet

Trives du i et selvstændigt arbejde, hvor alle dine kompetencer kommer i spil? Vi tilbyder gode muligheder for personlig og faglig udvikling.
En del af verdens største ø!
Maniitsoq er et paradis for naturelskere, der kan lide at stå på ski, lystfiskeri, kajaksejllads, sejllads og vandreture.
Byen ligger på en klippeø i Vestgrønland, med 2500 indbyggere, der kan bruge DIN hjælp.
Byen breder sig ud over flere mindre øer, der bindes sammen af broer. Maniitsoq kaldes Grønlands Venedig. Her er masser af fisk og vildt, og gode muligheder for at opleve pukkelhvaler.
Vi tilbyder en stilling, hvor du hurtigt kommer til at stå på egne ben og arbejder selvstændigt. Vi har et højt behandlingsniveau, og du vil således hurtigt udvikle dine faglige kompetencer og beslutningsevne, særligt indenfor caries. Vi følger en landsdækkende cariesstrategi baseret indenfor børne- og ungetandpleje, og dermed har du nogle klare retningslinjer og procedurer at støtte dig til.

Tæt samarbejde med det øvrige personale
Selvom der forventes en høj grad af selvstændighed, så er der mulighed for faglig sparring med kollegaer. Klinikken er fuldt digitaliseret og up-to-date. Som leder vil du få ansvar og mulighed for at planlægge distriktets drift i tæt samarbejde med dygtige medarbejdere i tandplejen.
På klinikken er der fælles frokostpauser, hvor stemningen ofte er præget af grin og godt humør

Børne/ungdoms- og voksentandpleje
  • Som tandlæge i Maniitsoq møder og behandler du folk i alle aldre, fra de mindste småbørn til de ældste borgere. Du er tandlæge i byen og ud til yderste bygd i distriktet. Dine opgaver spænder bredt fra opsøgende og forebyggende indsats over tandbehandlinger af meget varierende art til administration og ledelse
  • I Maniitsoq er der 3 bygder. Og der indgår derfor mange bygderejser ved en ansættelse i Maniitsoq. Du skal planlægge årlige besøg i disse bygder med henblik på undersøgelse og behandling. Her kan forventes lange og spændende arbejdsdage med mange udfordringer, hvor du skal træffe øjeblikkelige beslutninger
  • Dine arbejdsopgaver vil også omfatte administrative opgaver, herunder planlægning af klinikkens drift, personaleopgaver, samt øvrige administrative opgaver som forefindes på klinikken.


Du har ret til selvstændigt virke
  • Da du udfører mange behandlinger selvstændigt, så er det vigtigt du har stor faglig erfaring og ret til selvstændigt virke
  • Du brænder for dit fag og har stor drivkraft for at behandle tænder. Dette er afgørende, da du nogle dage kan have mange patienter
  • Du er god til at kommunikere og lytte, så du i samarbejde med det øvrige personale kan træffe de bedste beslutninger
  • Det er en fordel, at du har kendskab til elektroniske journaler og digitalrøntgen. Vi registrerer efter OCR, fører elektroniske journaler i vores IT-system COSMIC, samt anvender det digitale røntgensystem VisiQuick
  • Som person er du handlekraftig og selvstændig. Du behandler ofte patienter alene hvorfor disse egenskaber er vigtige.


Det Grønlandske Sundhedsvæsen – Bredde, udfordring og faglig stolthed
Det Grønlandske Sundhedsvæsen hører under Departementet for Sundhed, og er organiseret i 5 regioner, 8 kliniske områder, Landstandplejen, Det Grønlandske Patienthjem og sundhedsvæsenets Driftsområde.
Søger du faglige udfordringer, er du nysgerrig og kan du lide at arbejde bredt, så er et job i Det Grønlandske Sundhedsvæsen noget for dig.
Du kan læse mere om Det Grønlandske Sundhedsvæsen på www.gjob.gl
I Grønland er der rig mulighed for at leve et aktivt fritidsliv. Om sommeren er vandring, hvalsafari, jagt, fiskeri og sejlture oplagte aktiviteter. Vinteren byder på nordlys og masser af skiløb og hvis du bor nord for polarcirklen, kan du køre på hundeslæde. I de større byer findes der masser af kulturliv med sportsklubber, kunstudstillinger, koncerter, cafeer og restauranter. Du kan læse mere om den region jobbet er placeret i på www.peqqik.gl

Statsborgerskab
Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.

Løn og ansættelse
Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
Kandidater, der besidder supplerende kvalifikationer udover de i ovenstående specificerede, såsom relevante diplom- eller masterniveauer, kan være berettiget til yderligere honorering i henhold til gældende overenskomst og virksomhedens retningslinjer.
Tandlæge: Ansættelsen er betinget af, at du kan fremvise gyldig dansk autorisation.

Bolig
Der anvises bolig efter de i Det Grønlandske Sundhedsvæsen til enhver tid gældende regler.

Ansøgning
Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format via www.gjob.gl
Startdato: D. 1. november 2024 eller efter aftale
Ansøgningsfrist: D. 25. oktober2024
Ansættelsessamtaler afholdes løbende

Kontakt
Information om stillingen kan indhentes ved cheftandlæge Helena Holm på tlf. (+299) 34 43 94 eller på e-mail: [email protected]
Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Tandlæge", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Udlandet

Jobbet er oprettet på vores service den 24.7.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Tandlæge
  • Udlandet
  • Onsdag den 18. september 2024

Statistik over udbudte jobs som tandlæger i Udlandet

Herunder ser du udviklingen i udbudte tandlæge i Udlandet over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal tandlæger i Udlandet.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte tandlæger i Udlandet over tid

Dato Alle jobs som tandlæger
25. oktober 2024 1
24. oktober 2024 1
23. oktober 2024 1